Gode bøger for afhængige, pårørende og børn

Der er skrevet en lang række gode bøger og hæfter om alkoholafhængighed, pårørende problemer og børn i alkoholfamilier.
På Hope Alkohol har vi, i samarbejde med misbrugsforskere og alkoholbehandlere, udvalgt de bøger vi mener er de bedste om emnet.
Der er mange flere gode bøger om emnet, som vi ikke har med i litteraturlisterne og dem kan du bl.a. andet finde frem til ved at søge på bibliotekernes hjemmeside.

 
Bøger for alkoholafhængige. klik her!
 
Bøger for voksne pårørende. Klik her!
 
Bøger for unge i alkoholfamilier. Klik her!
 
Bøger for børn i alkoholfamilier. Klik her!

 

 

Bøger for alkoholafhængige

   
Den usynlige elefant

Den usynlige elefant

Den usynlige elefant er blevet en klassiker om alkoholspørgsmål, nu udsendt i fjerde reviderede udgave. Den er skrevet til familierne, til venner og til kolleger til et afhængigt menneske. Bogen belyser i et letlæst sprog familiens rolle og muligheder for at hjælpe og beskriver også arbejdspladsens væsentlige rolle, når en værdig og effektiv hjælp skal ydes. Der redegøres for virksomme behandlingsprincipper og muligheder, for interventionsbegrebet, og der fortælles om selvhjælpsgrupper - og om tilbagefald.

Få mere information om bogen!

 

 

 

Den usynlige labyrint

Den usynlige labyrint

Jørgen F. Nissens beskrivelse af sin egen femogtyve år lange afhængighed af alkohol og piller. Han forsøger at komme ud af afhængigheden ved egen hjælp og mister undervej det mest dyrebare han har - kærligheden. Alligevel fortsætter hans nedtur. Først da en kollega griber målrettet og omsorgsfuldt ind, ændre han kurs. Bogen der ikke har karakter af bekendelses litteratur, er den første professionelle beskrivelse af et alkoholiseret livsforløb.

Få mere information om bogen!

 

 

 

Det ER muligt

Det ER muligt

Niels "Noller" Olsen fortæller om sit misbrug af alkohol og stoffer, og om hvordan det har påvirket hans familie. Med bidrag af hans familie, en ven fra AA-fællesskabet og lederen af Majorgårdens familieafdeling.

Få mere information om bogen!

 

 

 

Farvel til flasken

Farvel til flasken

En fængslende bog for enhver, der kender til misbrug fra sit eget eller sine nærmestes liv. En dybt foruroligende bog, der trækker tankevækkende paralleller mellem misbrugeren og partneren. En bog der vækker håb og tro på forandring for alle, der lider under misbruget: for al-koholikeren selv, for partneren og for børnene.

Få mere information om bogen!

 

 

 

Rusmidlernes biologi

Gratis bog: Rusmidlernes Biologi

De fleste unge har prøvet at drikke alkohol og en mindre del har eksperimenteret med illegale stoffer. Mange vil kunne nikke genkendende til fornemmelsen af ikke at have kontrol over sine bevægelser og føle sig overmodig efter et par øl. Men hvorfor reagerer man som man gør, når man er beruset? På trods af et højt oplysningsniveau og personlige erfaringer med rusmidler, er det de færreste, der (selv i ædru tilstand) ved, hvad rusmidlerne egentligt gør ved kroppen og hjernen. I »Rusmidlernes biologi« beskriver forfatteren, speciallæge i psykiatri Henrik Rindom, hvordan rusmidlerne påvirker den menneskelige organisme.

Læs bogen gratis, Klik her!

 

 

 

 

 

Bøger for voksne pårørende

   
At kæmpe for nærhed

At kæmpe for nærhed

Janet Geringer Woititz beskriver i bogen hvordan de ofte ubevidste følelser og reaktionsmønstre der er typiske for et voksent barn af en alkoholiker, er opstået - følelser som sårbarhed, vrede, skyldfølelse og lavt selvværd. Ved at blive bevidst om disse følelser vil man bedre være i stand til at håndtere dem i hverdagen. Forfatteren fortæller også om hvad man kan forvente i et forhold og hvad der er rimeligt, således at man kan opbygge mere konstruktive og realistiske forestillinger og reaktioner.

Få mere information om bogen!

 

 

 

Gør dig fri af andres misbrug

Gør dig fri af andres misbrug

Gør dig fri af andres misbrug henvender sig til dig, hvis liv er blevet uhåndterligt på grund af samlivet med en alkoholiker, en spiller, en madnarkoman, sexnarkoman, arbejdsnarkoman eller en person med en anden form for tvangsmæssigt misbrug. Melody Beattie forklarer detaljeret, hvordan dit eget kaotiske indre og håbet om at få kontrol over dit eget liv ligger bag din kontrollerende adfærd. Hun viser, hvordan du, netop ved at holde op med at kontrollere den anden og begynde at interessere dig for dig selv og dine følelser, kan begynde at få styr på din tilværelse. Gør dig fri af andres misbrug er en bog om, hvad du kan gøre, for at du får det bedre.

Få mere information om bogen!

 

 

 

Kvinder der elsker for meget

Kvinder der elsker for meget

I Kvinder der elsker for meget viser den amerikanske psykolog og familierådgiver Robin Norwood, hvordan uopfyldte følelsesmæssige behov i barndommen skaber ødelæggende kærlighedsmønstre i voksenlivet. Forfatteren giver os indsigt i disse mønstre og fortæller, hvordan vi kan ændre dem, og hun lærer os at skelne mellem sund og usund kærlighed.

Få mere information om bogen!

 

 

 

Lev mens du kan

Lev mens du kan

Lev mens du kan fortæller om alkoholisme som en sygdom, der ikke blot rammer alkoholikeren, men hele familien. Bogen beskriver de symptomer, der karakteriserer en alkoholramt familie. Den viser, hvordan de enkelte medlemmer spiller forskellige roller for at hjælpe alkoholikeren ud af misbruget, men netop derved opnår de det stik modsatte, nemlig at fastholde alkoholikeren i afhængigheden. Helbredelse kræver derfor behandling af hele familien.

Få mere information om bogen!

 

 

 

Min familie har et alkoholmonster

Min familie har et alkoholmonster

Forfatteren, der er specialist i familieterapi og alkoholbehandling, viser nye veje i alkoholbehandlingen: hvordan man bedst kommer i dialog med personer, som har et alkoholproblem, og hvorfor hele familien skal have hjælp – og hvordan. Der er megen ny viden og inspiration at hente for professionelle, fx læger, sundhedsplejersker, socialrådgivere, psykologer, lærere og pædagoger.

Få mere information om bogen!

 

 

 

Muslingeskallen

Muslingeskallen

I erindringsbilleder følger vi Lise fra hun er ganske lille, til hun som ung teenager begynder at tage de første skridt væk fra barndomshjemmet. Scener fra en barndom præget af alkoholmisbrug, kreativitet, savn, angst og kærlighed, men også et portræt af familielivet i halvfjerdsernes Danmark med Gasolin og glansbilleder, rispapirslamper og orange plastickrus, skilsmisser og papsøskende. Det er en barsk, men også meget varm og meget ærlig beretning, som netop fordi den er fortalt fra pigens synsvinkel aldrig bliver sentimental eller selvmedlidende.

Få mere information om bogen!

 

 

 

Voksne børn af alkoholikere

Voksne børn af alkoholikere

At vokse op i et hjem med en mor eller en far, der er alkoholiker, har for et barn nogle negative virkninger, der følger det langt op i voksenlivet. Ved at udsættes for alkoholikerens adfærd udvikler barnet selv nogle følelsesmæssige lidelser, der ikke ændrer sig med tiden, medmindre det bevidst gør noget ved dem. Den amerikanske doktor i psykologi, Janet G. Woititz, viser i denne bog, at voksne børn af alkoholikere har en række træk til fælles og fortæller, hvordan voksne børn af alkoholikere kan arbejde med sig selv i de enkelte situationer, så de ændrer deres indgroede, livshæmmende adfærd.

Få mere information om bogen!

 

 

 

 

 

Bøger for unge i alkoholfamilier

   
Børn af alkoholikere

Børn af alkoholikere

25 unge og voksne skriver om at være vokset op med en mor eller far, der var alkoholiker. Det er ærlige og åbenhjertige beretninger om de oplevelser og vilkår, barndommen bød på, og om hvordan det har påvirket ungdom og voksenliv.

Husk du kan låne bøgerne gratis på biblioteket.
Du kan søge efter bogen på: www.bibliotek.dk

 
   
Glasbørnene

Glasbørnene

Din mor er en luder, hvæser Anders. Det sku' du aldrig ha' sagt, her, tag den! Martin slår for fuld kraft Anders midt i skridtet, så han skriger højt. Læreren kommer farende tilbage. Hvad sker der her? Er det nu dig igen, Martin?
Martin og hans lillebror Daniel bor alene med deres mor. De har det svært, for moren drikker, selv om hun hele tiden lover at holde op. Martin tror ikke længere på hende og en dag svigter hun lige én gang for meget.

Husk du kan låne bøgerne gratis på biblioteket.
Du kan søge efter bogen på: www.bibliotek.dk

 

 

 

Håbet lever altid

Håbet levet altid

Bogen handler om, hvordan det er at være barn og ung i en familie, hvor far eller mor drikker for meget, dvs. er alkoholmisbruger.
Bogen er bygget op omkring historien om Henriette på 18 år, som har haft en vanskelig barndom med en mor der drak.

Husk du kan låne bøgerne gratis på biblioteket.
Du kan søge efter bogen på: www.bibliotek.dk

 

 

 

 

 

   

Bøger for børn i alkoholfamilier

   
Det er OK at være ked af det

Det er O.K. at være ked af det

Bedste fortæller i denne bog om, hvordan hun havde det da hun var lille, når de voksne sagde hun var sur - mens hun i virkeligheden var ked af det. Hun fortæller også historien om Kasper Kanin, som bliver ven med en solsikke ... og du kommer til at høre om en dame, som hedder Didde. Hun har noget så mærkeligt som et Brokketræ.

Husk du kan låne bøgerne gratis på biblioteket.
Du kan søge efter bogen på: www.bibliotek.dk

 

 

 

Når mor og far drikker

Når mor og far drikker

Mads og Mette er søskende. Mads er 5 år og går i børnehave, Mette er 9 år og går i 3. klasse. Mads og Mettes mor og far hedder Anette og Jørgen. Når Jørgen kommer hjem fra arbejde lugter han nogen gange af øl. Den slags dage kan Mads og Mette ikke lide. Tænk hvis mor og far bliver uvenner, og måske slår hinanden?

Husk du kan låne bøgerne gratis på biblioteket.
Du kan søge efter bogen på: www.bibliotek.dk

 

 

 

Sjælefuglen

Sjælefuglen

Dybt inde i kroppen bor sjælen. Ingen har ganske vist set den, men alle ved den findes. Og vi ved også hvordan den er. Inde i sjælen - lige midt i den - er der en fugl som står på ét ben. Det er den lille fugl i vores sjæl. Den føler lige præcis det vi selv føler.

Husk du kan låne bøgerne gratis på biblioteket.
Du kan søge efter bogen på: www.bibliotek.dk