Alkohol og sygdomme

Alkohol er et giftigt og afhængighedsskabende stof, som er årsag til omkring 60 forskellige sygdomme, herunder skader, sinds- og adfærdsmæssige lidelser, mave-tarm-lidelser, kræftsygdomme, hjertekar sygdomme, lidelser i immunsystemet, lungesygdomme, muskel- og skeletsygdomme og forplantningsmæssige lidelser.

Skader som følge af alkoholindtag

  Tilstand Opsamling af resultater

Socialt velvære

 

Negative sociale konsekvenser

Slagsmål, ulykker, konflikter med andre. Risikoen for negative sociale konsekvenser stiger med øget alkoholforbrug.

 

Nedsat arbejdsydelse

Nedsat arbejdsindsats, øget risiko for arbejdsløshed. Risikoen stiger ved øget alkoholforbrug.

Tilsigtede og utilsigtede skader

 

Vold

Der er sammenhæng mellem alkoholforbruget og risikoen for at blive involveret i vold. Risikoen er højere ved et drikkermønster med episoder med et stort alkoholforbrug end ved et jævnt fordelt forbrug. Jo højere alkoholforbrug, jo mere alvorlig er volden.

 

Spirituskørsel

Risikoen for spirituskørsel øges både med størrelsen af alkoholforbruget og hyppigheden af episoder med højt alkoholforbrug. Der er 38 % øget risiko for ulykker med en alkoholkoncentration i blodet på 0,5 g/l.

 

Skader

Der er en sammenhæng mellem alkoholforbrug og risikoen for ulykker med og uden dødelig udgang. Folk, der normalt har et lille alkoholforbrug, men som periodisk drikker store mængder alkohol, har særlig høj risiko. Alkohol øger risikoen for at komme på skadestuen. Jo større forbrug, jo større risiko.

 

Selvmord

Der er en direkte sammenhæng mellem alkoholforbrug og risiko for selvmord og selvmordsforsøg. Risikoen er højere, når man har episoder med et stort alkoholforbrug, end hvis alkoholforbruget er jævnt fordelt.

Neuropsykiatriske lidelser

Angst og søvnbesvær

Flere end én ud af otte personer med angstlidelser har også en alkoholbetinget sygdom. Alkohol forværrer søvnbesvær.

 

Depression

Alkoholbetingede sygdomme er en risikofaktor for depression og går ofte forud for den depressive lidelse. Jo større forbrug, jo større risiko. Hvis alkoholforbruget ophører, sker der en forbedring af den depressive lidelse.

 

Alkohol-afhængighed

Risikoen for alkoholafhængighed begynder ved et lavt alkoholforbrug og øges ved både større alkoholforbrug og ved episoder med et stort forbrug. Unge voksne er særlig udsatte.

 

Nerveskader

Mellem en fjerdedel og en tredjedel af personer, der er afhængige af alkohol, har skader på kroppens perifere nerver. Risikoen for og graden af skader øges ved mangeårigt stort alkoholforbrug.

 

Hjerneskader

Et meget stort alkoholforbrug accelererer hjernens indskrumpning, hvilket igen fører til et forfald af de kognitive funktioner. Der ser ud til at være et kontinuum af hjerneskader fra mindre til større hos personer med lang tids alkoholafhængighed.

 

Kognitiv svækkelse og demens

Et stort alkoholforbrug øger risikoen for svækkelse af de kognitive funktioner, svækkelsens omfang afhænger af alkoholforbrugets størrelse.

Mave-tarm-, stofskifte- og endokrine tilstande Skrumpelever Alkohol øger risikoen for skrumpelever, afhængigt af mængde. Ved et hvilket som helst niveau af alkoholforbrug har kvinder større risiko for at udvikle skrumpelever end mænd.
  Bugspytkirtel-betændelse Alkohol øger risikoen for akut og kronisk bugspytkirtelbetændelse, afhængigt af mængde.
  Type 2-diabetes Et lille alkoholforbrug mindsker risikoen, men et større alkoholforbrug øger risikoen.
  Overvægt Alkohol indeholder 7,1 kcal/g og kan let give vægtøgning. Ved et stort forbrug af alkohol kan der opstå fejlernæring, fordi der ofte springes måltider over. Kalorier fra alkoholen erstatter så kalorier fra fødevarer.
  Urinsur gigt Alkohol øger risikoen for høje niveauer af urinsyre i blodet og urinsur gigt, afhængigt af mængde.

Kræftsygdomme Mave-tarm-kanalen Alkohol øger risikoen for kræft i munden, spiserøret og strubehovedet (de øvre luftveje) og, i mindre grad, kræft i maven, tyktarmen og endetarmen. Risikoen øges gradvist ved øget alkoholforbrug.
  Lever Alkohol øger risikoen for kræft i leveren. Risikoen øges eksponentielt ved øget alkoholforbrug.
  Bryst Alkohol øger risikoen for brystkræft hos kvinder, afhængigt af mængde.

Hjerte-kar-sygdomme For højt blodtryk Alkohol hæver blodtrykket og øger risikoen for for højt blodtryk, afhængigt af mængde.
  Slagtilfælde Alkohol øger risikoen for hjerneblødning, jo større forbrug, jo større risiko. Sammenhængen med blodprop i hjernen er J-formet, hvor risikoen mindskes ved små mængder alkohol og øges ved større mængder. Episoder med højt alkoholforbrug er en vigtig risikofaktor for både blodprop i hjernen og hjerneblødning og er særlig vigtig som årsag hos unge.
  Uregelmæssig hjerterytme Episoder med stort alkoholforbrug øger risikoen for forstyrrelser i hjerterytmen og pludselig død på grund af hjerteanfald, selv hos mennesker der ikke tidligere har mærket tegn på hjertesygdom.
  Sygdomme i hjertets kranspulsårer Et lille alkoholforbrug – under 2 genstande om dagen – mindsker risikoen for sygdomme i hjertets kranspulsårer, Risikoen øges ved et større forbrug. Først ved et forbrug på 6-7 genstande om dagen er risikoen større end risikoen for mennesker, der ikke drikker alkohol. For meget gamle mennesker er der ikke så stor en reduktion i risikoen for sygdom i hjertets kranspulsårer, hvis man drikker alkohol.
  Sygdomme i hjertemuskulaturen Et for højt alkoholforbrug over en længere tidsperiode øger risikoen for skader i hjertemuskulaturen (kardiomyopati).