Skader på pårørende

Det er utroligt anstrengende at være pårørende til en person, der drikker for meget.
Vrede, angst, afmagt, frygt, bekymring og fortvivlelse er typiske følelser blandt de pårørende i familien, venner og arbejdskollegaer.

Som nær pårørende har du sikkert gjort alt, hvad der står i din magt for at få misbrugeren til at erkende sit problem og søge hjælp.

Mange kommer til den erkendelse, at det kræver så mange kræfter, at man giver op.
Familien tilsidesætter ofte egne behov. Det er lettere at trække sig ind i sig selv og bare forsøge at få hverdagen til at fungere. Det er svært at finde overskud og glæde og nyde almindeligt socialt samvær med andre.

Mange pårørende tror fejlagtigt, at alle problemer løser sig selv, såfremt misbrugeren går i behandling. Men det viser sig som regel, at de mønstre og familieroller, som misbruget har medført, er blevet så indgroet i familien, at det kræver en særlig indsats at bryde den.
Derfor er det vigtigt, at du som pårørende - og for din egen skyld - søger rådgivning, således at hele familiens tilværelse rettes op.

Børn i familier med alkoholproblemer

Sundhedsstyrelsen oplyser at 122.000 børn og teenagere vokser op i familier med alkoholproblemer. Konsekvenserne for disse unge er en stor risiko for senere i livet at udvikle depression, angst og afhængighed af rusmidler. De unge er fyldt op af tunge følelser og tanker og tør ikke tale med kammerater, eller voksne om hvordan de har det.

En tredjedel af voksne børn fra familier med alkoholproblemer udvikler selv et alkoholproblem og cirka en tredjedel af voksne børn fra familier med alkoholproblemer oplever psykiske vanskeligheder som angst, depression og spiseforstyrrelser.
10 procent vurderes at være behandlingskrævende i børnepsykiatrisk regi og 40 procent har symptomer på forskellige former for psykiske belastninger .