.

Kender du nogen med et alkoholproblem?

Er du pårørende til en alkoholiker?

Over halvdelen af danskerne har en ven eller et familiemedlem med alkoholproblemer. Desværre har kun hver anden forsøgt at tage problemet op med den, der drikker.

Er der børn involveret, er det ekstra vigtigt, du griber ind. Det skader børn at vokse op i en familie med alkoholproblemer.

Det er ikke nemt at konfrontere problemet, men er du klædt godt på, er du også godt rustet. Nedenfor kan du finde kontakt til vores rådgivere på telefon og brevkasse, eller du kan læse om tips og gode råd længere nede på siden. Er du partner til en, der drikker, kan du også læse her


Alkolinjen 80 200 500

Ring anonymt og gratis til Sundhedsstyrelsens Alkolinje og tal med en professionel rådgiver.
Alkolinjen har åbent alle hverdage kl. 11 – 15

Brevkassen

Skriv anonymt og gratis til pårørende-rådgivere, alkoholbehandlere og sygeplejersker med speciale i alkoholskader på Hope Brevkassen.

Du kan også få gratis og anonym vejledning hos de kommunale alkoholrådgivninger.


Tegn på alkoholproblemer

  • Søger tit en undskyldning for at drikke alkohol
  • Har forgæves forsøgt at holde op med at drikke
  • Oplever at andre siger, at han/hun drikker for meget
  • Forsøger at skjule, at han/hun tager en øl eller et glas vin
  • Svigter aftaler efter at have drukket
  • Har haft sygedage på grund af tømmermænd
  • Drikker mere og mere alkohol, før han/hun oplever en påvirkning
  • Bliver fuld til fester, selv om han/hun ikke ville drikke alkohol
  • Drikker så meget, at han/hun har svært ved at huske, hvad der skete

Test alkoholproblemets omfang. Alkoholtesten er udviklet af WHO og er anbefalet af Sundhedsstyrelsen


TIPS

Her kan du finde gode råd til, hvordan du håndterer en samtale med voksne i en familie med alkoholproblemer:

  • Vær opmærksom på dit sprogbrug. Brug udtryk som “lagt mærke til” i stedet for “mistanke”, der nemt skaber forsvar. Brug ord som “alkoholforbrug” i stedet for “alkoholiker” og “misbruger”, der let opleves stemplende.

  • Tag udgangspunkt i, at alle forældre ønsker det bedste for deres børn.

  • Fortæl, at samtalen er et udtryk for omsorg, og at du bekymrer dig om den, der drikker, og eventuelle børns trivsel.

  • Beskriv alle de gode sider, som du har set forandre sig eller forsvinde. F.eks. sidste år var du så glad og afslappet på ferien, men i år virker du vred og opfarende.

  • Tilbyd at hjælpe med at finde oplysninger på rådgivnings- og behandlingstilbud. Se adresser og telefonnumre her

  • Forbered dig på, at den, du taler med, vil forsøge at bortforklare eller nedtone problemet. Hold fast i dine oplevelser, din bekymring og det, du ser.

  • Brug løsningssprog fremfor konfliktsprog - se nedenfor

Løsningssprog versus konfliktsprog

Du kan forberede dig, før du tager en samtale med en der drikker for meget, for det ender ofte med en diskussion om, hvor meget der bliver drukket eller, hvem der er årsag til problemerne. Bruger du løsningsprog, kan du bedre forhindre at samtalen fører til endeløse diskussioner og konflikter.

Løsningssprog

Løsningssprog er med til at afspænde konflikten, fordi sproget er et ”jeg-sprog”, der ikke anklager den anden. I stedet holdes fast på sagens kerne og man søger at finde ind til begges behov/ønsker. Løsningssprog:

  • bliver på egen banehalvdel
  • lytter
  • respekterer den anden som person
  • giver plads til andre opfattelser og værdier end ens egne
  • tager ansvar for egne følelser og behov

Tegn på løsningssprog er:

  • at lytte til ende
  • at være interesseret
  • at stille åbne spørgsmål
  • at udtrykke egne ønsker
  • at være konkret
  • at fokusere på nutid og fremtid
  • at gå efter problemet og ikke personen

Sådan taler du løsningssprog om fakta:

  • Jeg kan se…
  • Jeg kan høre…
  • Jeg kan mærke…

Sådan taler du løsningssprog om følelser:

  • Jeg bliver glad fordi...
  • Jeg bliver ked af det fordi…
  • Jeg bliver vred fordi…

Sådan taler du løsningssprog om behov:

  • Jeg har brug for…
  • Vil du godt…
  • Kan jeg bede dig om…

Konfliktsprog

Konfliktsprog gør en konflikt værre, fordi man gennem sproget anklager den anden ved at tale i ”du-sprog”. Fokus flyttes fra en problemstilling til, at det er den anden, der er problemet.

Konfliktsprog:

  • bebrejder
  • kritiserer
  • vurderer
  • generaliserer
  • fortolker den andens motiver

Tegn på konfliktsprog er:

  • at sige ”Det er rigtigt, men…”
  • at bruge ”altid” og ”aldrig”
  • at skyde skylden på den anden
  • at fokusere på fejl i fortiden
  • at afbryde
  • at stille ledende spørgsmål
  • at kigge væk eller op
  • at have en truende/afvisende kropsholdning
  • at tromme med fingrene osv.

Gode råd fra rådgivere

Per Nielsen, psykolog og centerleder på behandlingshjem, fortæller, hvad du kan gøre som pårørende til en, der drikker.

Alkoholkonsulent og familieterapeut, Ann Provis, giver gode råd til, hvordan du skal forholde dig, hvis du kender til en børnefamilie med alkoholproblemer.