Giv dine erfaringer videre

En livsfortælling er din egen beskrivelse af, hvordan dit liv har været som alkoholafhængig eller pårørende til en afhængig.
Det behøver bestemt ikke, at være et stort skriftligt værk over hele dit livsforløb og alle dine oplevelser.
Det kan sagtens blot være en fortælling, der handler om udvalgte perioder af dit liv, eller bestemte oplevelser du har haft.
Det vigtige er, at du skriver om de ting du har oplevet – ærligt og frit fra hjertet!
At du skriver om dig selv og dine oplevelser.

Måske skriver du udelukkende om din barndom, og de følelsesmæssige konflikter du havde dengang?
Du kan skrive kronologisk om dit liv; barndommen, skoletiden, voksenlivet og om hvordan du har det med afhængigheden i dag?
Eller du kan skrive om en bestemt oplevelse, hvor du havde det svært følelsesmæssigt – var fyldt op af vrede, skyldfølelse eller magtesløshed.
Eller måske skriver du om, hvor svært det var at bede andre om hjælp og om hvor positivt det var at få hjælpen?

Det er din livsfortælling og du bestemmer selv, hvordan den skal skrives og præsenteres her på Hope Alkohol.