Kom i gang med gratis alkoholbehandling

MSJ, 20 år, Pårørende

Tilbage

Det har taget mig lang tid at indse at min mor havde et problem.
Et alkohol problem.
Jeg har ikke ville se i øjnene, at min mor var alkoholiker.
Sådan noget sker jo "kun" for naboen.
I mit forholdvis korte liv har jeg oplevet og erfaret en masse ting, som mine fleste jævnaldrene ikke har.
Heriblandt ; alkoholmisbrug, svigt,vold/ voldtægt, ustabilitet, ingen rigtige venner/veninder gennem skolegangen, manipulation, ondskab, løgne.
Hvilket har modnet mig MEGET og jeg har på tidlig vis erfaret at livet ikke er lutter lagkage.
Livet er en stor lort, som man er tvunget til at ta' en bid af hver dag, og det er på både godt og ondt.
Jeg har aldrig turde tage legekammerater med hjem fra skole i frygt for, hvordan der så ud derhjemme ... og tænk hvis de fandt ud af at min mor drak og fandt de flasker hun rendte rundt og gemte alle vegne i hele hytten ... og om min mor var i live?
Det skal måske nævnes at et af de største problemer var min x-stedfar, som var voldelig, både overfor mig og ikke mindst min mor. Er flere gange blevet tvunget til at se, at han voldtog min mor og bankede hende synd og sammen, så man slet ikke kunne kende hende.
Og låste hende inde i klædeskabet uden hverken vådt eller tørt i flere dage.
Skulle hun på toilettet, kunne hun gøre det i skabet.
En episode jeg husker ganske tydeligt, var min 6 års fødselsdag, 1989, hvor jeg i dagens anledning havde fået lov til at se børnetime.
Dde kommet hjem fra druk, godt fulde (som sædvanlig)og var uvenner.
Mmin x-stedfar, tog haglgeværet frem og trængte min mor op i en krog og skød hende, og havde min mor ikke dukket sig, havde hun været død idag.
Min mor råbte : løb for livet, LØB!
Og ganske befippet og målløs løb jeg ligeså hurtigt jeg kunne,med tårerne styrtende ned af kinderne, ud på vejen og over til naboen og bad om hjælp.
Følte det tog en evighed før de lukkede op og inden der blev ringet efter politi og ambulance.
Jeg var overbevist om, at det var sidste gang jeg havde set min mor i live.
Da politiet endelig ankom, blev jeg anbragt ude i bilen, hvor en af betjentene tog sig af mig.
Kort tid efter løb min stedfar ud og løb væk med 2 betjente i hælene.
Derefter kom min mor ud på en båre, hun var smurt ind i blod og var bevidstløs.
Det viste sig, at min x-stedfar, da min mor prøvede at løbe for livet, havde vredet begge hendes ben rundt, så der var sprunget både ledbånd og korsbånd.
Min x-stedfar havde banket ind i hovedet på mig, at hvis jeg nogensinde fortalte nogen om, hvad der skete hjemme hos os, ville han slå mig ihjel og hele min familie.
Så jeg klappede i som en østers, da politiet afhørte mig.
Jeg så først min mor igen et par dage efter, da de på hospitalet mente det var bedst sådan, og der var flere som talte med mig om børnehjem/psykolog og den slags.
Men det havde ingen interesse.
Jeg anede ikke mine levende råd.
Min x-stedfar fik 4 måneder bag tremmer.
Og minsandten om ikke min mor tilgav ham, da han på sine grædende knæ bad om tilgivelse og lovede guld og grønne skove. Sådan blev det ved, år efter år, til en dag i 1998, hvor han var på jagt.
Der så min mor snittet til, at nu var det for alvor slut.
Så hun havde hele morgenen gået og pakket de vigtigste ting og da han var taget afsted ringede min mor efter en taxa og afsted vi kom.
Jeg glemmer ALDRIG den dag.
Det var slutningen af mit liv i helvede på Fyn, og starten på mit liv i KBH.
Vi tog tilbage til vores familie ovre i KBH, som vi ikke havde snakket med i flere år pga. min x-stedfar (fordi han ville slå os ihjel hvis vi kontaktede dem).
Vi boede en tid hos min mormor.
Indtil vi hver især fik noget at bo i.
Jeg fik min egen lejlighed som 16 årig, og har klaret mig selv siden da.
Har fået uddannelse og har forholdvis godt styr på mit liv.
Men har et sår på sjælen som aldrig heler.
Min mor er stadig alkoholiker, men jeg har lært at leve med det, og acceptere, at det er sådan hun har valgt at leve sit liv.
Til alle jer derude som har været i samme båd som jeg, HÆNG I....! vi må holde sammen, og INGEN skal få os ned med nakken.
Tænk på vi er stærkere psykisk end de fleste andre, og det er kun godt at ha' med i bagagen på livets lange rejse.
There's a reason 4 everything.
Take care outthere fellows.

Tilbage