Kom i gang med gratis alkoholbehandling

ross, 49 år, Afhængig

Tilbage

Det er lidt svært at sige hvornår afhængigheden startede, men jeg har altid haft en tendens til at "overdrive".
Da jeg var ti år startede jeg min fysiske udvikling og blev kaldt "tykke" til trods for at jeg kun vejede 40 kilo.
Det blev for meget, og jeg tænkte at jeg skulle vise dem hvem der var tyk.
Så jeg gik på diæt, og inden jeg fyldte 11 vidste jeg mere om kulhydrater, sukkerindhold og fedtindhold end de fleste almindelige voksne.
Jeg tabte halvdelen af min vægt, var nede på 25 kilo, og først da reagerede min Mor.
Det er mange år siden og ingen i Danmark kendte begrebet anorexi. Jeg kæmpede en kamp med tyranen på den ene skulder og den fornuftige pige på den anden i 1½ år.
Det kostede mange tårer og hysteriske anfald.
Jeg har siden da haft tilbagefald hver gang mit liv gik i den firkerte retning.
Fik min søn da jeg var 19.
Har levet i tre hårde forhold, en slog mig, en anden hjernevaskede mig, voldtog mig (daterape) og den tredie brugte mig økonomisk.
I 1986 gik jeg i cølibat, men fik også et sammenbrud.
Min læge gav mig stesolid og det har jeg fået lige siden.
Det var først da ingen kunne bruge mig mere på arbejdsmarkedet at jeg begyndte at drikke et glas rødvin til min aftensmad - når jeg ellers spiste.
Og herfra er det bare eskaleret.
Jeg var inde i en rigtig grim periode omkring 1995, da drak jeg en liter vodka om dagen.
Da jeg ikke mere kunne stå op uden at kaste op så stoppede jeg fra den ene dag til den anden.
Min pragtfulde søn kom og begyndte at gøre rent i den ene ende af min stue, så havde jeg bare at fortsætte, sagde han, og han ville kigge ind når jeg ikke vidste det.
Her var jeg tørlagt i et helt år.
Hvorfor jeg startede med at drikke en enkelt guldøl om dagen, ved jeg ikke, måske fordi min ferie til U.S.A. gik i vasken.
Der kan være så mange grunde, men nu sidder jeg så her og drikker fire Master Brew om dagen, og jeg vil så forfærdelig gerne af med det skidt.
Jeg kan ikke fortælle historier om familie, da jeg bor alene, men jeg ville gerne kunne være noget for mine kære forældre inden det er for sent, og for min søn og hans familie, og for mig selv for den sags skyld.
Min historie er muligvis kedelig, men det er min og den gør ondt. Hilsen Ross.


Tilbage