Kom i gang med gratis alkoholbehandling

Alkotøsen, 26 år, Afhængig

Tilbage

Vil starte med at sige at jeg har haft en god barndom de første 16 år af mit liv.
Boede alene med min mor alle disse år.
Men den sommer da jeg skulle fylde 17 skete der noget.
Min mor mødte en mand.
Ikke at det ikke var godt for hende, men jeg havde utroligt svært ved at acceptere ham.
Han var soldat men næsten lige hjemvendt fra krigen i Jugoslavien. Han havde fra starten tydeligvis et alkohol-problem.
Alt gik meget hurtigt med de to.
Det var egentlig okay for nu havde jeg for første gang frie tøjler og ingen lagde mærke til hvornår jeg var i huset.
Jeg kunne gøre hvad jeg ville.
Et år efter kiggede de på hus sammen og min mor og han ventede deres barn.
Det blev en dreng.
Alt hvad min "stedfar" havde ønsket sig hele hans liv.
Han har en datter fra et tidligere ægteskab men hun har aldrig vakt hans interesse.
Hvilket også den dag i dag har gjort at hun ikke længere ønsker hans kontakt.
Nå men de fik DERES søn og DERES hus.
Han forsøgte sikkert at være så god som mulig, men man er ikke god når man hver dag kommer fuld hjem fra arbejde… og det var selvfølgelig ikke direkte fra arbejde.
Han skulle jo lige forbi den lokale bodega og fejre sine ”baby”bajere med alle alkoholiker-nørderne, hvilket resulterede i at han hver nat kom hjem ved 04.00 tiden, stang Bacardi og på rulleskøjter.
Jeg vidste at min mor lå ovenpå og græd men det ragede ham en skid.
Hans motto er jo ”Undskyld ad helvede til”.
At der lå en lille søn i vuggen var åbenbart ikke nok.
Nat efter nat var det mig der stod og trøstede et lille grædende barn, imens mor og ”far” diskuterede på ny.
Når jeg kunne blandede jeg mig og sagde at han måtte tage sig sammen.
Men altid kom det bare ”Undskyld af helvede til” hvilket desværre ikke lyder så oprigtigt.
Jeg fik et større og større had til ham (og har det stadig den dag i dag) fordi han ødelagde alt.
Min mor kunne ligge i sengen i flere dage p.g.a. hans evige drukture. Det gjorde mere og mere ondt indeni mig fordi jeg ikke kunne stille noget op.
En dag da det hele kulminerede og min mor gik sin vej, stillede jeg op og råbte og skreg af ham, men endnu engang kom hans motto til orde.
Jeg kunne ikke overskue situationen.
Gik i vinkælderen (alkoholkælderen) og hentede en bunke øl.
Sådan blev det ved i 3 år. Drak tæt hver dag for at flygte fra denne lorte virkelighed.
Da jeg var 21 flyttede jeg hjemmefra.
Sikken en lettelse. Nu måtte de klare det selv.
Det eneste problem var bare at jeg stadig havde lyst til øl.
Nu er jeg 26 år og drikker stadig hver dag.
Jeg ved jeg har et problem men ved ikke hvordan jeg skal stoppe det.
Har prøvet at være anonym deltager til et AA-møde, men gik direkte hjem til øllene bagefter.
Nu er det mig der er en taber, mig der ikke kan lade være med at indtage det fucking alkoholiske stof.
Ville ønske jeg kunne, men livet er svært ….HJÆLP!!!


Tilbage