Kom i gang med gratis alkoholbehandling

Kirsten 2. Ædru & clean i 4 år., 52 år, Afhængig

Tilbage

At jeg skriver clean også i min overskrift, er en naturlig del af min livshistorie, da jeg også var medicinmisbruger.
Jeg startede mit misbrug af alkohol som 16 årig, skolefester, discoteker, private fester m.m.
For at være in startede jeg i det små, men som tiden gik skulle der mere og mere til.
Jeg er udlært i restaurationsbranchen på et hotel i Nordsjælland, hvor min vej hjem gik forbi BAKKEN, som blev mit sidste stop på vejen, sammen med andre elever, kokke som smørrebrøndsjomfruer.
Der lå også en kro på vejen som vi frekventerede når BAKKEN lukkede.
Her tog mit misbrug for alvor fat.
Jeg blev gift første gang som 19 årig, skilt efter 31/2 år.
I den tid var mit misbrug ikke det store, men dog alligevel stort nok.
Jeg fik en søn i mit første ægteskab, som jeg var alene med indtil 1983 hvor jeg blev gift anden gang.
Her tog mit misbrug for alvor fat.
Vi manglede ikke noget ej heller penge, så det var vin til maden hver aften og lidt mere i aftenens løb.
Vi blev skilt i 1987 efter nogle turbulente år, hvor mit misbrug blev værre og værre.
Det var også her mit medicinmisbrug tog til.
Jeg havde ved min første skilsmisse fået nervepiller, sovepiller og andre former for medicin til at kunne klare hverdagen og tage vare på mit barn.
Alle dissse piller klamrede jeg mig til, for sæt nu jeg ikke kunne klare mit liv uden, så dette forsatte hele tiden.
Alle mine år som alenemor, både efter min første skilsmisse og efter den anden, blev jeg ved at hænge fast i disse piller, og fortsatte også med at drikke.
Jeg lovede min søn, hvor mange gange har jeg ikke tal på, at få hjælp til at komme ud af mit drikkeri.
Men hvorfor skulle jeg have hjælp?
Jeg havde ikke noget problem ... jeg kunne stoppe fra den ene dag til den anden!

I alle disse år og frem til år 2000 havde jeg hele tiden passet mit arbejde, passet min familie, passet min mor som blev syg, været den perfekte datter, søster og mor.
Jeg drak måske nok mere end de andre til familiefester, jul, påske og pinsefrokoster, men det var legalt for de andre drak jo også, så jeg behøvede ikke at skulle drikke i smug i køkkenet eller andre steder.
Hjemme gemte jeg flaskerne, når jeg viste de kom, men havde altid noget stående, så jeg, når jeg skulle i køkkenet kunne spæde op med, for der var altid vin til maden så det var også okay.
At jeg havde et problem viste jeg jo nok selv, men enhver alkoliker ved, at den sidste til at indrømme er os selv.

Så først i år 2000 hvor min arbejdsgiver konfronterede mig, efter 14 dages sygefravær uden grund, og tilbød mig hjælp til at komme i behandling hvilket jeg tog i mod.
I behandingen var det første jeg skulle lære, at erkende jeg var alkoholiker - et var den største opgave i liv.
Min indstilling da jeg tog i behandling var, at jeg skulle over og lære at styre mit misbrug, så jeg kunne komme til at drikke socialt.
At jeg også kom i behandling for medicin-misbrug var ikke med i aftalen, men jeg fik tilbuddet i behandlingen og sagde ja tak, da jeg endelig havde fundet ud af, hvor utrolig godt jeg havde fået det uden alkohol.
At skulle indrømme jeg var alkoholiker og pillemisbruger var svært, men efterhånden som ugerne gik, blev det nemmere, dog ikke så nemt at jeg accepterede det fra den ene dag til den anden.
Jeg blev præcentret for et 12-trins program, som de i behandlingen arbejdede efter og som jeg skulle bruge når jeg kom hjem.
Jeg blev også præcentreret for AA og bedt om at tage med til møder mens jeg var i behandling.
Da jeg kom hjem begyndte jeg også at gå til møder i NA, hvor de også bruger 12 trins programmet.
Det har taget tid.
Det første år var svært, men med hjælp af 12-trins programmet og ved at mødes med mennesker i samme situation, og med samme baggrund som jeg selv går det.

I dag er jeg min daværende arbejdsgiver og kolleger taknemmelig. Uden dem var jeg ikke her i dag, med 4 år som ædru og clean.
Min historie er ikke anderledes end andre alkoholikeres, dog håber jeg at, de der af nysgærrighed læser den, vil gå ind i sig selv og mærke om der er noget der rammer.
Er der det, er muligheden for de måske er på vej ud i misbrug tilstede, og at de søger hjælp inden det er for sent.

Til de pårørende der måtte læse den vil jeg sige, jo mere I klandrer og bebrejder ham/hende for at drikke for meget, jo mere går han/hun i forvarsposition og benægtigelse.
Tag en snak, eller sæt dem stolen for døren, hvis I mener det er det der skal til.
Eller få en uvildig til at tage en snak eller observere ham/hende.
På den måde hjælper I dem, i stedet for at skubbe dem væk.
Jeg vil slutte med at ønske Jer alle en rigtig god dag, og forsat held og lykke.


Tilbage