Kom i gang med gratis alkoholbehandling

anna, 21 år, Pårørende

Tilbage

Hejsa.
Jeg har gennem længere tid tænkt på om jeg skulle prøve at sætte mine tanker og følelser ned på skrift, men nu har jeg bestemt mig til at prøve det.
Mine forældre blev skilt da jeg ikke var ret gammel, og jeg har ikke haft kontakt med min biologiske far i mange mange år.
Det vil sige, at jeg er opvokset hos min mor.
Så lang tid siden jeg kan huske, kan jeg se min mor foran mig med enten en øl eller et glas vin i hånden.
Men det gik først rigtigt op for mig, at det ikke var "helt normalt" da jeg flyttede hjemmefra (hvilket jeg gjorde i en alder af 17 år).

Siden jeg flyttede hjemmefra, har jeg rigtigt opdaget, hvordan det føles at blive skuffet og svigtet gang på gang.
Dette har også gjort, at jeg selv er blevet enormt mistroisk over for andre mennesker, men på den anden sidde, har det også hjulpet mig til at gennemskue andre mennesker.
Endvidere har det gjort, at jeg har været enormt rastløs, og har flyttet rundt fra sted til sted.
For snart 4 år siden oplevede jeg en sorg, som jeg egentlig ikke troede fandtes.
Min biologiske far døde pludseligt, og det tog meget hårdt på mig, selvom jeg ikke kendte ham.
Efter dette følte jeg, at alting gik galt for mig og jeg kunne ikke finde hverken hoved eller hale på noget.
Jeg kunne ikke holde på en kæreste, enten havde jeg enormt høje forventninger til ham, fuldstændige urimelige krav, eller også blev jeg alt for omklamrende, da jeg var bange for at jeg skulle miste.

Jeg prøvede at tale med min mor om det, men hver gang fik jeg at vide, at det var da også mig, der var noget galt med og hun tog deres parti hver gang.
Den sidte gang jeg kom til min mor med et problem, var da jeg kom hjem med et blåt øje efter at min daværende kæsteste havde givet mig en på hovedet.
Da fik jeg at vide, at jeg havde nok selv bedt om det.
Det blev den sidste gang jeg gik til hende.

For ca. et år siden, kunne jeg ikke klare det mere.
Min kæretse (som jeg på det tidspunkt havde været sammen med i 1.5 år og stadig er sammen med) blev mere og mere indelukket. Hver gang han gerne ville drikke en øl med vennerne, gik jeg totalt amok og råbte og skreg, så han begyndte at skjule ting for mig og jeg fik selv så dårlig samvittighed.
Jeg sov ikke om natten, græd hele tiden og kunne ikke holde ud at være nogen steder.
Jeg havde mest lyst til at rejse ud på en øde ø, hvor jeg bare kunne være mig selv, eller bedre endnu-slet ikke være!!!

Jeg har en veninde som jeg har haft gennem de sidst 10 år, som betyder så ufatteligt meget for mig.
Hun kender alt til mit liv, og så er hun en af de få personer som aldrig har skuffet og svigtet mig.
En dag sagde hun til mig, at jeg skulle snakke med en læge, og det skulle være nu.
Først ville jeg ikke afsted, men det kom jeg.
Jeg havde det meget svært med at åbne mig for min læge, selvom hun har tavshedspligt.
Men da der endelig var kommet hul på bylden gik det meget nemt. Jeg er meget priviligeret, min læge er så enormt sød og hjælpsom og hun har altid taget sig tiden til mig.
Hun gav mig en recept på anti depressiv medicin og vi havde mindst én ugentlig samtale.
Det hjælp mig også en del, men da min læge ikke mente at vi kom ret langt, fik jeg en henvisnig til en psykolog, og der kom den helt store forandring.
I starten var jeg til psykolog en gang om ugen, (og er nu kommet ned på en en gang om måneden) tillige med min samtale med lægen.
Tingene gik langtsomt fremad og efter ca. 3 måneder var jeg klar til at starte op på arbejde i et par timer om dagen.

Nu ca. et år efter at jeg fik den første hjælp, kan jeg begynde at se lyst på tingene.
Jeg har stadig dage som ikke er så sjove, men langt de fleste dage går nu let og smertefrit.
Jeg bliver ikke længere ked af hver gang min mor svigter, men til gengæld føler jeg, at det et eller andet sted gør mig stærkere.
Selvfølgelig bliver jeg vred på hende af og til, men for mit vedkommende er vrede lettere at håndtere end den smertefulde skuffelse, som jeg har oplevet igen og igen og igen.
Så det jeg egentlig vil frem til med denne lange smøre er: giv aldrig op- der findes hjælp der virker, om det er at tale med venner, eller med en læge, medicinsk behandlig eller terapi.
Alt dette er der for at hjælpe os, men det er os, der har behovet der er nødt til at række hånden ud for at tage imod hjælpen, for der er ikke nogen der kan komme ind og hjælpe os til at komme videre, uden at vi selv gør en indsats.
Så fat mod hjælpen er lige rundt om hjørnet.

Dette var en del af min livs historie.
Jeg håber, at det måske kan hjælpe andre at læse den, for det var faktisk rart at få sat nogen af mine tanker med på skrift.

Hilsen
Anna

 


Tilbage