Kom i gang med gratis alkoholbehandling

Rikkemus, 27 år, Pårørende

Tilbage

Jeg er en pige i slut tyverne.
Jeg har en dejlig kæreste, godt job, dejlige venner og en dejlig tilværelse.
Mine forældre er jordens dejligste.
Aldrig hængt på værtshuse eller lignende, men har givet mig en tryg og god opvækst, med alt hvad dertil hører.
Der er ikke noget, der er synd for mig.
Desværre drikker de meget.
Især min mor som efter kl. 12.00 i weekenderne allerede har tømt de første 4 øl.
Jeg tror nok at hun når op på en 10-12 stykker på en fridag.
I hverdagene er det først (hvad jeg ved af) når hun kommer hjem fra job at det starter.
Min far drikker også, men mere roligt.
Han kan godt vente 10 min. før han henter den næste, mens min mor allerede når glasset NÆSTEN er tomt står ovre ved køleskabet igen.
Sådan har det været siden jeg var omkring 12 år.
Jeg ved min mor har haft mange psykiske problemer og begge mine forældre tager lykkepiller, men hvorfor de startede ved jeg ikke helt.

Jeg har brugt hele min ungdom på at forsøge at skjule problemet for venner kærester osv. og det er lykkedes.
Ikke engang den mand jeg bor sammen med idag, ved det.
Jeg er flov!
Jeg er så flov over det.
Jeg har prøvet at tale med dem om det, men min mor lukker af og min far bliver ked af det.
Begge mine forældre har godt job, god økonomi og der er ingen der ville mistænke dem noget.
Heldigvis.
Hvis vi har været på ferie finder de medrejsende ud af det efter nogle dage (altså at de godt kan lide en lille en) da min mor som regel snøvler meget og næsten ikke kan gå selv.

Jeg er nok det mange vil kalde lidt forkælet.
Jeg har altid haft hvad jeg skal bruge og er ikke blevet forsømt på nogen måde.
Andet end på det følelsesmæssige ang. alkohol.
Jeg har selv et fornuftigt forhold til det.
Drikker til fest, drikker rødvin til god mad, men ikke mere.
Jeg ville ønske at mine forældre, især min mor ville stoppe.
Få hjælp til det.
Min far prøvede for mange år siden at få hende til det, men det var det enten hende som hun var (med øllerne) eller intet.
Jeg får aldrig en afslappet forhold til min mor før hun stopper og måske ikke engang efter det.
Jeg ringer/kommer altid om morgenen eller om eftermiddagen, når de lige er kommet hjem fra job.
Jeg elsker mine forældre højere end noget andet, men jeg bliver meget ked af det, når jeg er for længe sammen med dem, for det er hver gang at der er øl på bordet.
Jeg bad dem en gang om 1 dag, hvor jeg kom og der ikke stod øl på bordet.
Det holdt de.
Bortset fra at min mor så sad med hvidvin.
Jeg er næsten altid sur, når vi skal hjem deroppefra.
Min kæreste forstår det ikke.
Hvorfor er du altid så sur på dine forældre spørger han!
Hvad skal jeg sige?
Jeg er jo ikke sur.
Jeg er ked af det og det kan jeg ikke fortælle ham.
Jeg er flov!
Håber ikke at have kedet jer med historien.
Havde brug for at fortælle det til nogen efter alle de år ... anonymt! KH...

 


Tilbage