Kom i gang med gratis alkoholbehandling

J.M, 21 år, Pårørende

Tilbage

Jeg ved ikke helt, hvorfor jeg bliver ved med at sige til mig selv, at min mor ikke har et alkohol problem.
For det ved jeg jo hun har.
Det er nok fordi hun bliver ved med at sige til mig, at det har hun ikke!
Mine forældre er skilt, og det blev de da jeg var ca. 6 år gammel.
Jeg har lige fra barn af følt, at der var noget galt med mor.
Når jeg kom i wekkenden, ville jeg tit hjem til far igen.
Jeg havde ikke mit eget værelse og følte mig ikke godt tilpas.
Min mor har aldrig drukket de hårde ting, kun øl.
Jeg bliver tit vred på min mor og har lyst til at råbe hende ind i ansigtet, men jeg gør det ikke, kan ikke få mig selv til det!
Hun forstår ikke hvor meget det har præget min barndom, at hun drak.

Jeg har boet hos min far og har haft en god barndom, men der var bare det lille sorte hul, som for mig, var et stort sort hul!
Hun har aldrig svigtet min bror mig, hun er ikke en dårlig mor i den forstand.
Nogle gange er jeg i tvivl, har hun et problem eller er det mig der er sippet, som hun siger!
Men jeg synes ikke det er normalt, at komme hjem fra arbejde, og så drikke 4,5,6 øl inden man går i seng!
Hun bliver bare træt og falder i søvn.
Ondskabsfuld bliver hun aldrig, hun bliver bare kærlig og glad, og det er irriterende.
Min far har tit snakket med hende, men hun bliver sur og vil ikke indrømme, at hun drikker for meget!
Jeg har et trykket forhold til min mor.
Jeg er vred og skuffet over hende, det er som at snakke til en dør, når man endelig får taget sig sammen til at sige noget.
Hun kan ikke se det.
Hvad gør man så!!
For en måned siden blev det for meget, og jeg blev så sur at jeg skældte hende ud, råbte og græd.
Men hjalp det?
Nej.
Vi skulle til koncert, min far, stedmor, min forlovede, mig og min mor.
Jeg havde inviteret dem alle hjem til mig, hvor jeg havde lavet god mad.
Da de så kom, kunne jeg se at hun havde drukket.
Hun står altid og svajer lidt og man kan også høre det på stemmen, hun mumler.
Jeg blev sur, jeg blev vred.
Den aften som skulle være hyggelig, blev pludselig ødelagt.
Og nu hvor den allerede var ødelagt kunne hun ligså godt få det at vide.
Jeg tog hende ind på mit kontor og skældte hende ud.
Hun sagde bare, at jeg var sippet og at hun kun havde fået 2 øl den dag.
Efter den aften har vi ikke rigtig snakket.
Hun blev ked af det og synes ikke den skideballe var berettiget.
Jeg har sagt til hende, at jeg gerne vil gå til noget terapi med hende, bare os 2.
Så vi ka få snakket ud om tingene, men hun vil ikke.
Det ka vi godt klare selv, mener hun.
Det tror jeg ikke vi kan.
Jeg har et had til min mor, som jeg bliver nød til at komme af med. Jeg ved snart ikke hvad jeg kan gøre mere.
Jeg er træt af altid at være ked af det, og gå og tænke på det hele tiden!
:( J.M

 


Tilbage