Kom i gang med gratis alkoholbehandling

Mulle, 23 år, Pårørende

Tilbage

For mig har hele omdrejningspunktet været det jeg så og hørte.
Når min mors øjne fik den blanke og lettere blodsprængte overflade, når hun ikke kunne drikke uden at tabe halvdelen på gulvet.
Og så var der de dejlige søndagmorgener, hvor fuglene sang udenfor vinduet, når jeg slog øjnene op.
Fulekvidren blev hurtigt spoleret af lyden fra Martini flaskens låg, der blev skruet af.
Martinien blev hældt i kaffen og låget skruet på igen.
Skabets knitrende lyd, når lågen skulle lukkes har jeg kendt i mange år.
Og så var der min far der altid havde en god forklaring på min mors snøvleri.
Stres, træthed, dårlig madras, larm, hovedpine mm. var årsagen til at min mor altid havde svært ved at gå lige i weekenderne.

Jeg husker specielt en lørdag.
Vores lille familie var samlet og skulle se film, som den kernefamilie alle troede at vi var.
Under filmen blev min mor mere og mere fuld til trods for hun kun gik på toilettet.
Efter at have brugt en time på at overbevise mig selv om at hun nu endnu engang var fuld, besluttede jeg mig for at følge efter hende, når hun kom ud fra toilettet.
Hun gik direkte ind i soveværelset, hvor hun rodede lidt og derefter gik hun så ind i stuen.
jeg kiggede i hendes klædeskab hvor jeg fandt en papvin. Jeg bad min far om at gå med ud i køkkenet, hvor jeg fortalte ham
om vinen.
Han rystede på hovedet og bad mig lade min mor være i fred.
Nu havde jeg forfulgt hende længe nok.
Vi gik ind i soveværelset, hvor jeg åbnede skabet.
Vinen var væk.
Min mor stod med ryggen mod væggen og skældte ud og råbte at det kunne jeg ikke være bekendt.
Bag mig stod min far og fortalte at jeg ødelagde familien med al min mistænksomhed.
Jeg havde set vinen på hylden, men alligevel blev jeg usikker og sagde at det var jeg ked af.
Imens kom min fem år yngre søster ind i soveværelset, hvor hun fra døren kunne se det hele fra siden.
På det tidspunkt var jeg blevet så gal over min egen usikkerhed at jeg var begyndt at hive alt tøjet ud af skabet.
Alting landede på gulvet, men der var stadig intet spor af papvinen.
Jeg vender min mors dyne og hovedpude og idet jeg spørger hende endnu engang hvor kartonen er, begynder min søster at skrige fra døren.
Jeg kigger over på hende og ser hendes lille ansigt opslugt af tårer mens hun fremstammer at min mor har den på ryggen.
Herfra husker jeg kun min fars arme omkring mig og min søsters hulken.
Min søster har senere fortalt mig at jeg var ved at kvæle min mor og at min far måtte hive mig ud af værelset.
I dag er jeg nogle gange ked af at jeg ikke gjorde det.
Selvom jeg flere gange har været i lignende situationer tror jeg ikke altid på det jeg ser.
Jeg er mistroisk og til tider hysterisk hvad angår alkohol og aftaler.
Igennem de sidste fire år har jeg lært at være mig selv og tro på det jeg laver.
Jeg har lært at elske mig selv og andre og jeg har lært at være åben ovcerfor andre.
Men jeg har stadig mange lag og kan engang imellem føle ensomheden i den inderste kerne af min sjæl.
Men jeg ved at jeg aldrig er alene for jeg har erfaret at der er andre ligesom mig.
Andre med historier og følelser der ligner mine.
Andre med håb til en bedre fremtid.
For i bund og grund er det det vi har hinanden til - at holde om og holde af.

 


Tilbage