Kom i gang med gratis alkoholbehandling

Mike, 29 år, Pårørende

Tilbage

Jeg er misundelig på mine kammerater.
De har haft et godt liv, er altid glade og haft en god opvækst.
Hvorfor må jeg ikke få det ???

Jeg er 29 år og er vokset op på Bornholm.
Jeg havde egentlig en god barndom, vi var tit på rejser, i Tyskland, Norge og Sverige, og det var rart at have nogen om sig.
Men da jeg blev lidt ældre kunne jeg godt se, der var et højt alkoholforbrug i huset.
Min far var åbentbart presset hårdt, for han begyndte at drikke rigtig meget.
Jeg opdagede det ikke rigtig, måske var jeg for ung eller for naiv, jeg blev bare sur eller faktisk skide gal på ham til sidst.
Vi snakkede ikke sammen til sidst.
Til Sidst, det vil sige jeg flyttede til København for at læse, jeg boede der et år og var hjemme 3-4 gange i løbet af et år.
Jeg skulle hjem og ordne nogle papirer og aftale med en advokat den ene weekend.
Jeg kom hjem fredag aften og lørdag morgen løb min far hele tiden og kastede op, det er der ikke noget mærkeligt i, der kom bare mere blod op end andet.
Men jeg har ikke den store forstand på det og vidste ikke hvad jeg skulle gøre?
Efter 3-4 opkast ringede jeg 112 ...
De kom lynhurtigt og tog min far med.
De ringede senere fra hospitalet, at jeg skulle komme derud og jeg kørte så stærkt at jeg kun lige kunne holde bilen på vejen.
Men, da jeg kom der ud var det for sent.
Han døede af en blodåre, der sprang lige op ad mavesækken og det løb derfor ud i maven.
Så stopper hjertet, når der ikke er blod nok.
Der stod bare en sygeplejerske og tog imod mig, hun sagde da jeg kom, at din far er desværre ikke i live.
Det klikker inden i hjernen på en, når man får det at vide.
Især når man ikke venter det.
Jeg kunne ikke i min vildeste fantasi forestille mig, at man kunne dø af det.
Men det kunne man, og lægen der kom ind sagde bare "ja det var jo brand ærgeligt".

Det kan "nage" en hele livet, når en man man holder af dør mens man er uvenner, eller ihvert fald ikke snakker sammen.
Jeg blev gal på lægen for at sige sådan, på mig selv for ikke at have ringet før så, havde han nok været i live nu.
Det kan man så tænke lidt over resten af livet.

Jeg er stadig bosat i København.
Jeg har et godt job.
Jeg har købt lejlighed og har sat den i stand.
Men jeg trives overhovedet ikke.
Jeg kan ikke klare presset og lukker mig inde i mig selv.
Det er  derfor jeg er begyndt at læse her på siden.
Det jeg ikke fatter er, at jeg selv er begyndt at drikke nu.
Det som jeg tog så meget afstand fra, er jeg selv begyndt på nu ...

 


Tilbage