Kom i gang med gratis alkoholbehandling

Mina`s livsfortælling, 34 år, Pårørende

Tilbage

Mina`s Livsfortælling.
Jeg er nummer to Barn af min far og mor.
Det gik vist galt mellem dem allerede efter min storebror kom til verden.
Alligevel fik de mig to et halvt år efter.
Min mor begyndte at drikke periodevis, kort efter min ankomst til verdenen.
Hun isolerede sig og sad og drak med gardinerne rullet ned.
Min far, der er muslim, kunne ikke deale med denne psykisk ustabile kvinde og forlod hende til fordel for en anden.
Husker utallige situationer, hvor hun ringede til dem og skiftevis klagede sin nød eller svinede dem til og truede dem med alverdens gerninger.
Fornemmer stadig den følelse af utryghed, når jeg var hos ham hver anden weekend.
Deres forsøg på, at overtage mig og min bror.
Deres afsky for den kvinde, der var min mor.

Jeg har altid været mors pige.
Vi levede i symbiose, sagde hun altid.
Først nu, i forbindelse med min uddannelse ved jeg, at det betyder sygeligt uadskillelige.
Og sådan skulle det blive.
Hun fandt sidenhen nye mænd, alle af Arabisk herkomst.
Hun mente min bror og jeg skulle have en mørk mand at spejle os i, nu vi selv var af blandet race.
Én af dem forsøgte at oplære mig i den seksuelle verden, gennem flere år.
Dette forblev et uforløst område mellem min mor og mig!

Jeg blev anbragt på institution da jeg var 11 og forlod først systemet da jeg flyttede fra en plejefamilie da jeg var 18.
Hendes drikkeri tog til.
Hun havde nærmest en fast plads på psykiatrisk afdeling, hvor hun henvendte sig hver gang sjælen gjorde ondt.
Langsomt men sikkert, supplerede hun sin alkohol med medicin, og i hendes sidste tid med hårde stoffer.
Jeg formåede aldrig at få hende til at stoppe sin deroute.
Dette var nok den største smerte af dem alle.
Jeg skiftede mellem at blive hvirvlet ind i det følelseshelvede hun levede i, skældte ud, truede med at forlade hende hvis ikke hun tog sig sammen og til i perioder at forlade hende, kun for at sidde tilbage med dårlig samvittighed, og en følelse af at svigte.
Det endte altid med at jeg ringede og undskyldte og var forvisset om, at nu skulle vi nok finde en løsning.
Jeg elskede hende jo!

For halvandet år siden, døde hun.
Træt af dage og slidt ned af bekymringer, stoffer, og uforløste problemer.
I mit voksenliv har jeg altid haft dejlige kærester, der viste at de elskede mig.
Og jeg har altid forladt dem igen.
Skabt konflikter, overgivet mig til de historier min sygelige jalousi skabte, eller bare brugt førstkommende lejlighed til at pakke min taske og forsvinde.
I dag sidder jeg nogenlunde samme sted, ikke helt, men næsten.
Skaber konflikter, er jalous, tvivler på min elskede og mine veninders motiver til at være sammen med mig, har svært ved at opsøge nye bekendtskaber fordi jeg føler mig forkert, truet og sårbar.
Når jeg er ked af det dominerer ensomheden.
Fordi jeg ikke kan bede om den omsorg jeg behøver.
Har gået i terapi af flere omgange, men ender alligevel efter en tid med, at sidde med mistilliden og smerten som eneste kendte følgesvend.
Universets kræfter, sendte mig til dato den dejligste mand.
Vi har været sammen det sidste år.
Også dette forhold er nu slut.
Han gjorde mig opmærksom på Nar-anon samt Al-anon.
Jeg er nu i gang med at opsøge møderne, lære at bruge alle de medmennesker der har samme smerte som mig, og som er mere end villige til at dele deres oplevelser.
Jeg vil blive i stand til at DELE ... til at TURDE mennesker.
Jeg er nu gået i gang med at arbejde med de tolv trin, for endelig at kunne acceptere at jeg er ... MEDMISBRUGER.

 


Tilbage