Kom i gang med gratis alkoholbehandling

Lone, 26 år, Pårørende

Tilbage

Min mor har ikke haft det let.
Hun havde en svær barndom, hvor hun først ikke anede hvem hendes mor var, for derefter pludselig at blive hentet af hende.
Indtil da havde hun troet, at hendes mormor var hendes mor.
Et dejligt og trygt liv var slut!
Nu skulle hun leve et helt nyt liv, med næsten fremmede mennesker og en ny stedfar.
Det blev et liv med seksuelt misbrug og meget strenge regler.
Det må ha gjort hende så usikker som hun er i dag.....
Hun er stadig som et barn.
Som et barn, der er blevet trodsig.
Disse tanker har jeg altid med mig, når jeg tænker grimme tanker om min mor.
Jeg må ikke glemme, at hun har haft det svært.

Mit liv begyndte i 1977, som et ønskebarn blev jeg født ind i en dejlig familie med en mor, far, to ældre brødre + vovse.
Det begyndte godt.
Desværre holdt lykken ikke og mine forældre blev skilt.
Min ældste bror flyttede hjemmefra.
Jeg kom med min mor, og min anden bror blev hos min far.
Spredt for vinden begyndte et nyt liv så.
Jeg var 7 år.
Min mor var blevet fyret men fik et nyt arbejde på et værtshus i byen.
Der mødte hun sin nye store kærlighed.
Det blev til en hel del arbejde for hende, så jeg blev sendt ud til min mormor og "morfar" hver weekend.
Min far havde travlt med hans nye liv.
Mine bedsteforældre forkælede og elskede mig.
Især min "morfar".
Han elskede mig rigtig meget.
For meget.
Et nyt misbrug begyndte.
Den jeg følte mig allermest tryg ved, glemte alt om grænser.
Jeg begyndte at blive unaturligt genert, hvilket tit gjorde min mor flov.
Jeg var pylret og græd hele tiden over ingenting.
Det har jeg måttet høre for hele mit liv!

Som 10 årig krøb jeg til korset og fortalte min mor om hvad "morfar" gjorde.
Det var nogle mærkelige lege han ville lege.
Hun blev gal, og sagde at det var hvad hun frygtede.
Så nu var det slut med weekenderne hos mormor og "morfar".
Jeg forstod det vist ikke helt dengang.
Men i stedet kom weekenderne på værtshuset i byen.
Der var nogle gange andre børn at lege med og andre gange var der ikke.
Men der var altid mange glade mennesker der ville give mig mange, mange sodavander.
En gammel mand som altid elskede at give børnene slik, glemte også grænsen en dag.
Endnu engang famlede en gammel mands rystende hænder rundt mellem mine ben.
Nu vidste jeg det var forkert så jeg sladrede med det samme til min mor!.
Og han fik da også lidt skæld ud.
Sådan gik dagene til vi en dag flyttede.
Jubiii, nu var vi flyttet, og jeg skulle starte på en ny skole efter efterårsferien i 4 klasse.

Årene gik, min mor fik et nyt job men min stedfar blev på værtshuset.
Min mor brugte aftenerne på at fortælle mig om hvor forfærdeligt min far havde behandlet hende.
Og hun glemte vist grænserne for, hvad man fortæller en lille pige om.
Jeg fik et meget dårligt indtryk af min stakkels far.
I 6 klasse spurgte min veninde fra min klasse om min mor og stedfar ikke lige drak lidt rigeligt.
Det kom som et slag i mit ansigt.
Meget vred og skuffet sendte jeg min veninde hjem.
Pludselig var det som om jeg kunne se det.
Det var lige foran mig.
Huset var fuldt af alkoholikere, der sad som i en varmestue.
De råbte, drak, og røg.
Min verden brød sammen.
Min mor var vant til at holde mig på afstand hver dag, ved at give mig masser af penge til slik osv.
Hvilket gjorde mig meget populær blandt de andre børn.
Jeg følte mig så heldig, for jeg måtte alt det de andre ikke måtte.
Det var kun lige når de andre skulle hjem og spise aftensmad at jeg følte midsundelsen.
Så gik jeg hjem på mit værelse og gemte mig.
Måske ville jeg prøve på at liste mig ubemærket ud i køkkenet for at finde lidt mad.
Men de så mig altid, og så kom alle de sure bemærkninger:
"Du skal fandme ikke bestemme over din mors liv".
"Hvad vil du her".
"Hent lige nogle flere øl, så får du penge for flaskerne"
Jeg hadede det!
Pludselig blev min stedfar syg og døde inden for et år af lungekræft.
Jeg blev så bitter.
Alle de såkaldte gode venner af min mor, kom trøstende med gode råd og kolde forsyninger.

Det blev værre og værre.
Jeg kom på efterskole i et år.
Jeg blev meget melankolsk, og lukkede mig inde i mig selv.
Var overbevist om at hun hadede mig.
Weekenderne gik med fester og druk sammen med min bror hos min far.
Han var alligevel ikke hjemme.
Jeg elskede de weekender sammen med min bror, han passede på mig.
Da året var slut og jeg skulle hjem igen, gik det helt galt.
Min mor var så fuld hver dag, at hun knap nok kunne gå.
Jeg prøvede gang på gang at konfrontere hende med det, men hver gang blev hun rasende på mig.
Jeg flyttede ud til min far og min bror i et stykke tid.
Sådan gik det frem og tilbage, indtil min mor en dag fik min ældste bror til at smide mig ud hjemmefra.
Hun havde gjort et godt stykke arbejde i at sælge mig som skurken i hendes liv.
Så af sted gik det.
Kollegie, HF, kroniske mavesmerter, psykiatere osv...
Engang i mellem ville min mor ringe mig op og fortælle mig at nu var det altså slut.
Nu kunne hun ikke mere, så hun ville bare lige sige farvel.
Røret blev lagt på.
Jeg skreg og græd i frygt for, hvad hun ville gøre ved sig selv.
Ringede hende op igen.
Nu var alt ovre.
Hun grinte og sagde hun elskede mig.

I så mange år nu, har jeg fortalt hende hvad jeg føler når hun drikker.
Det er blevet meget bedre i dag, nu er det da for det meste kun i weekenderne at hun drikker sig fuld.
Men jeg kan ikke tåle synet af det!
Jeg HADER hende når hun er fuld.
Jeg føler normalt så meget kærlighed til hende, men det vender lige en hel omgang.
Jeg kan endda se mig selv flyve hen over bordet for at kvæle hende lige der med det samme.
Ruske i hende.
Råbe ad hende.
Tage hende og smide hende langt væk.
Men i stedet lukker jeg mig inde i mig selv og bliver vred.
Så vred.
Hun ved det godt.
Hun kan se det lige med det samme på mig.
Se hadet.
For et år siden satte jeg mig ned og prøvede igen.
Jeg viste hende min dagbog fra efterskolen, hvor jeg har sat spørgsmålstegn til hendes kærlighed til mig.
Jeg fortalte hende alt.
Fortalte hende om mine brødre, og om hvorfor de ikke kommer så meget på besøg.
Om hvorfor hun ikke så tit ser hendes børnebørn.
Jeg græd, helt nede fra maven af.
Jeg rystede og kunne næsten ikke trække vejret.
Jeg følte mig helt åben og så sårbar.
Ethvert lille vindpust kunne vælte mig omkuld nu.
Jeg fik alt ud!
Min mor, som var fuld, lyttede til mig.
Troede jeg da.
Da jeg er færdig, kigger hun på mig og ryster på hovedet.
Dig og dine brødre har altid villet styre mit liv, og det vil I stadig.
Det var det!
Det var det hun havde at sige.
Så ville hun kysse og kramme mig.
Jeg følte en kold vind løbe mig ned af ryggen.
Hadet boblede op i mig.
Jeg kunne ikke lade hende røre ved mig.
Jeg væmmedes ved hende.
Jeg blev iskold!
Tog mine ting og cyklede ud i natten, til jeg fandt et sted at sove.
I mellem tiden fik min mor ringet til hele familien som hun plejer, for at fortælle hvor dårligt jeg har behandlet hende.
Så inden længe begyndte min telefon at gløde.
Jeg gad ikke forklare mere.
Jeg følte mig så tom!
Fra den dag af gav jeg op, nu gider jeg ikke prøve mere!

Nu gælder det mig og mit liv!
Efter at have været i et seks år langt parforhold, hvor jeg hver dag håbede på at nå ind til min daværende kæreste, gav jeg også op der.
Nu kunne det være slut med at drømme om ægte kærlighed og tryghed.
Jeg ville videre!
To år senere mødte jeg min sjæleven i England.
Aldrig har jeg prøvet noget lignende.
Jeg føler mig mere tryg end nogensinde.
Tryg og ualmindelig stærk!
Jeg valgte at sige farvel til DK og flyttede til England.
Nu er mit liv endelig begyndt.
Jeg lever for at skabe et godt liv for min kæreste, min kommende familie og mig selv.
Jeg bobler af kærlighed til livet og min kæreste.
Jeg kan og vil alt.
Og jeg tør!
Tak Matt, fordi du kom med solen midt i mit regnfyldte liv.
Tak, fordi du er så forstående og varm.
Tak, for at bringe kærligheden ind i mit liv.
Jeg håber bare at jeg kan give dig mindst lige så meget tilbage.
Jeg elsker dig!

 


Tilbage