Kom i gang med gratis alkoholbehandling

Kim , 24 år, Afhængig

Tilbage

Tænker tit på hvordan det kunne nå så vidt.
Og det står mig stadig ikke klart.
Men det hele startede nok med min opvækst.
Min far der tydeligvis havde en trang til en ekstra bajer eller 3 efter maden og i løbet af dagen tog del i min opvækst til jeg blev omkring de 3.
Hvorefter min mor valgte at gå fra ham.
Men man må dertil sige, at det ikke just blev bedre da hun fandt sammen med hendes nye mand.
Da han i bund og grund ikke var et hak bedre.
Tværtimod.
Han var til tider voldelig og alt der betød noget for ham var fodbold og hans kære bajere.
Min mor fik 2 børn med ham og jeg må sige at jeg elsker mine 2 ½ brødre og min mor over alt på jorden og altid vil gøre alt hvad der står i min magt for at støtte og beskytte dem.
Min stedfar gav efter min opfattelse tit udtryk for (mellem linierne) at han tydeligvis holdt mere af mine brødre (hans børn)end af mig.
Og i de første 12-13 år af mit liv var jeg faktisk bange for ham.
Men da jeg kom ind i teenageårene og begyndte at dyrke min hobby judo var det som om min selvtillid voksede og jeg begyndte at gå fra at være den generte bange type og til at være den selvsikre og seje type der turde lidt mere end de andre.

Derefter har det nok stået lidt stille til.
Der var da selvfølgelig de kendte fester man så småt begyndte på, med øl og spiritus.
Indtil jeg som 16 årig begyndte at studere.
Da begyndte det at gå stærkt og som 17 årig var jeg også godt igang med at ryge hash.
Men det stoppede desværre ikke der.
Til jeg rundede en alder af lige knap 20 havde jeg et problem med alkohol, dertil kom Hash, og til tider brugte jeg også Ecstacy, Kokain og Amfetamin.
Det skal dertil tilføjes at jeg dengang stadig boede hjemme.
Men da jeg begyndte at blive kriminel blev det min mor for meget og jeg røg ud hjemmefra.
Jeg flyttede direkte derfra og på en Produktionshøjskole, så jeg havde et tag over hovedet og nogle der kunne holde mig i gang med andet end de daglige "rutiner".
Jeg var kommet ind i stedet for mine studier.
Da jeg kom ordentlig igang på skolen, må man da sige at jeg kom af med nogle af mine dårlige vaner.
Og til sidst var det faktis kun øl jeg drak i weekenderne.
Kort tid efter at jeg var nået dertil startede der en ny pige på skolen.
Og det var så starten på mit nye liv.

Vi forelskede os til op over begge ører i hinanden og flyttede kort tid efter sammen.
Hvortil vi begge ville begynde at studere.
Vi boede så ca. 1 år i Haderslev, hvor vi desvære begge måtte stoppe vores studier.
Hvorefter vi flyttede i et lille rækehus ude på landet.
Hvorefter jeg hurtigt kom i fast arbejde i en butikskæde.
Der ekspanderede jeg hurtigt til at blive Souschef i en butik 65 km. fra hvor vi boede.
Mit problem med alkohol fortsatte med at spire i mig igen, efter at presset på arbejdet forøgedes måned for måned.
Og da jeg havde den lange køretur oveni som foregik på scooter havde jeg fået for vane, at jeg lige skulle have en Whisky og en fadøl inden den lange og kedelige tur hjem( ca. 1 time og 15 min. ).
Dertil kom der hurtigt at jeg havde 2-3 stærke øl med under sædet til undervejs. dvs. ca. 7 genstande til lidt over 1 times køretur + når jeg kom hjem måtte jeg jo skynde mig at knappe en øl op, så min kæreste ikke kunne lugte at jeg havde drukket inden jeg tog "direkte" hjem fra arbejde.

Jeg arbejdede sammenlagt i den kæde med de "rutiner i det skjulte i ca. 3,5 år.
Hvorefter jeg til slut for ca. ½ år siden sagde mit arbejde op pga. uoverensstemmelser med arbejdspladsen.
Men derefter blev det ikke just bedre.
Da ledigheden gav mig endnu mere tid til disse ugerninger.
Og det gik lynhurtigt videre.
Så nu er det endt med at jeg til for nyligt nemt kunne drikke ja uanede mængder af øl hver dag, uden egentlig at ænse det.
Jeg har til tider sammen med min kæreste holdt regnskab med vores forbrug og på 2-3 dage har vi måske pludselig mistet 5-700 kr. som vi ikke aner hvor er forsvundet hen ( eller det ved vi jo godt når vi tænker os om ).
Så nu i dette øjeblik sidder jeg i mine inderlige forhåbninger om at jeg hurtigst muligt kan komme ind på en døgnbehandlingscenter.
Da alt andet ér slået fejl.
Antabus, stop-metoden, viljestyrken og RC-samtaler.
Men jeg håber på at centeret kan hjælpe mig og at jeg om ½ eller 1 år kan skrive ind som ædru alkoholiker og dele mine tanker med jer efter en succesfuld behandling.
MVH
Kim, Alkoholiker

 


Tilbage