Kom i gang med gratis alkoholbehandling

Kristina2, 27 år, Pårørende

Tilbage

Jeg kan ikke huske, hvornår min far begyndte at drikke.
Det gik for alvor op for mig da jeg var ca. 13 år, at min far var alkoholiker.

Fra jeg var 13 til 18 år boede jeg sammen med min frustrede og vrede mor og samvittighedsplagede og alkoholiske Far.
Jeg havde egenligt aldrig tænkt videre over hvilke roller og hvilken adfærd jeg havde påtaget mig i disse år og som stadig følger mig.
Før for nyligt.
Der blev jeg slået med en vognstang, så det sagde spar to til alt.
Faktisk startede det med vognstangen lidt i det små.
Jeg havde fundet en kæreste der havde en tendens til at drikke, når han følte han havde haft en god dag eller en meget dårlig.
Det skete faktisk kun 4 gange men for mig var det 4 gange for meget.
Det var ikke det at han drak alkohol, men MÅDEN han drak det på.
Jeg blev slået tilbage til min teenagealder.
I stedet for min kæreste sad jeg nu pludseligt overfor min far.
Min far der ændrede sig, når han havde drukket.
Ham der blev ondskabfuld verbalt.
Ham der var pinlig.
Ham man altid ventede på i et evigt håb om at han ikke havde drukket.
Ham der svigtede mig, selvom jeg følte det var omvendt.
Ham jeg altid var bange for at gå fra.
Ham jeg blev hjemme for, for hvad nu hvis der skete noget med ham.
Ham jeg altid har skullet bekræfte.

Hver gang jeg sad over for min far eller talte i telefon med ham, følte jeg aldrig han var klar over, hvor højt jeg elskede ham og jeg prøvede hver gang at sige: Far jeg elsker dig, jeg holder af dig, selvfølgeligt er det godt nok, det du har gjort og gør for mig, nej gaven var ikke for lille, jo jeg er glad for den o.s.v.
Nå, men for at komme tilbage til vognstangen, så mødte jeg den her kvinde som er et voksent barn af en alkoholiker og medafhængig, som pludseligt fik mine øjne op for hvad jeg faktisk havde skubbet fra mig.
Hende og min nu ekskæreste takker jeg dybt for begge at være skyld i at jeg her 4 dage senere sidder og tør se min barndom i øjnene.
Jeg havde da aldrig tænkt på at det var "min fars alkoholmisbrug og min dysfunktionelle familie", der har påvirket mit liv, min adfærd o.v.s. i disse år.
Før nu.
Det er gået op for mig, at jeg også er et voksent barn af en alkoholiker og medafhængig.
Jeg har terpet mig selv i disse 4 dage og det jeg er nået frem til er, at jeg bliver nødt til at tænke på mig selv nu.
Jeg er nødt til at lære, at sige fra og selv tage et ansvar.
Det har jeg aldrig kunnet/gjort.

Jeg har altid været en problemløser.
Kom her alle ... fortæl mig om dine problemer og så skal jeg løse dem for dig.
Jeg skal nok være der for dig o.s.v.
Jeg havde bare liige glemt en lille detalje.
Nok har jeg været med til at hjælpe dem videre men, hvor var det lige jeg prøvede at hjælpe mig selv?
I mine parforhold har jeg altid fundet sammen med denne fyr der var fuld at mindreværdskomplekser, intet selvværd, ansvarsløs, uansvarlig og set i mine øjne latterlig svag.
Ligesom min Far.
Og i disse parforhold blev jeg til den mest kontrollerende, dominerende og piskesvingende kvinde.
Ligesom min mor.
Altid fuld af bebredelser over for alle de ting som den andet part havde sagt, mest ikke sagt og gjort, mest ikke gjort.
Øv, en rolle og en adfærd.
Det var jo slet ikke en rolle jeg nogensinde har brudt mig om, jeg brød mig heller ikke om at se min mor være i den.
Jeg vil ikke finde mig en ny fyr og falde ind i denne rolle, adfærd igen.
Jeg vil videre med mit liv og leve alene for hvad der behager mig og ikke leve for at behage andre.
Men det bliver ikke let.
Det sidder jo dybt i mig.
Jeg har lavet en lille huskeseddel til mig selv, hvor der bl.a. står:

  1. Tag ansvar for dit eget liv.
  1. Sig fra, hvis du står overfor noget du ikke magter/har lyst til(F.eks. har jeg ikke lyst til at tale med min far når han er påvirket, men gør det alligevel).
  1. Din far ved du elsker ham.
  1. Hvad føler jeg i dag.
  1. Når folk ringer og læsser af på dig, så husk punkt 1 og 2, det gælder også dem. Men det er deres valg, så bliv ikke sur og irreteret hvis de ikke følger dem.

Jeg ved ikke om det er rigtigt eller forkert, men jeg vil gøre mit bedste for at følge dem.
Jeg har valgt at komme videre.
Jeg håber disse punkter vil hjælpe mig med at blive mere ærlig overfor mig selv, mere ansvarsfuld, og mere glad.
Jeg skal også have noget hjælp fra en professionel, så jeg undgår at falde tilbage i mit mønster.
For selvom jeg har fået forståelsen af den person jeg er i dag, med alle mine roller, så ved jeg ikke hvordan jeg skal bryde ud af dem.

 


Tilbage