Kom i gang med gratis alkoholbehandling

Tenna, 20 år, Pårørende

Tilbage

Jeg kommer sammen med en afhængig.
Den sætning er så svær at skrive.
Men det er desværre sandt.
Hun er kun 18 år gammel, men er alkoholiker og hashmisbruger.
Hun har selv en fortid som barn af alkoholiker og har boet på institutioner, men jeg hader at hun bruger det som undskyldning.
Det er ikke nogen god grund til selv at gøre sådan noget.
Jeg er bange for, at hun bliver helt fanget i det, og at jeg til sidst ikke længere kan holde hende bare en smule ude af det.

Første gang det gik op for mig, at hun havde et problem, var da jeg læste en folder om alkoholmisbrug i et venteværelse.
Der stod: Den nemmeste måde at genkende en misbruger på er ved at se på partnerens adfærd.
Jeg læste den, og den indeholdt en meget lang liste over eksempler på adfærd hos misbrugerens samlever.
Jeg genkendte mig selv i næsten alt hvad der stod.
Det skræmte mig.
Det er jo meget normalt for unge mennesker at drikke og feste, men den dag gik det op for mig, at der ikke i flere måneder havde været en enkelt dag, hvor hun ikke havde drukket eller røget hash.
Man tænker jo ikke over det til daglig.
Og selvom jeg tit har været ked af det, når hun tog afsted for at drikke eller ryge, har jeg bare tænkt at det nok var meget normalt, og at det bare var mig, der var for meget tryghedsnarkoman og kedelig.
Nu ved jeg, at det ikke er normalt at feste hver dag.
At man mister kontrollen med sit liv, hvis det hele går ud på hvor den næste rus skal komme fra.

Jeg er et menneske, der godt kan lide at have kontrol over mit liv.
Min kæreste kan godt lide, at der ikke er det.
Det påstår hun i hvert fald.
Men det gør ondt, når hun glemmer eller simpelthen dropper aftaler.
Det gør ondt, at hun er ligeglad med mig når hun er påvirket.
Det gør ondt, at jeg kan se hvordan min tillid til mennesker bare er forsvundet.
Det gør ondt, når jeg opdager at jeg helt er holdt op med at forvente noget af hende for ikke at blive skuffet.
Det er ikke så meget hendes forbrug der generer mig, som det faktum, at jeg ikke kan regne med hende.
Det gør ondt.
Men ind imellem de trælse dage, hvor jeg bliver sur og ked af at blive svigtet, er der jo de dage, hvor hun er den mest kærlige kvinde i verden.
Hvor hun er sød og betænksom, og hvor jeg glemmer problemerne for en tid.
Og jeg elsker hende jo.
Men det gør ondt at se, at hun gentager det samme mønster over for mig, som hendes mor gjore over for hende.
Og hun kan også godt selv se det.
På en god dag.
Men de andre dage lever jeg bare med svigt, brudte aftaler, knuste håb og en forfærdelig afmagt.
Det hjalp at læsse af.
Tak fordi jeg måtte låne dine øjne lidt.

 


Tilbage