Kom i gang med gratis alkoholbehandling

Steen ædru alkoholiker, 40 år, Afhængig

Tilbage

Hej Jeg hedder Steen og er alkoholiker.
Min livshistorie er som alle andre alkoholikeres, vi har alkoholen til fælles.
Jeg vil godt fortælle om hvordan det var, hvad der skete og hvordan det er nu.

Min historie starter som jeg også fortæller den i AA at jeg kom til verden og ville ikke ud af min mor, så jeg blev taget med tang.
Siden har jeg været på tværs.
Da jeg var 1 år flyttede vi til et andet land på grund af min fars arbejde.
Jeg husker min barndom som god, men jeg husker at jeg altid var fyldt med frygt.
Min mor var hjemmegående og var der altid for os, nogle gange måske for meget.
Jeg husker mine forældres fester, hvor folk tit var fulde og at min søster og jeg altid kravlede under sofaen og snørede folks skosnører sammen.
Min far var sjældent hjemme på hverdage, og som regel om fredagen fik han sig sine velfortjente 2 flasker rødvin, det mente han ihvertfald.
Min forældre skændtes tit, nogle gange glemte min far at komme hjemme.
Og til sidst truede min mor med at vi flyttede hjem til Danmark uden ham.
Han lovede altid bod og bedring, og da jeg var den ældste så stillede jeg mig ind som den forsonende, diplomaten og forsøgte at løse problemet som jeg egentlig ikke visste hvad var.
Jeg kan huske at jeg altid ventede på min far og når jeg gik til noget sport, så var han aldrig med.
Hvis jeg tabte var det fordi jeg ikke var god nok.
Jeg kan sjældent huske at jeg fik ros får noget.
Jeg fandt hurtig ud af at hvis jeg lavede lidt ballade så fik jeg min fars fulde opmærksomhed.
Hellere dårlig opmærksomhed end ingen.

Da jeg var 12, kom jeg på kostskole i Danmark.
Mine forældre skulle rejse til et land hvor der ikke var mulighed for mig at gå videre i skole efter 7. klasse, så skulle jeg alligevel til Danmark på kostskole.
Men der skal også dertil siges, at jeg har mange gode minder fra min barndom.
Jeg havde en utrolig stor frihed.
Det første år på kostskolen var hård, jeg faldt altid i søvn med tårer i øjne og så frem til min ferier hjemme hos mine forældre.
Jeg flygtede hele tiden ud i fremtiden end jeg var i nuet, fordi nuet gjorde ondt.
Jeg begyndte at ryge i slutningen af 6. klasse.
Da jeg kom i 8. klasse begyndte min pubertet at sætte voldsomt ind.
Piger kom på programmet og jeg er den generte og reserverde type.
En aften skal vi til fest hos en pige fra klassen og jeg forelsker mig ikke kun i hende, men også i hendes flaske Rom hun har med.
Næste morgen vågner jeg på hospitalet og har været til udpumpning.
Jeg havde det forfærdeligt og skammede mig frygteligt.
Men 3 uger senere havde jeg glemt alt om følelserne og skammen.
Så jeg tog til fest igen, og faldt i igen.
Denne gang reddet af kammeraterne, men jeg havde åbenbart ikke lært af første gang.

Sådan begynder mit druk, hver gang jeg er til fest er jeg fuld.
Det er den eneste måde jeg kan få mig selv ud på dansegulvet og sige søde ting til pigerne.
Da jeg afslutter 10. klasse flytter jeg på kollegie som 17årig.
Et paradis for en vordende alkoholiker, kælderbar og et køleskab fyldt med øl i køkkenet.
Nu er jeg jo væk for voksen opsyn, så jeg drikker mig fuld hver weekend.
Formår ikke at passe min skole (EFG) og afslutter efter et år med over 40% i fravær.
Min kæreste fra kostskolen flytter ind hos mig.
Selvom vi elskede hinanden så lever vi som hund og kat.
Når hun vender ryggen til er jeg hende utro og omvendt.
Til sidste begynder vi også at slås.
Da jeg er færdig på EFG kommer jeg i lære.
Formår aldrig at komme til tiden, selvom jeg lover mig selv fra starten at det skal jeg så kommer jeg alligevel forsent.
Frygten styrer mig nu.
De sidste år jeg er i lære forlader min kæreste mig.
Samtidgt har jeg opbygget et vinlager, man er jo ved at blive voksen.
Så fra at kun drikke mig stiv og fredagen.
Så begynder mit mønster med onsdag, fredag og søndag.
Jeg kan ikke drikke næste dag fordi jeg har det så dårligt, at jeg bare skynder mig hjem i seng efter arbejde for at igen være frisk næste dage.
Selvom jeg gang på gang lover mig selv at ikke drikke når jeg skal på arbejde næste dag, så drikker jeg stadig onsdag og søndag aften.
Jeg flytter selv til udlandet og synes det er ok med en fredags bajer i mit eget selskab, som hurtigt bliver til 10-15 stykker og der går ikke mere end 2 uger så er jeg tilbage i mit gamle mønster.
Onsdag, fredag og søndag og jeg kommer forsent hver dag.
Jeg flytter tilbage til Danmark efter et år.
Nu skal der ske forandringer i mit liv.
Køber en lejlighed i København og jeg skal videre uddannes.
Men der går ikke mere end 2 dage efter jeg er flyttet ind.
At jeg sidder på det lokale vætshus og prøver at få bajerne på klods.
Jeg er igen igang med mit mønster.
Prøver flere gange at starte på en videregående uddannelse og skifter jobs hvert år.
Møder flere søde og intelligenter kvinder som bliver forelsket i mig, men når de ser mig drikke, vil de ikke have noget med mig at gøre.
Da jeg er 25 møder jeg en kvinde som er 8 år ældre end mig.
Vi flytter sammen og efter et halvt år siger hun at hun ikke kan holde mig ud.
Om jeg ikke nok vil være sød og opsøge en psykolog.
Straks pakker jeg mine ting og flytter hjem i min egen lejlighed.
Jeg bliver enig med mig selv at det er fordi jeg mangler en ordentlig uddannelse og søger og bliver optaget på en uddannelse der kræver at man arbejder i virksomhed hvor man kan bruge uddannelsen sideløbende.
Så ikke nok med at jeg arbejder over 40 timer om ugen så påtager jeg mig et studie der kræver at jeg bruger 20 timer på det.
Plus at jeg drak som jeg gjorde.
På denne uddannelse møder jeg så den kvinde jeg bliver gift med.
En sød, smuk og intelligent kvinde der kom fra et kristent hjem.
Jeg fortæller hende, at jeg tror at jeg har et alkohol problem.
Hun måtte kunne hjælpe mig.
Hun truer mig flere gange med at forlade mig, men vi flytter sammen efter 2 år og bliver gift.
Året efter kommer vores datter og mit drikker tager til eller ihvertfald kan min krop og psyke ikke klare de mængder mere.
Mit mønster er stadig 3 gange om ugen.
Jeg drikker for at sove.
Jeg skifter arbejde, både branche og karrier.
Nu går det for alvor galt for mig.
Jeg kan ikke mere køre tingene på rutinen mere.
Min kone ringer til alkolinjen og en anden organisation.
De siger at når jeg ikke drikker om morgenen eller i løbet af dagen, så er jeg ikke alkoholiker.
Mit drikkeri fortsætter og 2 år efter kommer vores søn.
Jeg bliver fyret og genansat i en lavere stilling.
Nu drikker jeg virkelig for at glemme hverdagen.
En dag kommer min kone hjem med en brochure fra et behandlingssted.
Hvor der står 12 punkter der er kendetegnet på en alkoholiker.
Jeg indrømmer 2, hvis jeg havde indrømmet 3, så var jeg alkoholiker.
Det komiske i dette var at da jeg var 21 år gammel, sagde jeg til en kammerat at jeg troede at jeg var alkoholiker.
Han svarede med hold kæft og drik videre.
Da jeg var 26 mødte jeg min gamle kæreste og hendes veninde i byen.
Der sagde jeg det samme.
Det anede ikke hvad de skulle stille op.
Jeg benægtede sandheden, når jeg blev konfronteret med den.
Nu drak jeg, jeg ved ikke hvis jeg drak hver dag.
Men ihvertfald i november måned i 1997 mødte jeg min bund, jeg var 33 år gammel.
Jeg slog min kone og det kunne jeg ikke leve med.
Brochuren havde jeg jo smidt væk, men jeg kunne huske navnet på behandlings stedet.
Den 21. November 1997 fik jeg min sidste drink og min mærke dag er den 22. november.
Jeg har ikke drukket siden.
Jeg gik i behandling for at redde mig ægteskab.
Men 4 måneder senere måtte jeg sande at det kunne ikke reddes.
Jeg skal lige sige at jeg altid har boet i den dyre ende af københavn.
Så selvom jeg havde social status og succes, så er jeg alkoholiker.
Efter behandligen var jeg begyndt at gå til møder i Anonyme Alkoholikere, for at blive ved med at være ædru og dele mit liv med andre alkoholikere.
Her fandt jeg et fællesskab for første gang i mit liv, der forstod mig.
Jeg var kommet hjem.
Jeg erkendte at jeg var magtesløs overfor alkohol og ikke kunne klare mit liv.
Jeg fandt også ud af at alkoholisme er en sygdom, en psykisk besættelse og en fysisk allergi.
Efter jeg er blevet ædru har jeg oplevet mange nederlag, jeg er blev separeret, skilt, begge børn har været indlagt, 2 fyringer, flyttet fra familien, nærmest økonomisk ruin, mistet forældre myndigheden, mistet gamle venner, en kæreste der er gået fra mig.
Men jeg har ikke drukket eller taget andre stoffer.
Jeg er ikke kun alkoholiker, men har andre afhængigheder, som jeg får løst hen ad vejen.
Jeg har gjort det de foreslår i AA, fundet en sponsor (en der har gået vejen før mig), lavet de 12 trin og praktiserer idag det 12. trin med, at give budskabet videre til alkoholikeren som stadig lider.
Til sidst da jeg drak, havde jeg kunne et ønske om at dø.
Jeg overvejede selvmord ved at køre ind i en lygtepæl på motorvejen med 160 km i timen.
Jeg sad hver dag i bilen og råbte til mig selv og Gud, at jeg var en fucking alkoholiker der skulle dø.
Jeg var ved at blive sindsyg.
Jeg har mistet en masse siden jeg blev ædru, men jeg har fået mange flere gaver retur.
Jeg har mine børn som weekendfar, jeg har en lille virksomhed, jeg er begyndt på et nyt fuldtidsstudie som tager 4 år, som jeg selv finansierer.
Jeg har fået flere venner end jeg nogensinde kunne drømme om og som prikken over I'et så arbejder jeg idag med børn og unge fra misbrugsfamilier.
Idag laver jeg ting i min fritid jeg kun sad og drømte om dengang jeg drak.
Jeg oplever at jeg forandrer mig til det positive, jeg har lært at sige fra og nej til ting der ikke er godt for mig.
Nok derfor jeg har mistet så mange ting, men når jeg giver slip i de gamle vaner, venskaber eller ting, så kommer der forhold og ting tilbage der er bedre end de gamle.
Så ud med det gamle, ind med det nye.
For mig har det drejet sig om at bryde mønstre og få en højere magt ind mit liv.
Jeg er dybt taknemmelig for min ædruelighed og kan idag ikke tænke mig et andet liv.
Alkoholen var bare et symptom på mine problemer, for problemet er mig selv.
Tak for mig og tak for dette forum.

 

 


Tilbage