Kom i gang med gratis alkoholbehandling

Tina 2, 32 år, Pårørende

Tilbage

Livsfortælling

Den sociale arv – jeg håber, at jeg er undsluppet den …
Jeg var 5 år, jeg stod og kiggede på min mor - hun sov bare … Heldigvis, jeg blev lettet, da jeg kunne se, at hun trak vejret!
Min mor drak ofte om aftenen, når jeg var blevet lagt i seng – hun troede måske, at jeg sov men det gjorde jeg IKKE – jeg lå og lyttede efter den ubehagelige lyd af en ølflaske der blev åbnet eller proppen der blev skruet af en snapseflaske …
Når det var sådan en aften, så sov jeg slet ikke, førend jeg var sikker på at min mor enten var faldet i søvn inde i stuen eller før end jeg havde fået bakset hende ind i seng …
Ja, sådan er et af mine barndomsminder om min mor!
Det er godt nok vildt at læse de ord!
Men sådan var det …

Alle mennesker omkring mig i min barndom morede sig altid over, at jeg var så ”moarsyg”…
Det var da så pudsigt, at jeg altid skulle vide hvad min mor lavede og hvor hun var henne – ja, faktisk så kunne jeg jo ikke holde ud at være væk fra hende i længere tid af gangen!
Jeg blev syg med det samme.
Dette var naturligvis et problem, da jeg er skilsmissebarn, så de dage, hvor jeg var hos min far og den nye kone, da havde jeg det så skidt.
Men det tog de sig ikke af – de er typerne, som ikke i virkeligheden ønsker at vide, hvad der foregår bag facaden!
Næ, jeg skulle bare tage mig sammen og ikke savne min mor så meget!
Jeg vidste jo ikke, at mine stærke følelser dengang handlede om min mors alkoholmisbrug – men jeg husker stadig min undren, når min far ikke ville lytte på mine bange anelser mht. hvordan min mor mon havde det.
Senere har min far erkendt overfor mig, at en af grundene til at de blev skilt, netop var hendes misbrug!
Jeg er så skuffet over, at han ikke tog sig af mig dengang, at han ikke påtog sig et ansvar og hjalp og mig.
Han havde nok i sig selv og sit nye liv.
Min mor og jeg - ja, vi sejlede bare derud af!

Mange år og utallige ydmygende oplevelser gik på denne måde – det var faktisk først da jeg var i starten af 20’erne, at jeg opdagede, at mit forhold til min mor ikke havde været helt så fantastisk.
Jeg troede jo, at vi havde det bedste forhold i hele verden.
Hun var min største støtte og var der altid for mig.
Hun var en god mor på rigtig mange punkter, men hold op hvor var jeg bare et skrøbeligt lille væsen, som ikke kunne tåle de oplevelser, som jeg blev udsat for!
De ar som jeg har fået på sjælen, de forsvinder ikke bare ud i det blå – de følger mig på livets vej i alt hvad jeg foretager mig.
På trods af at jeg har prøvet at tale med min mor om alle disse oplevelser, så har hun aldrig erkendt, at hun havde et problem.
Hun mener stadig den dag i dag, at jeg var alt for nærtagende og blot ønskede at hindre hende i at have det lidt hyggeligt.
For hun drak jo kun derhjemme – Hendes mantra var/er, at man sagtens kan drikke sig fuld derhjemme (ALENE), det vedkommer ikke andre mennesker!
Det er slet ikke sund fornuft i min verden, for der drikker man kun sammen med andre, og kun hvis der er en anledning til det.

På mange punkter priser jeg mig lykkelige over, at jeg ikke selv er afhængig.
Jeg har en bror, som jeg ikke ser, da han er meget alkoholiseret, så ham har jeg praktisk talt slået hånden af, jeg har en søster, der har et alvorligt alkoholproblem og så er der min mor, som også har /har haft et alkoholproblem.
Jeg aner ikke, hvorfor jeg ikke selv er havnet i den boldgade, men heldigvis så er jeg sluppet udenom på en eller anden måde.
Jeg behøver vel næsten ikke at skrive, at jeg næsten ikke rører alkohol i dag.
Jeg tror altid, at jeg vil have angsten for, at jeg en dag vil blive fanget af det store stygge alkoholmonster, som vil få overtaget over mig, så jeg ender som min familie…

 


Tilbage