Kom i gang med gratis alkoholbehandling

Ikke den eneste!, 21 år, Pårørende

Tilbage

Okay jeg er åbenbart ikke den eneste.
Jeg har vidst at den side her eksisterede i noget tid, men har ikke gået ind på den i frygt over at blive bekræftige i det jeg i forvejen godt vidste.
Min mor er alkoholiker, puha bare det at skrive det kommer den store knude frem i maven.
Det har stået på i snart 5 år, der er så mange ting jeg gerne vil fortælle men det er svært for i mine øjene er hun ikke en rigtig alkoholiker.
Hun har haft et utroligt hårdt liv og har altid været der for mig og mine søskende.
Hun er en af de stærkeste kvinder jeg kender.
Hun mistede begge hendes forældre alt for tidlig.
Kom igennem en meget hård skilsmisse og har altid været der for alle andre folk der virkelig havde problemer.
Det jeg så ikke kan forstå nu, det er hvordan hun kan kaste hendes liv væk på den måde i stedet for at bruge den styrke hun engang havde til at hjælpe sig selv.

Hun er i et godt ægteskab nu og har været det i snart 13 år, men pga. hende s.... rødvin hun drikker hver aften, hænger det ægteskab i en meget tynd tråd og det hele bliver læsset overpå mig fra begge sider.
Jeg bor ikke hjemme mere, hvilke gør det lidt lettere at lukke af.
Men alligevel bærer jeg rundt på det i maven hele tiden, ligesom alle de minder, hvor jeg har dækket over hende, tjekket om hun trak vejret, vækket hende om natten nede på sofaen, eller på en stol ved spisebordet med en flaske rødvin ved hendes side.
Alle de gange hvor hun nærmest har væltet rundt i huset og virkelig prøvet at spille ædru, med helt råhvide øjne, der så alt for trætte ud.
Vi har kæmpet med hende i lang tid, forslået Antabus, psykolog hjælp, ophold i 14 dage med andre alkoholikere så hun kan se hun ikke er den eneste, men alt det har hun afslået fordi hun mener at hun nok skal lære og styre det.
Hun vil have, at der skal være plads til at hun kan drikke 2 glas rødvin hver aften, ligesom mange andre mennesker og så lover hun at fremover så skal det nok blive bedre.
Men hun kan bare ikke holde de løfter og det gør os ondt at se hvor meget hun kæmper og så det mislykkes for hende gang på gang!

Hun er arbejdesløs lige nu og det gør bare ikke sagen bedre, mens min lillebror er i skole, min "far" er på arbejde og min ældeste lillebror er på efterskole, går hun rundt alene derhjemme, så vi har efterhånden fundet ud af at det ikke kun er rødvin hun drikker længere, det er også de hårde varer og det der næsten gør allermest ondt er at hun lyver omkring det, gemmer ting og lader som om at der ikke er noget unormalt i at hun ligner en der har drukket.
Hun er nemlig bare træt.
Det gør så ondt, men er glad for jeg ikke er den eneste, selvom jeg næsten ikke vil byde andre mennesker at gå igennem dette.
Jeg er så gal på hende over hun kan svigte sig selv og os andre på den måde, det går nemlig ikke kun ud over hende, det går os ud over os som elsker hende og vores liv.
Det er ikke altid nemt at være min kæreste for det er ikke altid jeg kan sætte ord på hvad jeg er ked af eller gal over, men et eller andet sted ved man jo godt hvor det stammer fra.
Jeg tror alle familier har deres ar på sjælen, nogen er bare værre end andres.
Tak for jeres tid ...

 


Tilbage