Kom i gang med gratis alkoholbehandling

Kenneth, 38 år, Afhængig

Tilbage

Jeg har været alkoholiker i ca. 15 år.
Jeg har ind imellem holdt enkelte pauser.
Jeg har for nylig taget initiativ til at starte på Hvidovre Hospital til en afvænningskur.

I starten var motivationen høj og mine mål inde for rækkevidde.
Mit problem er at jeg hver dag tager der ud og blæser 0,0 i alkometeret og får udleveret Klopoxid til at tage de værste abstinenser når jeg kommer hjem.

Det skal lige nævnes at jeg har drukket mellem 10-15 genstande dagligt siden jeg kom tilbage til Danmark efter at have været med NATO nede og babysitte i Bosnien i 1998.
Jeg har en lille teori om at noget af mit misbrug kommer fra nogle af de traumer jeg har taget med hjem fra turen.

En anden lille detalje er at min farfar, og min desværre også afdøde far, var alkoholikere.
Jeg spekulerer lidt over om det er arveligt.
Men når så at jeg igen har løjet over for mig selv, og bagataliseret mit forbrug, kommer skammen.
Jeg skammer mig hver gang jeg ser en velfungerende familie.
Glade børn der leger (jeg har selv en pige på 8 år som jeg passer hver 14. dag).
Jeg er rædselslagen hver gang hun skal komme, fordi jeg er en dårlig far når jeg drikker.
Det skal dog siges at jeg drikker ikke foran hende, men gemmer mig i køkkenet eller kommer med en dårlig undskyldning om at jeg lige skal et eller andet for at skynde mig at sluge en øl.
Jeg ved det er forkert, men jeg kan ikke standse det.
Min psykiske afhængighed er dræbende.
Jeg lever alene og er altid alene.

Det var underligt at udlevere mig selv på den måde, men godt.
Og for at gøre en lang historie kort, så er jeg bange for at holde op med at drikke.
Jeg skammer mig langt ned i helvede, og tænker af og til på filmen, "Bænken".
Jeg vil så gerne stoppe mit drikkeri, men jeg tør ikke.
Ja, det er kujonagtigt men ved også hvor der er vilje er der vej.
Og jeg har lidt vilje tilbage.
Ikke meget.
Tak for din tid til at læse endnu en af disse historier der alle ligner hinanden mere eller mindre.

 


Tilbage