Kom i gang med gratis alkoholbehandling

Jack B., 34 år, Afhængig

Tilbage

Hej,
Jeg er alkoholiker og problemet hedder Jack.
Jeg har sygdommen alkoholisme, det er jeg ikke i tvivl om idag.
Jeg har prøvet alt muligt forskelligt for at kontrollere mit drikkeri og til sidst uden noget virkede.
Og så er jeg total topegoistisk (et af de grundlæggende symptomer ligesom misbruget af alkohol er det).

Jeg vil prøve at dele min beretning op i tre:
Hvordan det var.
Hvad der skete.
Hvordan jeg har det nu.

Jeg har haft en, vistnok,normal opvækst (hvad er normalt?).
Jeg har aldrig kendt min biologiske far og vidste faktisk ikke at mine to lillesøstre's far ikke var min osse.
Før omkring 12-årsalderen hvor der var nogle ”klokker”der ringede.
Jeg er storebror, de gamle var selvstændige, min biologiske far var der ikke osv...
Men, jeg vidste ikke hvordan jeg havde det.
Jeg var blandt de dygtige i skolen, havde rigelig med venner og mormor, morfar og onkler havde jeg lige om hjørnet.
Min mor var altid hjemme og lave aftensmad.
Hun havde været oppe længe når vi blev vækket om morgenen.
Jeg har aldrig fået røvfuld.
Faktisk var det en opvækst med tryghed og grænser, altså kærlighed.
Men, alligevel følte jeg mig ikke som de andre.
Følte mig ikke ”set”.
Derfor kæmpede jeg allerede dér for at få mere opmærksomhed og klap på skulderen.
På trods af at jeg fik mere end så mange andre.
Men jeg vidste ikke hvordan jeg havde det.
Kort tid efter jeg fyldte 14 år blev de skilt.
Det var osse i den alder jeg skulle hjem til Thomas og hans kæreste, hos hans forældre.
Vi skulle se film, drikke øl og spise pandekager.
Jeg husker tydeligt at jeg gik til den med øllene, der var kun 12.
4 til hver, det er jo ikke mange, så jeg havde travlt med at komme foran (jeg havde aldrig drukket andet end en tår et par gange før).
Så det endte med at jeg lå og kastede de ellers så gode pandekager op igen på verandaen.
Samme år fandt jeg et fuldtidsjob, selvom jeg lige var startet i 9. klasse.
Det varede en uge så blev der kaldt til stormøde på skolen og virksomheden var nær blevet sagsøgt.
Kan jeg ikke forstå, min mor har altid sagt at jeg skal gøre det som jeg har lyst til hvis jeg vil ha' et godt liv..;-).
Men for de ca. 1400,-kr. jeg tjente investerede jeg i en flaske pærevin til 25,-kr., øl blev jeg jo syg af.
Jeg kan huske at vi sad på 9. hos Jimmi og jeg var godt beruset.
Men der var stadig noget i flasken så det skulle jo ned.
Osse dér blev jeg syg.
Nytåret, kort tid før jeg fylder 16 år møder vi min kammerat's nabo og dér begynder vi at komme næsten dagligt.
Det er en pige, i dag en af mine bedste veninder, og denne's mor.
Det skal da lige nævnes at det nytår drikker jeg igennem og bliver ikke syg, men oplever ”wouwdervarden” fornemmelsen første gang.
Jeg tør åbne mig, fedt mand.

Kort tid efter flytter jeg ind til mor og datter i et ledigt værelse, da min mor, nye stedfar og mine søstre flytter fra byen.
Jeg er arbejdsdreng, klarer mig selv, min mor har fuldstændig tiltro til hendes fornuftige søn og hjælper gerne til hvis der er noget jeg mangler.
Jeg begynder at drikke i hverdagene få måneder efter ellers var det kun fredag, måske lørdag.
Jeg blev aldrig syg.
Det gjorde de andre,s å der fik jeg mine ekstra gevinster, fra deres overskud af øl og vin.
Jeg mister kørekortet 1. gang som 17 årig.
Flygter derefter anholdelsen til Færøerne for at rette op på mig selv.
Bor der i en måned og så hjem igen.
Kommer i lære som Bliktud i min stedfars firma, mister kørekortet igen som 19 årig, på min fødselsdag og igen da jeg er 20 år.
Nu kan jeg så erhverve det igen her i næste måned.
Sidder derfor i brummen et par gange.
Glimrende, det er faktisk tryghed for mig.
I 18 årsalderen kommer der hash ind i billedet og en smule af ”det hurtige” til næsen.
Hash og alkohol er pludselig mit nødvendige medicin for at kunne begå mig bare nogenlunde.
Alkohol så hurtigt som muligt på dagen og hash et par timer før sengetid.

Jeg klarer en svendeprøve, ved ikke hvordan, men det gør jeg altså.
Møder kort tid efter en pige, der bliver min kæreste.
Det var jeg ellers ikke meget for sådan noget.
Havde en eller anden idé om at jeg skulle trykke den af til jeg blev 30 år.
Det gjorde jeg så alligevel skal det lige nævnes.
Der sker en masse forskellige ting, jobskift, firmaer, flytninger men så en dag så bliver hun gravid.
Ja, så prøver jeg seriøst igen at gå på ”bussen”.
Ville jo egentlig bare gerne tilbage til dengang da jeg drak ”normalt”.
Hvilket jeg i dag kan se at jeg ALDRIG har kunnet.
Men jeg kunne ryge den fede kunne jeg.
Og DET skadede i hvert fald ikke så det ville jeg aldrig stoppe med.
Vi levede et frem og tilbage forhold min ekskone og jeg.
Ligefra starten.
Men hun har altid været der når det kneb for Jack.
Penge, husly, sex, mad, ja sågar flytning fra kæresten jeg havde fundet mig på Fyn hjalp hun med.
Vi fik et barn mere selvom vi ikke boede sammen.
Imens jeg var på Antabus i 1 år i forbindelse med generhverv og den 1. graviditet, drak jeg indimellem.
En uge ad gangen, mindst.
Men der var alkohol ikke løsningen mere, der kom amfetaminen, coken og svampene osse ind i billedet.
I stor stil på turene.
Jeg smider i fuldskab og sindsyge min kone og mit barn på gaden, med en times varsel.
Det er fra den dag min 2½ års totale nedtur starter.

Jeg er ruineret og kan ikke passe et job mere pga. mit druk.
Jeg mister alt.
Sover rundt omkring og husker sagsbehandlerens forståelse for mit drikkeri på det tidspunkt.
Det er jo klart, når jeg ikke har job eller bolig.
Han tror på mig da jeg nævner at jeg ellers ikke drikker så meget.
Jeg kæmper imod til det sidste, jeg nægter at erkende mit totale nederlag,j eg har IKKE et problem med alkohol, som de mente de forskellige kommuner jeg nåede at have adresse i.
Indtil en dag hvor jeg ikke møder på det nye job.
Tager ikke telefonen da de ringer, svarer ikke på deres breve.
Ligger på gulvet i min sovepose hos mine gode ven.
Da be'r jeg første gang om hjælp fra systemet.
Husk nu jeg er en stolt skatteborger og har jo altid klaret mig selv,så det er bare noget skodlort..:-)
Jeg er i aug. 2001 indlagt på Nakskov sygehus med Delerium Tremens, 10 måneder efter på Glostrup hospital, ikke med DT, bare færdig.
Totalt.
Jeg er ved at dø af druk og stoffer, men jeg kan heller ikke undvære.
Jeg har ikke lyst til at dø, men kan ikke finde ud af at leve.
HVAD FANDEN SKER DER MED MIG???
ER JEG SINDSYG???
Jeg vidste stadig ikke hvordan jeg havde det.
Jeg kan finde en masse guf frem til psykologen og denne's kollegaer.
Men de slap.
I stedet fik en clean narkoman mig overtalt til døgnbehandling på Møn.
Hvilket jeg mente var for narkomaner sådan noget.
Det var jeg jo ikke, bare fordi min sidste benzo(nervepille) var gemt i tasken og røg ned den første nat i behandlingen.
Der var en mand, mærkelig mand syns jeg dengang, men fred være med ham, han var jo meget flink.
Ham lagde ud med at sige til mig at jeg ikke var noget særligt.
Hvad fanden snakker han om, jeg er ved at dø mand, og så er han så ubehøvlet.
Det næste han lukkede ud var at jeg var mere end én person.
Det er bare løgn det her tænkte jeg, kun min ekskone vidste besked om min bevidsthed om alle mine forskellige personligheder.
Det blev starten på en ubeskrivelig tilværelse som ædru.

Ejendomsmægleren har tilbud der skal ses.
Hehe ... Jeg har et der SKAL prøves, hvis man vil vide hvordan det er.
Jeg er ikke kommet ud af min gæld, jeg er fattig rent økonomisk, har ingen kæreste, bil.
Men måske snart kørekort.;-)
Men jeg har fred i hovedet.
Jeg lever en eminent tilværelse fuld af kærlighed til mine drenge, ja osse deres mor og tak til hende for mit liv.
Hun har en stor del af æren, ligesom min mor og søstre og mormor osv...
Selv Borgmesteren ... Haha ... Jeg har mod på livet, det mod jeg før manglede i frygtsituationer hvor alkohol i starten hjalp mig.
Jeg lever på livsgrundlaget: kærlighed.
Resten kommer derefter, jeg bygger stille og roligt op igen og det går faktisk stærkt når jeg nu kigger tilbage på de sidste 2½år, hvad der er sket af store ting for mig.
Jeg er en heldig mand og det er den aktive misbruger osse.
For jeg selv og mange andre der er ædru og clean kender en af løsningerne.
Og vi deler med glæde ud af den.
Søg og du skal finde.
Kærligste tanker til jer derude.
Husk at intet er så galt at det ikke er godt for noget.
Jack.

 


Tilbage