Kom i gang med gratis alkoholbehandling

Sprout, 20 år, Pårørende

Tilbage

Mine forældre bliv skilt da jeg var to år.
Så jeg har aldrig boet sammen med min far.
Jeg ved ikke hvor gammel jeg var da jeg fandt ud af at min far var alkoholiker.
Jeg har måske altid vidst det!!

Da jeg var lille holdt jeg altid hånden over min far, fortalte aldrig min mor hvis han havde været fuld eller var faldet.
Sagde bare at han da havde det meget godt.
Indtil jeg en dag begyndte at græde, mens vi spiste aftensmad.
Min far havde lige fået et raserianfald på mig, fordi jeg ikke ville gå ned og hente mad til ham på grillen.
Han sagde at han ikke elskede mig, at jeg ikke var hans datter, at han aldrig ville have noget med mig at gøre, hvis ikke jeg gjorde det for ham, han gjorde jo så meget for mig ...

Siden den gang har det gået ned af bakke.
Jeg har faktisk gjort alt, hvad min far har bedt mig om, for tænk hvis han stoppede med at elske mig.
Tænk hvis han ikke ville have mig i hans liv ...
Jeg har altid undskyldt det med at jeg elsker ham og at han jo er min far, men det gir da ikke nogen ret til at misbruge sit barn på den måde.

Det er først efter at jeg har fået en kæreste som virkelig elsker mig, at jeg ved at det er helt forkert.
Jeg har efterhåden lært at sige nej, det har været en lang og hård process, fyldt med tårer og had.
Han har sågar stået på åben gade og råbt af mig, råbt at jeg ALDRIG skulle kalde ham far mere, fuck dig din lorte unge, og at han da ikke havde brug for mig ...
Hmm, hvis ikk han havde haft brug for mig, hvorfor havde vi så det skænderi??
Sidst han sagde det til mig var den 7. december 2004, og der sagde jeg fint, det er dit valg og så må du leve med det.
Jeg har set ham 2 gange siden.
Det har været hårdt, netop fordi at jeg jo elsker ham, og fordi at han kun har mig.
Hans venner er jo døde af druk ...

Tak fordi du ville læse min historie.

 


Tilbage