Kom i gang med gratis alkoholbehandling

Maria 4, 23 år, Pårørende

Tilbage

Jeg har altid været bange for at min mor er alkoholiker.
Jeg har ikkke haft kontakt til hende i lidt over 3 år, selvom jeg lider af angst har de år været de bedste.
Hun har altid fortalt hvor stor en snottøs jeg var, til sidst troede jeg hende.
Kunne hun ikke ramme mig med ord, begyndte hun at slå mig med forskelige genstande, såsom en træbøjle.

Da jeg boede for mig selv straffede hun min broder og mig ved at tvinge ham til ikke at besøge mig.
Hun løj over for kommunen og sagde at han var pyroman.
Så kom han på kostskole.
Hun gjorde det kun fordi vi ikke måtte ses.
Selvfølgelig var det godt at han kom væk, men det første stykke tid ringede han konstant og grad, bad mig hente ham.
Da min mor fandt en ny alko-stodder som tævede hende, og mig med når jeg var der, valgte jeg at hun havde trådt så meget på mig at nu måtte det stoppe.
Jeg ville hellere selv ødelægge mit liv end lade hende gøre det.
Jeg lever på lykkepiller og nervepiller, som jeg henter ved min læge en gang om ugen fordi jeg har forsøgt selvmord, fordi jeg ikke kunne give min kærste den jul jeg følte vi fortjente.
Vi havde ikke så mange penge og jeg vil give alt til dem som støtter mig.

Jeg har nu været sammen med min kærste i 8 år.
Han er ædru alkoholiker og har stået mig bi i gode og dårlige tider, selvom jeg må have været svær at leve med.
Jeg har røget hash og taget speed fordi det føltes godt og tog mine nerver så længe virkningen var der, det gør jeg ikke mere.
Nu har jeg en hund og 2 katte og sammen med dem og min kærste kan jeg tænke på andet end den ædende følelse af at jeg vil dø.
Jeg prøver at få et godt liv og ikke ødelægge det og såre mine få venner.

 


Tilbage