Kom i gang med gratis alkoholbehandling

Bolette, 25 år, Pårørende

Tilbage

Jeg kan egentlig ikke huske hvornår det hele startede, men føler at hele min barndom har været én stor følelsesmæssig karrusel.
Min mor har altid været glad for alkohol, og at hun er et svagt menneske, får det hele til at give mening den dag idag.
Min far er arbejdsnarkoman og var aldrig hjemme, og derfor sad vi altid på værtshus.
Jeg har mange ting der har printet sig fast i min hukommelse fra min barndom.
Da jeg var ca. 9 år, kom jeg hjem fra skole en dag, og fandt min storebror komme styrtende ud af huset mens han råbte " mor er halvdød"... jeg smed min cykel og løb ind i soveværelset for at se min mor sidde i sengen med blod ud over det hele.
Husker tydeligt hendes rolige blik og klare stemme da hun beder mig gå ud, og at hun er ok.
Jeg stod bare og stirrede på hende, hverken græd eller sagde noget, det tog en evighed inden ambulancen kom.
Hun holdt sin hånd over sit andet håndled hvor barberbladet flere gange havde snittet.
Fra den dag af vendte rollerne i familien, det blev mig der blev moderen.
Jeg var stærkest, og vigede ikke fra hendes side når jeg fornemmede at hun var nede.

Min bror blev narkoman og der var altid ballade mellem mine forældre på grund af ham, og så var han ikke min fars rigtige søn, så min mor var ekstra beskyttende over for ham.
Det endte med min far smed ham ud som 17 årig, og han flyttede hjem til sin egen far, som ikke var meget bedre end min bror, så det udviklede sig til det værre.

Mine forældre blev skilt året før min konfirmation, og min verden bristede helt, og min mor blev dybt alkoholiseret.
Jeg husker tydeligt familie festerne, da alle mine mors søskende er alkoholikere, og dengang var mine morforældre det også.
Vi var 3 kusiner, jeg var den ældste.
Det var meget normalt for os at løbe ude på gaden i bare tæer kl. 2 om natten, mens min morfar blev banket af sine svigersønner, og mine mostre slås med hinanden.
Som 8 årig tog jeg gerne mine kusiner i hånden, og søgte ly hos min søster, som ikke drak.

I dag er min mor ikke desideret alkoholiker, men kan en gang imellem godt få for meget til fester, og så kan man tydeligt relatere til dengang.
Jeg har ikke den store væmmelse ved at kigge tilbage på dengang.
Nogen gange kan jeg være glad for de ting jeg har gennemgået, føler mig meget svag nogle gange, men ved at jeg er stærk.
Elsker mine forældre, bebrejder dem ingenting, hvis de havde vidst bedre, havde de nok handlet anderledes.
I nogle tilfælde er tilgivelse vejen frem.
Hvad jeg ikke dør af, gør mig kun stærkere.

 


Tilbage