Kom i gang med gratis alkoholbehandling

Helle 3, 41 år, Afhængig

Tilbage

Jeg er vokset op i en familie med megen konflikt.
Mine forældre, skulle aldrig have været gift.
Far var konstant utro og mor led martyr rollen helt ud ....
De blev gift, fordi mor ventede barn.
Hun aborterede dog.
Men brylluppet var planlagt, så de kunne ikke skifte mening.
Siden kom 4 børn, hvor jeg er den sidste, sammen med en tvillingbror.

Jeg har altid fremstået, som lille dumme Helle.
I skolen, var jeg aldrig god nok.
Jeg er et gennemsnits menneske, med gennemsnits karakterer.
Mine karekterer lå mellem 7 og 10.
Men det var aldrig godt nok.
Min familie gik meget op i karaktererne.
Om mine søskende fik bedre karakterer, tvivler jeg faktisk på.
Jeg var bare " Lille dumme Helle".

Jeg har altid været usikker på mig selv.
Måske har jeg også en fortid med seksuelt misbrug.
Det er meget uklart.
Noget husker jeg og meget fornemmer jeg.
Jeg blev gift med en seksuelt meget afstumpet mand, så de sidste 10 år har jeg ikke haft et sexliv.
Men om det var ham eller mig er meget svært at sige.
Men for mit vedkommende, var det et behov jeg aldrig fik dækket.
Jeg blev sepereret i september og har siden valgt et liv helt uden en mand.
Indimellem savner jeg en sød kæreste, men jeg aner ikke hvad der forventes af mig.
Så her er jeg noget usikker.

Min karierre som afhængig startede allerede, som 18 årig.
Mit tunge liv, føltes pludselig så let, når jeg havde fået lidt indenbords.
Jeg havde kontrol over mig selv og andre.
Jeg kunne tale med andre og følte mig aldrig som "den lille".
Da jeg var 21, tog jeg til Grønland, hvor mit forbrug, bare accelererede.
Jeg tror jeg led af hjemve.
Hjemme igen traf jeg min første ægtemand.
Og stoppede totalt mit misbrug.
Jeg fødte 2 børn og var total afholdende i de 5 år.
Han og jeg blev sepereret (han var alkoholikker).
Efter vores skilsmisse, følte jeg mig enormt ensom.
Mine børn var 2½ og 4 år.
Jeg dulmede min ensomhed med 2 ½ l. Tuborg hver aften.
Det hjalp mig.

I min desperation, efter at komme ud af ensomheden søgte jeg via telefonen efter en ny partner.
Internettet var ikke opfundet dengang (1992).
Jeg fandt en rigtig knudemand.
Jeg syntes han var en rar mand og samtidig helt ude i torvene.
Så mit moderlige instinkt, blev frygteligt rørt.
Han truede både med selvmord og jeg ved ikke hvad.
Så ham måtte jeg bare have!!!!!
10 måneder senere, var vi både gift og havde købt hus.
Og jeg fortrød.
De næste 10 år brugte jeg min tid på at fortryde og oparbejde mit alkoholforbrug.
Min søn, blev hans "prykkelknappe".
Intet kunne han gøre godt nok.
Ikke at han slog ham. men han kørte på ham, psykisk, konstant.
Samtidig fik ham mig til at føle mig mindre og mindre.

I 1999 blev jeg opfordret, af mit arbejde, til at læse videre.
Her startede vendingen.
Jeg fik mere selvtillid og begyndte at overveje en skilsmisse, for alvor.
Min svigerfar (pragtfuldt menneske) døde i 2000.
Stort slag, ikke mindst for mig!!!
Og vores liv sammen, blev bare mere og mere hæsligt.
2002 valgte jeg så at gå.
Mine børn og jeg måtte bo på 20 m2, på et kollegieværelse.
Min mor blev alvorligt syg samme år, og jeg drikker bare mere og mere!
Hun dør i august og i desperation valgte jeg, at gå tilbage til min mand.
Han havde forbedret sig. bl.a. var han mere seksuelt aktiv.
Jeg flyttede "hjem" maj 2003.
1 december, fandt jeg min bedste veninde død, i hendes seng.
Et menneske, der virkelig har betydet mere for mig.
Min mand forstår ikke (eller vælger ikke at forstå) min sorg.
Ihvertfald bliver alt et helvede.
Jeg drikker, som jeg aldrig har gjort før og det hele ender ud i at han gennembanker mig.
Han har på det tidspunkt, fået sine første gode kammerater, med hvem han er begyndt at drikke.
Især en kammerat bliver hans store påvirkning.
Og som jeg desværre tror, er årsag til alt vores ulykke.
Men det er kun en teori.
En rigtig intrigemager, som aldrig har haft noget godt at sige om nogen.
Og min mand var desværre alt for letpåvirkelig så tingene gik deres gang.
Nu sidder jeg her.
Har købt mit eget hus og er for første gang i mit liv, helt alene.
Jeg har min søn og en masse dyr med.
Men føler mig samtidig frygtelig ensom.
Og hvad gør Helle, når hun er ensom???
Drikker.............
Om jeg nogensinde kommer ud af mit misbrug tvivler jeg snart på.
Jeg har taget 20 kilo på og føler mig som en spærreballon.
Jeg har prøvet mange ting: AA, Antabus, Hope.
Men intet hjælper på den tomhed og føleslse af afmagt jeg også besidder.

Helle .

 


Tilbage