Kom i gang med gratis alkoholbehandling

lbh, 28 år, Pårørende

Tilbage

Jeg begravede min mor i onsdags (hun døde torsdag aften).
Hun døde på Hvidovre hospital, efter en voldsom blodstyrtning.
Hun blev indlagt med akut leversvigt den 25/08.
Hun var gul, selv hendes øjne var gule.

Siden min tidlige barndom, har jeg altid skullet smide min bror ud og min mor i seng, når de havde fået for meget.
Min bror var altid flink til at komme og bo hos os sidst på måneden (fordi han skulle nasse sig til primært øl).
Det var mere reglen end undtagelsen at jeg pjækkede et par gange om ugen.
I de sidste 8 år har jeg ikke haft nævneværdig kontakt med hende, da jeg var klar over at hun ligesom min storbror (20 år ældre end mig) altid ville drikke.
Jeg har altid været klar over at selv om hun ikke nævnte noget, selv har haft svære problemer at tumle med i sit liv, da ingen bevidst drikker for at ødelægge andre eller sig selv.

Hendes druk er resultatet af hendes barndom.
Det fik jeg bekræftet efter jeg havde snakket med et par hun har kendt i 25 år.
Der hviler et enormt ansvar på mig, da jeg er ”resultatet” af min mor min bror, min far og hendes forældre, da min opvækst er påvirket af hende og indirekte af hendes forældre.
Min far har jeg kun et minde om.
Det var det sidste besøg hos mig og min mor.
Jeg ville vise ham en bog, inden han skulle hjem, jeg fandt den ikke.

I starten af 1999 var jeg ude at sejle, da vi lå i Frihavnen, besluttede jeg at skrive et brev og aftale et møde, når jeg engang var færdig med at sejle.
Jeg kom hjem og fik at vide at han var død.
Jeg startede med at ”frigøre” mig fra min mors og brors misbrug i 1997 da jeg skulle møde på Viborg kaserne i prinsens livregiment.

Min militær tid var en stor social nedtur for mig.
Jeg havde store problemer med at snakke og være social med andre.
Jeg blev trynet og mobbet af de andre ved en vær given lejlighed, det skyldtes min meget kluntede og asociale opførelse.
Jeg var meget indadvendt og lukket.
Var ligefrem bange for min egen skygge.
Jeg sagde altid til mig selv at jeg ikke kom der for at få venner, men for at blive stærkere.
Jeg har fået en masse positivt ud af at være i militæret i 10 mdr.

Efteråret 98 startede jeg på Svendborg søfartsskole, den første dag rystede jeg så meget at jeg måtte drikke kaffe uden sukker.
Den sidste dag havde jeg mange tømmermænd efter at havde drukket farvel med de andre (mine 10 mdr. i militæret havde modnet mig på sådan en måde at jeg på de 5 mdr. i søfartsskolen kom længere, end jeg gjorde på de 10 mdr. i militæret).

Har været ude at sejle i sammenlagt 9 mdr.
I 1999 flyttede jeg til Kolding med min bror.
Jeg fik meget forskelligt arbejde, gik meget planløst rundt og kunne mærke at jeg havde brug for at gøre/opleve det samme som jeg gjorde på søfartsskolen og i militæret.
Jeg havde gået på dagpenge i 18 mdr., da jeg sagde at jeg ville på højskole til erhversvejlederen på AF.
Han spurgte hvorfor, jeg svarede meget ligegyldigt, jeg er ikke social og har brug for at lære at omgås mennesker (ville ikke lige komme med hele mit liv, var heller ikke klar eller moden til det).

Ret tilfældig kom jeg på Ask Højskole i 2003 (de startede efterårs kurset før end de andre).
De første mange uger gik jeg og tænkte at det var en fejltagelse og at det ikke ville føre til noget, men det ændrede mit liv, da vi boede tæt sammen i 18 uger, fik jeg langsomt åbnet op og tillod de andre at være en del af mig og mig en del af dem.
Jeg har stadig kontakt med en del fra højskolen.
Vi mødes stadig med jævne mellemrum, allerede næste weekend skal jeg besøge en i Århus.
Lige nu er jeg i gang med en udd. Som datafagtekniker, som jeg grundet omstændighederne har svært ved at overskue.

 


Tilbage