Kom i gang med gratis alkoholbehandling

May-britt, 24 år, Pårørende

Tilbage

Jeg har siddet og læst en masse fortællinger, fra både afhængige og pårørende.
Mine tanker om dem er; hvor er det synd for dem allesammen.
Jeg er pårørende og har aldrig haft det så slemt som alle dem.
Det er nok dels fordi min bror er 10 år ældre end mig, men også fordi at jeg egentlig bare troede at han var sådan!!!

Jeg har ikke noget minde om min bror uden at han var påvirket (har jeg fundet ud af nu).
Det er først i den sidste fase, hvis man kan kalde det det, af hans alkoholiske mm. adfærd, at jeg har nogen åbenlys erkendelse af hvor stort et problem det egentlig var.
Og jeg blev tosset.
Det var lille juleaften og vi havde aftalt at holde jul denne dag for at vi alle kunne være samlet (mor, storesøster, storebror og jeg selv).
Min mor sendte min bror ned at handle, uden at tænke nærmere over det.
Hun har altid benægtet at hans problem var så stort, og gør det selv i dag på trods af at han har lagt alle kort på bordet.
Nå, men, han endte altså op nede på den lokale og efter mange timer gik jeg resolut derned møg tosset og råbte at han fandme ikke kunne være bekendt at være så egoistisk, sådan en skide alkoholiker.
Jeg gik hjem til min mor og noget efter fulgte min bror.
Han beklagede og stod og sagde alle de flotte ting, som jeg tror at de fleste pårørende har hørt et par gange.
Jeg tog det ikke for gode varer og mit forhold til ham blev aldrig rigtig det samme derefter.
Jeg vidste at jeg ikke kunne stole på ham og jeg var rigtig skuffet over at han ikke ville give mig en "rigtig" storebror (hvor egoistisk af mig ik´!)

Derudover har jeg også stået midt i et skænderi/slagsmål, der ikke var mit eget, men tilhørte min bror og hans daværende kone.
Jeg var dybt lamslået, det var fuldstændigt sindsygt, tænk at smadre et helt hjem foran min lille nevø på 2 år!
Min sans for at placere skyld har ofte svigtet mig, og på trods af at jeg har "støttet" hans kone i mange skænderier, så har jeg altid tænkt at det hele var hendes skyld!!!
Ja stakkels dame.
Det er først nu, jeg egentlig indser, at jeg har lukket mine øjne, fra at det udelukkende kun kan være en, der bærer ansvaret, og det er ham selv.

Han er nu ædru på ... ja i et godt stykke tid.
Og det er fedt.
Ja, jeg ved det egentlig ikke, det er ikke så tit at vi får snakket sammen.
Men hold kæft hvor er han irriterende med sin prædikener om, hvordan man bør leve sit liv.
En gang imellem ville jeg ønske at han lod være med at være så bedere vidende, og tro at han kunne lede vores liv mod lyset, han har sgu da for helvede spildt over 10 år af sit liv med druk, så lad os andre lave vores egne fejl.
Men for at bruge hans egne ord; "Fred være med ham".
 Jeg elsker ham sgu alligevel, og han betyder meget for mig, og jeg er glad for at jeg har fået lov at beholde min storebror, for havde han fortsat, så var han ikke her i dag, det er 100.

Et enkelt råd er, at man ikke kan hjælpe nogle der ikke vil hjælpes, og de skal først smage lorten før de er parate, det er ikke nok for dem at lugte til den.
Så lad dem sejle i deres egen sø og vær der, når de er parate.

Love and hugs, May-Britt

 


Tilbage