Kom i gang med gratis alkoholbehandling

Louise 3, 25 år, Pårørende

Tilbage

Jeg har valgt at fortælle min historie her, da jeg efterhånden ikke ser anden udvej for at få lettet mit hjerte da det fylder 100% i mit liv ... altså alkoholen:

Jjeg er 25 år og vokset op med en far som drikker.
Som barn så jeg min far som en stor og stærk mand som sejede og kom hjem engang hvert halve år.
Min far har alle dage kunne lide en øl eller to og når han var hjemme så jeg ham næste aldrig, da det var vigtigere at sidde på værshus og drikke med venner, end at passe kone og børn.
Har aldrig manglet noget i mit barndomshjem, udover min fars kærlighed.
Selv den dag i dag kan han ikke forstå at vi børn ikke støtter ham i den måde han lever på.

Jeg har altid set et stort lys i min far, fik jo lov til alt.
Var 15 år og min bror 5 da min mor gav op og forlod ham og tog os børn med, glad for at min bror var så lille og ikke forstod hvad der skete omkring ham.

Min far drikker og ???
Han har jo altid haft styr på det hele (troede jeg).
Tror jeg var 17 år da jeg fandt ud af, hvordan tingene hang sammen - at min far faktisk havde et problem.
De næste par år blev det værre og værre, men har nok valgt lidt at vende hovede til den anden side og håbe det gik væk.
For 3 år siden skete der så noget som gjorde at jeg følte, at jeg måtte tag mit ansvar som hans datter.
Han begyndte at falde, når han havde fået for meget at drikke og slog hul i hovedet og med årene er det blevet værre.
Jeg har virkelig prøvet alt, for at få ham til at fatte at det er ikke kun er ham selv han skader, men også de mennesker som holder af ham, men det eneste jeg få at vide er, at jeg er dum og fatter ikke en skid.
For et år siden skete det så - det der satte et dybt spor i min sjæl.
Min far var på kusus og måtte derfor ikke drikke en halv dag ... det der skete var at han faldt om og kom på sygehuset.
Hans levertal lå på det tidspunkt på 1800 og han skulle have været død.
Jeg kom på sygehuset hver eneste dag og sad bare og kiggede på ham.
Den første uge anede han ikke at jeg var der.
Han kom til kræfter igen og udskrev sig selv efter 14 dage, uden alkohol.
Vi tænkte allesamme at det måtte da give ham den skræk her i livet til at lægge øl på hylden
Tror nok der gik 14 dage så begyndte jeg at finde øl flasker bag sofaen i skabene og andre steder (man kan sige meget om alkoholikere, men opfindsom er de sgu).

Som sagt er min far sømand og sejer 3-4 mdr. og er hjemme et par mdr. og har altid kunne passe sit arbejde.
Hvordan ved jeg ikke, men det har han (alkohol ombord er det samme som en fyreseddel).
Sideste gang han skulle afsted var jeg med ham ved lægen, da han skulle have sit tjek vi er dårligt nok kommet ind til lægen før han siger: "ja, du ved jo godt du er ved at drikke dig ihjel" ... lægen kigger på mig og siger: "ja, ved ikke hvem du er, men det er jo sandheden".
Jeg kigger bare på lægen og siger: "ja, du fortælle mig ikke noget, jeg ikke ved i forvejen".
Min far kom hjem for 3 mdr. siden med en fyreseddel i hånden, så nu bruger han bare al sin tid på at drikke og drikke.
Har netop her i dag brugt 2 timer på at forklare ham, at han ødelægger det for ham selv og sine børn.
Han bad os skride, han kunne godt leve uden os.
Det var hans ord.
Det gør ondt at høre, men ved godt han ikke mener det.

Hans egen familie har givet op og gider ham ikke mere.
Han har kun mig og min lillebror tilbage - vennerne er væk - han har kun os tilbage, og nu sidder jeg her og ved ikke hvad jeg skal gøre?
Gør et sidste forsøg igen i morgen og ja ellers trækker jeg mig tilbage og så må han køre løbet for sig selv.
Jeg magter det bare ikke.
Jeg er ung og bruger al min tid på at tænke på om han lever den dag i morgen.
Jeg elsker min far og gør det kun af kærlighed, men jeg er kun et menneske og har brugt de sidste 10 år af mit liv på det.
Kan ikke mere .....

kærlig hilsen Louise (en meget træt datter til en alkoholiker)

 


Tilbage