Kom i gang med gratis alkoholbehandling

Min partner drikker i hemmelighed, 30 år, Pårørende

Tilbage

Jeg mødte min "soulmate" for 6 måneder siden. En rar, sød og dejlig fyr.
Vi mødtes på nettet da jeg var i behandling for mit alkoholproblem. Han har støttet mig og hjulpet mig gennem mit helvede. Jeg vidste ikke jeg at han også sad fast i lortet!!
Nok havde jeg en lille mistanke for han lugtede af sprut hver gang vi mødtes. Jeg undrede mig over hvad det var for billig luderparfume han hade taget på?
Så for en måned siden flyttede vi sammen, og min mistanke var der stadig... Men jeg havde ikke nogle beviser. Så i eftermiddags 20/11 skulle jeg bære lidt ting ned i vores kælderrum og der fremfor mig står en masse vodkaflasker ... uden indhold ... Mine mistanker kom til klarhed, min elskede skat drikker i hemmelighed. Gik op i vores lejlighed og begyndte søge flere beviser, fandt bonner på vodka og cigaretter, vodka som ikke været i vores lejlighed. Skrev en mail til hans bedste ven og fandt ud af at han også havde mistænkt dette længe, men heller ingen beviser fundet.
Skrev til hans bror og fik samme svar. Følte at jeg var tvunget til at konfrontere ham...

Da jeg gjorde det fik jeg bare at høre "vil du at jeg slutter så gør jeg det".
Forsøgte at forklare ham at det ikke skulle slutte for min skyld men fordi han selv ville...
Gav et ultimato på en uge ... sprutten eller mig ... sidder nu her 4 timer efter afsløringen og han har endnu ikke fortalt mig sit valg. Eller også har jeg måske ikke rigitgt været modtaglig for at lytte.
Men han har indrømmet at der måske er et problem, men han vil ikke snakke om det.

Trods at jeg føler skuffet og svigtet har jeg tvunget ham til at snakke om det. Jeg har det rigtig dårligt og det har han sikkert også.
Han har svigtet og jeg ved ikke hvor lang tid det tager inden sårerne heler men jeg har lovet mig selv at kæmpe og at findes der for ham.

Men følelsen af at være svigtet kan ord ikke beskrive.
Nu håber jeg at han rammer ret i sit valg, at han vælger mig og ikke sprutten.
Ved at jeg ikke skal føle ansvar for ham for han er en voksen mand som kan træffe sine egne besluttninger, men samtidigt kan jeg ikke lade være med at hade mig selv ... har selv været der og hvorfor har jeg ikke reageret tidligere?


Tilbage