Kom i gang med gratis alkoholbehandling

Din Lillesøster, 27 år, Pårørende

Tilbage

Min storebror sov stille ind i midten af december 2005, 33 år gammel. Ære være hans minde.

Ovenstående er skrevet i november 2005.


Din lillesøsters fortælling.
Du er min storebror, du er 6 år ældre end mig.
Du er stadig så ung…kun 33 år, og du er ved at dø.
Du er for anden gang inden for 4 mdr. blevet indlagt på sygehuset.
Din lever, nyre og galde sagde stop i august.
Du valgte at drikke videre i oktober.

I dag måtte din mor og lillesøster sørge for at du blev indlagt, at du fik rene underbukser på, at der blev gjort rent i dig hjem.
Dit hjem var beskidt, du var beskidt.
Der var rødvin, øl, sprut, bræk og lort mange steder.
Du kan ikke selv se det, og når du ser os tænker du sikkert på at vores liv er meget anderledes end dit.
Det er det også. 

Dit alkoholmisbrug startede i det små da du var ca. 16 år.
Du har drukket over halvdelen af dit liv……!
Du gik i behandling i 2002. 
Du blev min storebror jeg kender med blå øjne, lyst hår og rene negle. Du turde igen se dig selv i spejlet.
Desværre så du hurtigt i flaskens bund igen. Og jeg måtte sige fra.

Du syntes nok det var mærkeligt at din lillesøster ikke ringede til dig i 2 år, men jeg var ødelagt indeni, ligesom jeg er nu, men jeg ved nu at du kun har kort tid tilbage.
Du er glad for at jeg er her igen…det siger du i hvert fald.
Din lillesøster har fortalt at hun elsker dig, og at jeg gerne vil have du bliver.
Din søn bliver glad hvis du bliver.
Du ved at ingen kan overbevise dig om at du drikker dig ihjel. For du vil gerne dø….tror jeg.

Jeg, din lillesøster, kan intet gøre.
Du har valgt din flaske.
Det eneste jeg kan gøre er at gøre din langsomme død, så værdig som mulig.
Ingen og jeg mener virkelig ingen, bør dø i et hjem der lugter af lort, fordi de ikke selv har været i stand til at gøre rent.

Din lillesøster håber at du bliver på sygehuset de næste dage, så du kan få lidt mad, søvn og et bad.
Jeg kan acceptere dit valg. Jeg kan acceptere at du dør af din fysiske sygdom og af din psykiske besættelse, for jeg har intet valg.
Men jeg kan ikke acceptere at du dør en langsom død, på denne uværdige måde.

Kære alkoholiker og pårørende. Det er et helvede at være pårørende. Og det er en stor nedtur at være alkoholiker.

Denne fortælling er skrevet som et bevis på at man dør af denne sygdom….ja alkoholismen.. Og det er kun alkoholikeren der bestemmer om han/hun vælger at leve eller dø.
Men vi kan som pårørende kun se til og ”stå klar”…hvis vi magter det mere…og håbe på bedre tider, eller en værdig død.

Dette var min historie….jeg håber at bare en alkoholiker hører denne historie og indser at der er 2 valg…og at de påvirker deres familie uanset hvad de vælger !

Indenfor det næste 6 måneder er min storbror her højst sandsynligt ikke mere. Jeg håber jeg en dag møder ham ædru i himlen.
I nat kan jeg måske sove lidt mere trygt, for der er nogle der ser efter om han lever i morgen.

Jeg håber ikke at du får opfattelsen af at jeg er dybt negativ…jeg er desværre hudløs ærlig…!
Take care…..og vælg selv.

En ødelagt lillesøster.


Tilbage