Kom i gang med gratis alkoholbehandling

Møffe, 16 år, Afhængig

Tilbage

Jeg var 11 år.
Jeg var sammen med min fætter i hans hus, og hans far var ikke ikke hjemme, han var hos hans kæreste.
Vi skulle drikke, det var besluttet. Min fætter havde prøvet det før, så da vi hentede en masse sprut fra hans fars barskab og jeg drak meget af det uden et udtryk i ansigtet, sagde min fætter at jeg var rå.
Vi blev fulde og gik i Hillerød by.
Vi mødte en masse folk, og forståeligt nok sagde de at vi ikke var gamle nok til at rende rundt her og være stive, hvor var vores forældre og vi var bestemt til et dårligt liv.
Hvor var vores forældre? De havde selvfølgelig tillid til os, de vidste ikke hvor vilde vi var efter at eksperimentere og være voksne.
Jeg brækkede mig og vi måtte tørre op inden min morbror kom hjem, selvfølgelig.

Derfra gik der lang tid før jeg drak mig fuld igen. Jeg drak lidt sammen med mine venner, vi boede i provinsen, og efter skolen tog vi til en lidt større by. Vi vidste godt vi så for unge ud til at købe øl eller sprut, så vi stjal det. Når vores rov var forbi, ville vi sætte os og drikke udbyttet og derefter rende rundt og være dumme, æde kebab, og så gå hver til sit. Jeg ville tage hjem og sove den ud på sofaen hver gang.
Min mor ville alligevel ikke komme hjem før klokken 17-18 og hun mistænkte aldrig noget.
Min far er overlæge og er ikke hjemme særlig tit.
Mange uger, måske måneder, gik med det, før vi stoppede med det.

Januar 2003 fik jeg den impulsive idé at få min meget uintelligente og naive storesøster til at købe en flaske Jägermeister til mig. De efterfølgende dage drak jeg lidt af den så jeg fik det sjovt, selvom jeg godt vidste det ikke var normalt.
Jeg blev ved med at tage hjem efter skole og drikke lidt af det sprut jeg havde stjålet i en anden brandert og så sove den ud til klokken 20-22 og så lave lektier.
Jeg ville så ikke stjæle mere, så jeg fik et job i hjertet af den by jeg fik min sprut fra, og jeg så nu ud som en 15-årig, som man skulle være dengang.
Så ville jeg købe en flaske whisky eller vodka, da det var forholdsvist billigt. Jeg ville højst købe to om ugen, og jeg havde faktisk en fornuftig rutine med at lave mine lektier og så drikke mig fuld, for jeg ville ikke være en af de tabere der ødelagde deres liv på grund af druk.

Det kørte jeg fint nok indtil sommeren 2005.
Den sommerferie drak jeg næsten hverdag, og jeg ville have drukket hver dag, hvis ikke det var svært at få en flaskedrengsløn til at slå til med at hverdagsforbrug at alskens alkohol.
Al den druk resulterede også i at jeg bl.a lavede hærværk og var passager adskillige gange i en bil med en fuld, 16-årig bag rattet.
Det er dog heldigvis aldrig endt galt.
Skolen startede, 9. klasse og jeg skulle tage mig sammen, men kunne ikke. Jeg så frem til at drikke mig sanseløs i weekenderne, og lavede ikke mine lektier, for jeg kunne ikke tage mig sammen.
Jeg skulle være fuld.
Jeg var fuld i skolen somme tider.
Jeg begyndte at købe whisky for hele min løn. En halv flaske whishy hver dag. Jeg havde ikke penge til at drikke hver dag, så jeg måtte lægge mig til at sove, for ikke at være der når trangen var værst og jeg måtte stjæle en flaske vin eller noget whisky fra mine forældre.

Nu er jeg frustreret.
Jeg drak, fordi jeg fik det sjovt. Alt blev bedre: Musik, film og alt andet. Nu er jeg rigtig frustreret.
Når jeg er fuld mister jeg ikke mine hæmninger mere. Jeg bliver ikke social mere. Mit festliv er ødelagt. Når mine venner siger pinligt private ting til pigerne de kan li', sider jeg og kan ikke fatte det.
Jeg kunne det samme engang. Det er som skizofreni. Personlighedsspaltning. Halvt ædru, halvt fuld.
Jeg er fuld lige nu, men jeg er ikke fuld som jeg var engang. Hvorfor skal jeg drikke hver dag?

Min far er overlæge og min mor er sygeplejerske. De er stadig gift. Jeg får 11-taller i skolen, sågar nogen gange 13-taller. Nogle af mine bedste 13-tals stile er skrevet i en gedigen absinthe-brandert.
Jeg er populær. Har rigtig gode venner. Jeg kan ikke fortælle mine forældre det, vores liv er for perfekt.
Mine venner ved at jeg drikker hver dag, men de forstår ikke rigtig alvoren.
Kan man overhovedet tage til AA når man er under 18?

Anders/Møffe.


Tilbage