Kom i gang med gratis alkoholbehandling

michella, 23 år, Pårørende

Tilbage

Jeg er lidt ny indefor dette. 
Har egentlig aldrig rigtigt talt, helt åbent om min fars alkoholproblem, for jeg synes det er et mega tabu. 
Min far er alkoholiker og jeg føler tit at jeg skal beskytte ham fra folk og deres meninger.
Når de ser min far spørger de til hvorfor han ser mere og mere syg ud? Han har tabt sig urtoligt meget. 

Jeg kan stadig svagt huske den tid med min far hvor han ikke drak. 
Hans problem, som hurtigt egentligt også blev til mit,  tror jeg startede da min mor blev alvorligt syg og lå på hospitalet først i lidt over 1 år og derefter flere gange af kortere tid. Da begyndte min far at drikke.
Hans far og søster er også alkoholikere, men det rør mig egentlig ikke på samme måde, som min fars problem.

Jeg begynder mærkeligt nok altid at græde når jeg taler om min far. 
Jeg er rigtig bange for at miste ham og han vil ikke have hjælp.
Han kan ikke se han har et problem når jeg, som ældste datter af 3, spørger ind til det, om ikke han vil stoppe osv. Så bliver han altid rigtig sur og råber og går...! Og det hjælper jo ikke rigtig noget!
Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre. Nogle gange møder eller ser jeg min far på gaden og bliver flov over ham og ked af det fordi jeg ikke kan lide hvad jeg ser... Vil SÅ gerne hjælpe, men kan intet gøre.

Man føler sig fuldstændigt fortabt! Jeg vil ikke miste min far. 
I starten da han drak var jeg 11 år. Han drak i skjul, men han var beruset og det kunne jeg godt se. Han har aldrig gjort os noget ondt. Aldrig været voldelig. Kun verbalt.
Men det gør også meget ondt på et barn.
Jeg synes jo ældre jeg blev, at min far var svag, især når vi alle vidste han drak og så at han gemte sin øl i inderlommen, i sin jakke i gangen, og så at han hele tiden lige skulle noget i køkknet eller på toilettet...
Det var så nedværdigende..

Jeg har en gang mødt ham på vejen hvor han var så fuld, at jeg gik hen til ham og fulgte ham hjem. Jeg ringede så til min ældste lillesøster og sagde hun skulle gøre klar til far at kom hjem og skulle i seng - inden mor kom - så hun ikke blev sur igen..! 
Min far benægtede altid, at han var fuld, han var bare dårlig. Ja. meget dårlig..!
Men vi er jo ikke dumme og vidste jo godt han havde drukket.

Jeg føler så meget ansvar overfor min far, at det gør mig meget svag. 
Når folk begynder at komme ind på et emne der er tæt på mit, begynder jeg at græde.
Jeg har fået 2 veninder som også har en far der drikker og som har gjort det altid. Men han er ikke en del af deres liv så meget som min far er.

Jeg er bange for at min far er ved at dø. Han har været både hos lægen og på hospitalet, men han vil ikke vide hvad han fejler..! Han kommer han hver dag på hospitalet og får medicin..!??
Det synes jeg er SÅ egoistisk, efter alt han har udsat os børn for. JEg synes det er svagt at han ikke vil vide hvad han fejler så jeg ved om jeg har ½år med ham eller mere eller mindre..,

Min mor synes vi skal respektere hans valg. Hun mener hvis min far får at vide hvad han fejler stopper han med at kæmpe. Og mister håbet..! Men jeg tænker lidt min mor må være naiv. For min far har også taget antabus..eller hvad det nu hedder, men han har alligevel kunne drikke.. Det tror min mor ikke er muligt, men jeg har set det.

Mit problem er at jeg er bange for at miste ham, bange for at han aldrig kan blive rask, og jeg aldrig får min "rigtige far tilbage.
Ham jeg stadig har et svagt billede af i mit hoved. 
Jo ældre jeg bliver jo svære bliver det at huske, for alle de problemer der nu fylder mit hoved.

Rigtigt meget tak, fordi jeg lige kunne komme af med lidt...!

Michella


Tilbage