Kom i gang med gratis alkoholbehandling

Anja 3, 21 år, Afhængig

Tilbage

Hej til jer der kigger..
Jeg er en pige på 21 år som har været afhængig af alkohol i snart 3 år.

Jeg vil godt fortælle hvordan det hele begyndte.
Jeg var næsten lige fyldt 18 år, og jeg var i byen med nogle af mine tidliger venner, og efter en kanon bytur var jeg på vej hjem, men pludselig blev jeg grebet bagfra af en ukendt person, der træk mig ned i en kælder hvor han så sexsuelt misbrugte mig..
Jeg turde ikke gå til politiet eller min familie med det, så jeg gik på flasken for at glemme...Men det gik stille og rolig tilbage til mit gamle jeg..

Efter nogle måneder var jeg så i byen igen, og da jeg skulle hjem gik jeg ned for at tage toget, jeg sætter mig ind da der kommer 5 udlændninge og sætter sig ved siden af og foran mig. 
De begynder og slå mig og sjæler alle de ting jeg havde på mig. 
Der var ingen der hjælp mig i toget! De var for bange til af gøre noget imod dem. 
Da de var gået løb jeg op og fandt nogle politimænd, som hjalp mig... Og derefter røg jeg på flasken igen og det blev jeg ved med i 1,2 år. 

Julen 2004 blev jeg overfaldet af en mand, der trak mig ind på en skole og ville voldtage mig, men på en eller anden måde slap jeg fri. 
Jeg ringede til politiet, men de trode ikke på mig. 
De kunne godt se jeg var blevet slået i hovedet men mere troede de ikke på... efter den oplevelse røg jeg langt, langt ned i et sort hul.. og det var druk fra jeg stod op og til jeg gik i seng hver dag

Jeg beyndte at miste mine venner og familie. 
Men efter 6 måneder, begynde jeg at få det godt igen. Fandt mig et arbejde på et plejehjem, som jeg blev rigtig glad for, og jeg fandt mig en "sød" kæreste.
Men så skete det igen.
Jeg kom hjem fra en aftenvagt og ventede på at min kæreste skulle komme hjem. Da han så kom var han meget fuld, han gik ud i køleskabet for at tage noget mælk, men der var ikke mere tilbage og så gik han amok på mig. Han slog mig og prøvede kvæle mig 2 gange.
Men han gik til sidst...

Jeg løb op til min mor bagefter, som fik mig til "ro" igen. Jeg faldt i søvn, og næste dag tog jeg til politiet, og de kendte godt min kæreste, da han har gjort det samme mod en anden pige. 
Jeg kom på skadestuen hvor de så kunne bevise det var sket pga de mærker jeg havde på halsen..

Nogle dage efter var jeg røget helt ned på bunden af det sorte hul, jeg blev indlagt på psykiatrisk afdeling og lå der i en måned pga angst.
Da jeg var kommet hjem igen gik det først galt. 
Jeg begyndte at drikke igemmen for alvor hver dag. 24 timer i døgnet. Jeg mistede alt og jeg mener alt.. Jeg havdet intet tilbage. Jeg var ligeglad jeg ville bare drikke mig ihjel indtil det lige pludselig ringede på døren og der var min hjælp...

Nu er jeg på antabus for anden gang, men er sikker på at det holder nu.
Jeg skal begynde til AA møder og hvad der ellers skal til at hjælpe mig.. Har fundet mig en kanon kæreste, men tragen til alkohol forsvinder aldrig..

Jeg vil bare sige ligegyldig hvor meget man har været igennem eller oplevet, så er der altid lys for enden af tunnelen...
Jeg har set lystet...og vil bede for jer alle...

Med venlig hilsen

Anja


Tilbage