Kom i gang med gratis alkoholbehandling

Ann-Mari, 44 år, Pårørende

Tilbage

Det kan være svært at finde ud af hvor jeg skal starte min historie, så jeg vil hoppe lige ud i det.
Jeg har været gift med min mand i 8år. Han er alkoholiker og det vidste jeg godt da jeg giftede mig med ham.
Der er mange ting jeg har lært af at være gift med en alkoholiker.
Det tog mig lang tid at slippe kontrollen og leve mit eget liv.
Jeg troede jeg skulle redde ham, men hvor tog jeg fejl!

Min mand har drukket i 20 år og der har været perioder med op- og nedture. Mange angstfyldte perioder hvor jeg har været bange for om han ville dø.
På et tidspunkt røg han i respirator fordi han havde taget for meget fenemal og drukket snaps i store mængder.
Jeg fandt ham bevidstløs i lænestolen om morgenen.
Aldig har jeg været så bange og dog var jeg i stand til at handle og fik ham indlagt øjeblikkeligt.

Da ambulancen hentede ham var han bevidstløs. Han gik i coma og lå i respirator i 1uge. Det var en svær tid hvor jeg indså at jeg ikke kunne redde min mand, men måtte redde mig selv. Jeg indså at fra nu af måtte jeg ligge ansvaret tilbage til min mand og begynde at gøre ting der gjorde mig glad, hvis jeg skulle være noget for min mand.

Jeg begyndte at leve en dag af gangen og fik mig et spændende job. Nu gik min tid med at udvikle mig og så var min mand nødt til at gøre noget. Hvad han fik ud af dagen var hans ansvar ikke mit!
Jeg elsker min mand og der er stadig ting jeg skal øve mig i at overlade til ham, men jeg bliver bedre til det for hver dag der går.


Tilbage