Kom i gang med gratis alkoholbehandling

Lise 2, 26 år, Pårørende

Tilbage

Kære mor og far.

Jeg takker jer for at have ødelagt mit liv!
Allerede i min barndom blev jeg svigtet af jer. Far du elskede kun dine flasker og mor du var aldrig hjemme. Det var søster der opdragede mig.
Og hvis jeg kom til dig med problemer mor, havde du ikke tid eller også blev du ked af det.
Min verden var ensom selvom jeg havde min familie. Jeg var altid ked af det, men far du kaldte mig bare en piveskid... Har du aldrig tænkt på at der kunne være en god grund til at jeg var ked af det...?

Da søster flyttede hjemmefra blev i skilt. Det var igen mig der blev taberen i jeres spil. Det var mig der blev indlagt med depression. I kom begge og besøgte mig. Du var altid fuld far og sagde at det var din skyld det hele... Det giver jeg dig delvis ret i, men turde ikke at sige det til dig. Mor du forsøgte at være den mor jeg aldrig havde, men okay bedre sent end aldrig.

Da jeg blev udskrevet boede jeg hos dig mor. Og du gik selv til flasken. Hvorfor skulle jeg være den voksne overfor dig og ikke omvendt? Du gav mig skylden fordi jeg havde været indlagt, men hvem drev mig så langt ud at jeg blev det?
Du kom heldigvis væk fra flasken og blev normal igen. Men du bliver ked af det hvis jeg begynder at snakke om din sorte tid. Jeg har altså brug for at fortælle dig hvor meget jeg har hadet dig da du var fuld.
Far du prøvede at drikke dig ihjel og man må da sige at det næsten lykkedes!Du sidder i dag på plejehjem og kan ikke engang huske hvor meget du har såret mig. Du er glad når jeg besøger dig og jeg føler et had til dig for du har aldrig sagt undskyld.
Samtidig elsker jeg dig fordi du er min far.

Mor du har ødelagt dit eget liv og tro ikke at du skal leve mit liv for mig, for det kan du ikke. Jeg har mit liv og du har dit. Du har heller ikke sagt undskyld til mig og mange smerter flyder gennem min krop.
Det er ikke kun jeres eget liv i har ødelagt men også mit.

Det var jeres valg at drikke, men i glemte at vi andre blev medafhængige.
Nu sidder jeg tilbage og er stadig ensom og forladt. Og det skal i have et stort tak for. Jeg græder mig tit i søvn eller intet søvn får fordi jeg forsøger at elske jer for dem i er.
I har ødelagt så mange år af mit liv og nu er det min tid til at leve.
Men hvordan gør man?
Det har i jo aldrig lært mig.

Sidder og græder mens jeg skriver dette brev fordi jeg ville gøre alt for jer men i vendte ryggen til mig. Hvorfor har i så fået børn?
Jeg føler kun at jeg har været en byrde for jer og når i endelig er blevet fri for mig vil i have mig ind i jeres liv igen... Hvor var hjælpen da jeg bedte om den?

Uanset hvor meget jeg hader jer, er i trods alt min forældre...
Mor og Far... Jeg elsker jer...

Hilsen Lise


Tilbage