Kom i gang med gratis alkoholbehandling

Storesøster, 36 år, Pårørende

Tilbage

Den 18 jannuar i år bankede det på døren, da jeg kom ud og lukkede op, stod der to betjente. Den ene sagde, jeg kan meddele dig at din far er fundet død her til morgen. Tusinde tanker flyver igennem hovedet, det virker lidt uvirkeligt, men jeg får taget mig sammen og spørger ind til hvem der har fundet ham, og om hvad han er død af.
Efter at betjentene er gået, får jeg fat i min bror, og vi får aftalt at vi hellere må tage ned i vores fars hus dagen efter, og få fat i en bedemand.
Ingen af os har haft kontakt med vores far de sidste 8 år, det stoppede da vi begyndte at få børn, de skulle ikke opleve at have en morfar der svigtede, som vi havde haft en far der svigtede, det var en svær beslutning at tage, for far var en god mand på den måde at han aldrig skeldte ud, og var enlig vellidt af mange mennesker.
Nogle gange kunne man også godt ønske at han var et dumt svin, så man bare haddede ham, for så var der mange ting som var meget lettere.

Nej han har spøgt mange gange i de 8 år hvor vi ikke har haft kontakt, for et eller andet sted har man haft dårlig samvittighed, men man har bare været nød til at sige til sig selv. han ville ikke hjælpes, du har jo prøvet, han har selv valgt det, så din dårlige samvittighed er ikke nødvendig.
Selv om ens far er alkoholiker kan man jo godt holde af ham alligevel et eller andet sted, og det er nok også derfor at ens samvittighed dukker op ind imellem.
Nå men mig og min bror og vores ægtefæller kom ned i huset dagen efter, sikke et syn der mødte os (puha) Hvis man kan forestille sig at der ikke har været gjort rent i et par år, og folk bare er vadet ind i fodtøj og der ikke er gjort rent efter det, fyldte askebægere, tomme ølflasker, papir, plastposer, gryder med madrester, ja det er næsten ubeskriveligt.

Vores far døde af en blodstyrtning, vi kunne ligefrem se i huset hvor skidt han havde haft det, der var kastet blod op rundt omkring i huset, badeværelset var smurt ind i blod, og i hans seng, hvor han blev fundet, var madressen gennemsøllet af blod, og gulvtæppet under sengen også, det var ikke sjovt at se. Der var ingen varme, han havde holdt varmen ved at sidde med føderne inde i ovnen på komfuret. PUHA!

Så kommer den igen den dårlige samvittighed, for havde vi vidst at det så så skidt ud havde vi nu nok prøvet at gøre noget, for han var trods alt vores far.
Mange tænker nok nu, nu hælder i vist bare vand ud af ørene. Men man skal jo lige huske på at vi har levet med hans misbrug i mange år, og til sidst kan man bare ikke mere, for vi får jo også et liv på et tidspunkt. Vi har været meget præget af vores fars misbrug op igennem vores barndom, og ungdom.

Nå men vi fik da smidt madvare ud og fik talt med bedemand den første dag. Dagen efter tog vi der ned igen og fik ryddet lidt op og gjort lidt rent, og fik fjernet blod, og smidt madresser ud, det var allerede begyndt at lugte. Vores far blev begravet ugen efter, vi holdte begravelsen i stilhed, for ingen af os ønskede at se hans druk kammerater til begravelsen.

Det har været en hård omgang for både min bror og jeg, men nu er vi kommet ud på den anden side, vi har snakket meget om vores far de sidste to måneder, og har udvekslet følelser og tanker om vores far.
Og da vi skulle vælge gravsten var vi heller ikke i tvivl om hvad der skulle stå på stenen, der kom til at stå I HJERTET GEMT, MEN ALDRIG GLEMT.

Vi har snakket om, at han må have det bedst der hvor han er nu, for det liv han levede var ikke særlig værdigt. Ingen af os har hang til alkohol, tværtimod har vi et fornuftigt forhold til det, så den der med at æblet ikke falder langt fra stammen passer ikke altid, det er bare ord.

Ha' et godt liv, og husk vi lever kun en gang, så få det bedste ud af det.


Tilbage