Kom i gang med gratis alkoholbehandling

SK, 45 år, Pårørende

Tilbage

Jeg er en kvinde på 45 år, der selv har et fornuftigt forhold til alkohol, selvom jeg arbejder indenfor hotel og restaurant branchen. Jeg nyder gerne et par glas hvidvin efter endt arbejde hvis det har været hårdt og jeg går da også gerne ud en gang imellem for at få trykket den af.

Efter mange år alene med kun få mænd i mit liv flygtigt, da jeg hellere vil bo alene end være sammen med en domanisk og hjertesorgende mand mødte jeg kærligheden en tidlig morgen på et københavnsk værtshus.
Efter en lang arbejdsuge havde jeg lyst til at slå til søren og gik i byen og fik adskillige sjusser. Hen på morgrnstunden hvor det var blevet lyst og sol og sommer derude stødte jeg ind i en ung mand der ville byde mig på morgenkaffe på et nærliggende morgenværtshus, jeg fulgte med da jeg selv var beruset og havde lyst til mere hvad livet bød på.
Det var dog ikke min tanke at flirte eller andet jeg ville bare have en god oplevelse. Det viste sig dog at vi 2 personer faldt i sympati overfor hinanden.
Lad mig kalde personen for Hans.
Hans lavede kaffe til mig i hans lejlighed. Allerede her burde jeg have visdt hvad der var ved at ske eller have haft mine kontaktøjne ude. Det havde jeg også jeg kunne se spor efter alkohol og lignende men ikke krimminelt alvorligt.
Jeg har naturligvis set nogle ungkarlehybler i mit liv og nogle bedre end andre.

Det endte med at vi sås eller stødte ind i hinanden på det lokale værtshus efter endt arbejde og vores kærlighed voksede.
Langsomt sås vi mere og mere der var et tåleligt forbrug af alkohol, men jeg vidste ikke at han havde så store problemer som han havde. Efter et stykke tid gik han til bekendelse og jeg indvilligede i at stå ham bi i tykt og tyndt, jeg var sgu begyndt at elske fyren.

Han indvilligede i at blive indlagt på sankt hans til afvænning og så måtte vi se hvad der kom ud af det. Jeg fik en mand som man kun ser på romantiske amerikanske film, en mand der ordnenede alt jeg fik morgenkaffe på sengen blev elsket der blev støvsuget gjort rent lavet mad osv. osv. Det er og var en drøm indtil lillejuleaften hvor han fik orlov fra sankt hans. Da mente han at han nok kunne drikke et enkelt glas. Det havde jeg naturligvis ikke noget imod da han godt kunne klare at drikke rigtigt meget og gå i byen osv.
Det blev fra nat til dag eller omvendt. Fra et glas og sjov i gaden blev det til den ene dag efter den anden med mere og mere alkohol.
Hans kunne ikke længere kontrollere eller styre sit alkoholproblem. Det var gået så hurtigt at jeg tror og ved at han selv blev chokkeret over hvor lidt der skulle til for at han blev fuld og ude af drift.
Der gik hentil 2 juledag da jeg førdte gang kontaktede vagtlægen, fordi han var ude af stand til at kommunikere med mig. Han lå bare hen i en døs. Jeg var hos ham hver dag. Tørrede opkast op, vaskede ham fordi han havde gjort stort eller småt i bukserne.
Efter flere henvendelser hos vagtlægen og de flere gange havde lovet at enten sende en læge ud eller sende en ambullance så jeg kunne få Hans til hospitalet og der ikke kom nogen hjælp, Hans var nu i et tilfælde af døden var nær.
Det skal siges at på grund af abstinenser og at der ikke kom hjælp fra systemet blev jeg nødt til at hente alkohol til ham og det gjorde jeg naturligvis kun af kærlighed, jeg kunne ikke holde ud at se ham ligge der i smerte og krampe osv.

Efter ca. en måned med så store alkoholproblemer havde Hans tabt ca. 15 kg. Jeg forsøgte at få ham til at drikke sodavand, vand, saft, jeg madede ham med youghurt. Hvis jeg var heldig spiste han et bære på en uge.
Hver dag jeg kom og låste mig ind i hans lejlighed vidste jeg ikke hvilket syn jeg skulle se. Måske var han død måske havde han i sin brandert faldet og slået hovedet imod et eller andet osv.
Jeg fortsatte med at komme og pleje min elskede vaske ham give ham væske og yogurt osv. fortsatte med at ringe til lægevagten osv.
Men der kom ingren hjælp.
Til sidst måtte jeg ringe til en ven og vi fik sammen opstrammet min hans til at komme ned i en taxi og kom på hospitalet og hans blev indlagt. Han blev afruset og skrevet ud den næste dag.
Derfra gik vi lige direkte over til alkoholenheden og fik resinol og hele turen med nedtrapning osv.

Derefter antabus i en måned og så var tilbudene væk. Hans klarede det fint jeg har aldrig i mit liv haft så god og sød og kærlig mand i mit liv som jeg nu havde.
Så skete det en aften at jeg var på arbejde at han havde lyst til et glas hvidvin til maden. Det gik egentligt meget godt men den næste dag skulle han have mere og mere for at klare dagen. Efter et par dage var det oppe på en flaske af de stærke drikke og intet at spise.
Så fik jeg overtalt ham til at tage med mig ned på hospitalet og blive afruset. Det gjorde vi men da hans skal have store dosis af resolid for st slappe af og de ikke ville give ham det forlod han hospitalet kl-4 om morgenen og ringede til mig for at ville hjem. Det kom han men med en flaske i inderlommen da han var bange for abstinenserne.

Han fik så løbende lidt alkohol igennem natten til næste morgen hvor vi kunne gå på alkoholenheden. Her ventyede vi en time på at han fik den første resolid så han kunne få ro i krop og sjæl. Hans vil gerne have hjælp og være fri for alkohol og vi prøvede derfor endnu engang at få et skema og et system på vores liv. Det var i torsdags. Da de af uvisse grunde havde lukket alkoholenheden i dag fredag kunne vi kun få 10 stk resolid med hjem til weekenden ellers skulle hans igen indlægges og det var jo ikke nødvendigt.
Det resulterede i at hans naturligvis gik hjem til sig selv i går torsdag for at drikke videre da han var bange for abstinenserne. I dag fredag har jeg været hos ham og hvilket syn møder mig. Han har haft en kamp med livet og sig selv i nat og idag. Han har været væltet over i reolsystemet som ligger ødelagt og bøger og service flyder smadret i stuen. Der er glasskår overalt fordi han har prøvet at få et glas til sine sjusser som han har tabt på gulvet.

Hans ligger lam på sofaen han er blå og gul og har store blodsamlinger på den højre side af ribbenene sikkert efter et møde med reolen.
Han har tisset og skidt i bukserne og jeg kan ikke tale med ham, han smiler kun ved synet af mig da jeg åbner hans øjne. Jeg har lagt et brev på hans sofabord og en mobiltelefon så han kan ringe til mig eller efter hjælp, jeg kan ikke længere se min elskede dø på den måde.

Hvorfor er det et tabu at være alkoholikker og man får ingen hjælp men hvis du er psokopat eller dampbarn eller andet står dørene åbne for dig.

Jeg elsker hans os han elsker mig vi vil gerne have et liv fremover hjælp os .


Tilbage