Kom i gang med gratis alkoholbehandling

Turner, 37 år, Pårørende

Tilbage

Vi har to dejlige drenge på 4 og 7 år.
Er blevet skilt fra faren for et år siden, fordi han har et alkoholproblem.
Jeg er selv barn af en alkoholiker og har ofte hentet min far på værtshus, eller også måtte jeg hjem og sige desværre undskyld mor jeg kunne ikke (mor kunne nok ikke gøre anderledes, selvom jeg synes det er vild forkert).
Det var barske løjer for en pige på 8-14 år.
Det har sat dybe spor i mig, skyld, skam, fortielse og en del af min barndom som gjorde forbandet ondt.

Jeg lå på mit værelse og hørte skænderierne, eller min stakkels mors gråd.
Da svor jeg at det skulle mine kommende børn aldrig opleve.
Min ex mand har altid godt kunnet lide øl.
Ved ikke helt hvornår det tog mest til; da vi fik vores førstefødte eller da han blev fyret pga firmalukning.
Egentlig er det også ligegyldigt.
Brugte masser af energi på at passe godt på vores søn og give faderen plads, hvor misforstået ser jeg nu.
Da vi ventede den yngste kunne jeg ikke passe nok på mere og satte exen stolen for døren.
Men jeg ville ham jo og måske var det heller ikke så slemt,
Men mit hjerte blødte.
Tog tilbage til ham, for han lovede at tage hånd om sit problem.
Foråret efter begyndte jeg hos IOGT i Århus.
Lettet var min ex, for nu blev jeg måske rask for mit, i hans øjne aparte, syn på de våde varer.
Har aldrig forstået at det var lettere at vælge øllene selskab fremfor familiens.

Rask blev jeg ikke og midt sommer blev han stoppet i spirituspåvirket tilstand.
Det gjorde at vi sammen gik i behandling.
Men det var ikke fordi han havde et problem, han tog Antabus og samtaler for min skyld.
En alkoholiker skal selv se sit problem inden de kan hjælpe sig selv.
Jeg ville bare inderligt gerne hjælpe ham.
For når han er ædru elsker jeg ham endda endnu.
Men det lykkes bare heller ikke med ham, lige som det var mislykkedes med min far.
Flere gange kom han og fortalte at han lige havde en lille pause fra Antabussen.
Til sidst magtede jeg ikke mere at føle mig utilstrækkelig og kasseret.
Heldigvis har jeg trofaste og fantastiske veninder, som jeg er evig taknemmelig for har stået ved min side.
Det var været en kæmpe støtte.

Har valgt at JEG VIL LEVE NU IKKE BARE OVERLEVE.
I aften skal jeg for første gang til møde i Al-Anon .
Jeg glæder mig.
Skal møde andre som kender skammen, skylden, fortielsen, følelsen af altid at sætte sig selv til side, behagesygen, fortvivelsen over ikke at kunne slå til, altså hjælpe min far/ægtemand ud at misbruget, den offentlige hemmelighed som alle kender, men jeg troede jeg kunne holde indenfor vores familie.
Har fortalt vores børn at det ikke er en hemmelighed at far drikker og at når de har lyst skal de bare fortælle det til nogen.
Har selv fortalt det til nogen, mens de hørte det og at det er mit valg at det ikke længere er en hemmelighed.
Vores ældste søns højeste ønske er at far og bedstefar ikke drikker når han er sammen med dem.

Jeg kan mærke det letter mit hjerte at skrive.
Det bliver et redskab jeg skal bruge for mig selv, dagbog.
Måske kan du kende følelserne fra dit liv.
Det er en sej kamp at komme ud på den anden side af den mørke tunnel jeg lige nu befinder mig i.
Men det er kampen værd både for min og mine kære børns skyld.
Og selv om jeg er bange, kæmper jeg videre.
Ønsker dig held med dit liv.
Vi skal huske at leve, det er vores eneste chance.
Men det er jo et valg.
Tag bladet fra munden, du har ret til et godt liv og hemmeligheden er tung at bære.
Forbavsende nok, så er det bare ikke ret tit en hemmelighed, men bare misforstået tavshed.

Mange hilsner fra turner

 


Tilbage