Kom i gang med gratis alkoholbehandling

Chell, 44 år, Afhængig

Tilbage

Kunne ikke kontrollere min hverdag.
Alt flød lige fra sure trusser til gammel opvask.
Gad ganske enkelt ikke tage mig af det, alt var blevet så uoverskueligt. Min kæreste fjerner sig langsomt fra mig og jeg lufter hunde om natten uden at vide af det.

Jeg beslutter at begynde på Antabus
Her sidder jeg i dag og ca. 2 uger er gået med mange nedture.
Dagen i går var indtil nu klart den værste.
Jeg kører rundt på må og få, vil en masse men kan intet.
Sidder på en parkeringsplads i Sorø og tænker at folk tror bare jeg venter på en.
Får omsider hanket op i mig selv og kører i skoven, hvor jeg med udsigt til vandet sidder i flere timer og tænker på sild og snaps, og bliver med ét så ked, da jeg kommer i tanke om jeg i morges jo havde taget min Antabus.

Jeg bliver i første omgang vred på mig selv.
Føler alt er ødelagt, nu kan jeg hverken spise eller drikke.
Alt er taget fra mig, alt hvad der altid har betydet så meget.
Jeg føler en nøgenhed, så jeg ryster.
Tanken om at jeg har afskåret mig denne behagelige lige nu oplevelse af en mæt mave, hvor silden kunne være i sit rette element, græder igen.
Ved jo godt, at det er bedst for mig at jeg er stoppet, men tankerne myldre sig frem i mig, de hober sig op, de kæmper om at komme frem.
Det er som en gryde popcorn, hvor låget ryger op og ned igen og igen.
Forståeligt nok, jeg har jo tidligere holdt låget solidt tillukket, men her midt i skoven har de valgt deres fødsel og ankomst.
De myldrer frem overalt, nu hvor de ser deres mulighed for at bliver luftet, vendt og nærmest smagt på.
De er uhyggelig, de voldtager mig, æder af mig.
Jeg er bange for det.
Jeg mærker at en tanke om at gøre en ende på alt melder sig.
Idiot Chell, så går du jo glip af harmonien, den du er så dygtig til at drømme om, den som du altid har søgt, den du aldrig har opnået og den, som du nu i ædru tilstand har størst mulighed for at opbygge så stop det fis og kom videre.

Starter bilen kører uden at vide af at der er andre i trafikken end mig:
Havner derhjemme og går på nettet og læser om AA og tilbudene på Karlsvognen i Holbæk, hvor jeg tidligere på året har søgt job.
Har sku godt nok svært ved at skulle se mig selv i den sammenhæng.
Føler mig nok bedre elle ønsker ikke at udstille mig.
Magter ikke at stå alene mere, har tidligere i dag kørt forbi Åse, hun var ikke hjemme, og tænker Chell du kan sku da ikke pådutte fremmede folk med dine problemer, derfor er der oprettet steder som AA hvor du kan henvende dig, finde et telefonnummer til en rar stemme i Holbæks AA, men en telefonsvarer går i gang.

Er ved at gå i spåner, tænker på da jeg sidste uge kørte til Åse for at høre om hun forsat solgte loppeting.
Hun bød på kaffe, og efter at chokket havde lagt sig, var jeg så overvældet over at opleve at stå direkte i min drøm i vågen tilstand,for Åses bolig var som min bolig drøm.
Derfefter fulgte mange timers hyggeligt samvær, hvor vi grinte af vores mange fælles ligheder.
Jeg havde uden at spørge om lov, taget noget tro og styrke fra denne høje kvinde til mig og tænkte at kan Åse kan jeg også.
Så lige nu hvor tingene er kaos, er det Åse der kommer frem på nethinden hverken Gerda, Lone, Eva eller Hanne der alle sammen er søde og rare mennesker jeg har kendt i mange år.
De kan meget, men er der noget de ikke kan og ikke har, så er det kendskab, til hvad der sker i mig.
Jeg har dog heller aldrig givet dem lov, sikkert fordi jeg har bedømt, måske fejlbedømt, at de ikke kunne:
Men mennesker der kan rumme et andet menneske i krise, råde og vejlede, give håb, følge havets bølge er klart noget værdifuldt.
En gave, en evne, en rigdom som ikke er kommet men blevet bygget op gennem megen ensomhed længsel, kærlighed, oprigtighed og en vilje.

Så jeg kører til Åse.
Kaffen bliver brygget og jeg kan trække mit vejr frit igen.
Sikke en befrielse endnu nogle gode timer, hvor jeg uden omtanke og bekryming kan give slip, få mig selv, få luft, få gassen af, blive bekendt og mere fortrolig med alle mine tanker og følelser, hvilken lettelse.
Mens jeg sidder og skriver dette er der godt gang i min kæreste.
værksteds vennerne er der og snakken glider.
Det samme gør øllet og jeg mærker en lille tilfredshed ved ikke at deltage og dermed en fornemmelse af at være godt på vej til et liv hvor jeg har fat i roret.

Tak er kun et fattigt ord, men tak skal du i den grad have Åse, for du har givet mig en hjælp af så stor en kaliber, så jeg ser og mærker håb forude.

Mange Kærlige tanker Chell

 


Tilbage