Kom i gang med gratis alkoholbehandling

Jakob, 35 år, Afhængig

Tilbage

Mit første møde med alkohol var vel som 15-16 årig og dét var noget jeg ku´li´!
Ikke dermed sagt, at mit misbrug allerede var i gang - men kimen blev lagt.
Sagde aldrig nej til en fest, for så ku´ jeg jo hilse på min nye "ven" Kong Alkohol!
Årene gik og mit misbrug accelererede stille og roligt.
Ikke noget med at drikke om morgenen eller midt på dagen - altid om aftenen og nu flere gange om ugen

Til historien hører også, at jeg er søn af 2 alkoholikere - så jeg har det ikke fra fremmede...
Min mor var alkoholiker fra "naturens side", så at sige, og må far udviklede sit misbrug gradvist over mange år.
De er nu begge døde i en alder af respektive 55 og 59 år og vel at mærke døde af de skader mange års misbrug påfører kroppen.
Skræmmende...
Men så er sønnen vel "klogere" end dem?
Ikke en skid...
Jeg har gentaget mønsteret, hvor UFATTELIGT det end lyder!?
Det er faktisk først her for 2-3 måneder siden, at jeg ku´ se mig selv i øjnene og konstatere:"Hej jeg hedder Jakob - jeg er alkoholiker".
Indtil da ku´ jeg da NØDTVUNGENT indrømme, at jeg havde et "lille" overforbrug - men absolut heller ikke mere.
Og i øvrigt var det bare "fruen" der var lige lovlig sensitiv...
Ja, goddaw do...

Min hang til alkohol kostede mig selvfølgelig også mit første seriøse forhold for 5 år siden og allerede dér burde tiøren vel være faldet - men ak nej ...
Halvandet år efter, møder jeg så KVINDEN i mit liv - hverken mere eller mindre!
Efter et stykke tid, begynder hun at være lidt "efter" mig og skriver endda et langt brev til mig.
Ingen reaktion fra min side, for det jo ikke MIG den er gal med, vel?
Har samtidig også fået gjort kvinden gravid og glæder mig virkelig til at blive far.
En dejlig søn i vente sammen med jordens dejligste kvinde - what can go wrong?
A lot...
Får smidt ovennævnte brev i hovedet IGEN af min kæreste, men jeg fatter stadig ikke en brik!
Junior blir´ født og det var meget stort.
Jeg har på dette tidspunkt bare ALT i mit liv.
Drømmekvinden, en vidunderlig søn, super dejlig lejlighed og eget firma.
Tiden går og mit misbrug accelerer.
"Fruen" prøver forgæves at tale med mig om mit forbrug og slæber mig endda med til "samtale-terapi" med tørlagte alkoholikere - intet hjælper!?

Det ender selvfølgelig med et brag og jeg flytter.
Fortsætter selvfølgelig mit misbrug, for det er jo stadigvæk ikke MIG der har et problem!?
HVOR dum kan man være?
Men som tidligere nævnt, HAR jeg set dæmonen i øjnene og indset at jeg skal ha´ professionel hjælp.
Kan godt holde mig ædru "på knoerne", men dæmonen ligger stadig på spring - klar til at indtage sin plads i mit sind!
Kunne jeg ha´ kureret mig selv, så HAVDE jeg gjort det!?
Har mistet ti-fold mere end jeg har fået!
For mig personligt er det meget skræmmende, at alkoholen kan udmanøvrere en så stærk kraft som kærlighed!?
Men det kan den - det er jeg jo et levende bevis på...

Jeg elsker selvfølgelig min søn, men jeg elsker også min ex. af hele mit hjerte.
Min erkendelse kom bare FOR sent...
Så status på mit liv pt. er, at jeg flytter i egen lejlighed for good, holder mig ædru af ren og skær vilje, går til de A.A.-møder jeg måtte finde nødvendige og genoptager min styrketræning, så jeg kan få brændt noget "energi" af...
Tar´ en dag ad gangen og ser hvordan det går - der er jo desværre ingen garantier hér i livet, bortset fra at vi skal dø og betale skat c",)
Vil også stille og roligt arbejde for, at "fruen" og jeg finder hinanden igen, for hun er sgu´ mit livs kærlighed!
Men det kommer til at kræve en masse hårdt arbejde fra min side, for der er en del tillid der skal genvindes!?
Men jeg føler at det er det rigtige jeg gør, selvom projektet måske mislykkes!?

Følg dit hjerte, det har altid ret.
De varmeste tanker til jer alle, Jakob.

 


Tilbage