Kom i gang med gratis alkoholbehandling

Maria M., 24 år, Pårørende

Tilbage

Min far har drukket tæt så længe jeg kan huske.
Mine forældre gik fra hinanden da jeg var 9 måneder, heldigvis tænker jeg ofte.

Min far er verdens dejligste mand når han er ædru, så er han den skønneste far og vi har haft mange dejlige tider sammen.
Så har vi utrolig meget til fælles og alle kommenterer ligheden mellem vores adfærd og udseende.
Men når han drikker, så hader jeg ham, ja, jeg vil indrømme at jeg hader ”min fulde far”.
For han bliver et andet menneske når han er fuld.
Han bliver aggressiv, modbydelig, højrøstet og manipulerende når han er fuld.
Og når han er meget fuld befamler han mig, han kommenterer mine bryster og snakker utrolig perverst.

Min far har drukket så længe jeg kan huske.
Min mor og far blev skilt da jeg var spæd, men jeg var på weekend hos ham og blev slæbt med på forskellige værtshus, og så kørte vi hjem i bil bagefter, og da han fik taget kortet for spiritus kørsel gik turen hjem på cykel og vi væltede altid, og de fleste gange lå han der og ømmede sig og græd i meget lang tid, jeg ved ikke om det bare var minutter, men det føltes som timer når det var koldt og mørkt.

Han kom ofte om natten og hamrede og bankede på døren fordi han ville se mig, og jeg blev så bange hver gang.
De gange min mor har åbnet op endte det altid i kaos og jeg husker stadig hvor angst jeg blev når han blev voldsom, råbte som en gal og ikke ville gå igen.

Da jeg var seks år fik min mor fuld forældre myndighed, vi skiftede efternavn og flyttede på krisecenter.
Derefter så jeg ham ikke i fem år.
Og jeg savnede ham ikke.
Da jeg var 11 år fik min far og hans kæreste en søn, og derfor tog min mor og jeg hjem for at besøge dem.
Min far var blevet tørlagt og havde fast arbejde som afdelingsleder, og havde i det hele taget fået godt styr på sit liv, så min mor så ingen grund til at vi ikke skulle se hinanden mere, så jeg kom igen på weekend hos ham en gang i mellem og det fungere fint, han gjorde dog meget ud af at udpensle at jeg ikke var lige så vigtig som hans ”rigtige familie” fordi min stedmor ikke brød sig om at dele opmærksomheden med mig, men jeg ville bare så gerne være sammen med min far og bror at jeg ikke tog mig af det.
Min Far var sammen med hende i 9 år og de nåede at få fire børn sammen, mine fire dejlige søskende.
Min far var tørlagt alle årene og han var glad for sit liv.
Men hans kæreste forlod ham til fordel en anden i 2000 og min far knækkede totalt.
Han begyndte at drikke, han brugte alt sin tid på at chikanere hende (som han havde gjort med min mor) så hun også måtte flytte.
Jeg gjorde alt hvad jeg kunne for at støtte ham, jeg smed alt hvad jeg havde i hænderne for at være der for ham, og til sidst fik vi sammen styr på hans liv, jeg købte en hund til ham for han elsker hunde, han lejde et værelse ud til en mand der også var blevet vraget af sin kone og de støttede hinanden og min far genoptog sit ”normale” liv med arbejde og antabus.
Og det var skønt.

Men dette holdt kun i et års tid, så blev hans nye veninde kørt ihjel foran ham og han knækkede igen.
Han har ikke rejst sig siden.
Dette er 4 år siden, og han har nu drukket alt væk.
Han blev fyret, hans venner forsvandt en efter en, han betalte ikke sine regninger og lod alt stå til.
Jeg har nu prøvet alt, men uden held.
Og jeg har i dag besluttet at jeg ikke vil prøve mere, jeg vil ikke bruge mere energi på noget jeg ikke kan ændre.
Bare det sidste år har han drukket sig til to hjertestop.
Det er ingen sag for ham at bunde to flasker snaps på 10 minutter.
Han har kun et mål nu, og det er at være så beruset som muligt. ^
Han bor i dag på gaden, og har mistet alt, jeg er den sidste der vælger at slippe ham.
Nu er han helt alene og det skærer i mit hjerte når jeg tænker på ham.
Men jeg kan ikke mere, nu må det være mit eget liv der skal tages hånd om, uanset hvor ondt det måtte være af mig.

Jeg savner min ædru far, jeg savner ham hver dag og ville ønske jeg kunne få ham igen, men han er som død, væk, borte og kommer aldrig tilbage …

 


Tilbage