Kom i gang med gratis alkoholbehandling

Lea, 15 år, Afhængig

Tilbage

Dagbog

Jeg var lige begyndt på en ny skole efter sommerferien, en privatskole.
Den slags, hvor de fleste mennesker udelukkende er overfladiske, og hvor de fleste også var mere forkælet end hvad meget forkælet er, når man barn af den øvre del af middelklassen.
En hel ny ottende klasse, en chance for at ændre de andres syn på én.

Det gik godt, jeg var populær blandt de andre på skolen, snakkede med de fleste, og de fleste ville gerne være venner med mig, for jeg var jordnær, udadvendt, social og altid glad.
I dag kan jeg se mig selv tydeligt, som den jeg var.
Jeg var en af de der dumme, naive piger, som bare skulle prøve det hele af, for ”mig sker der jo aldrig noget”.
Et typisk eksempel på, hvor ulige opdelt Danmark kan være, når man tænker på en pige, som ikke havde oplevet værre end nogle drenge der skulle spille smart, og være lidt efter hinanden.

Til tider var der også en der kunne finde på at tage et hårsmykke til 20 kr. i H&M, men det var det.
Så naivt var det liv, dengang.
Efter et stykke tid blev det vinter, tingene stilnede, men det var kun hyggeligt.
Vi havde lært hinanden bedre at kende, så alt var stadig skønt.

Uddrag fra dagbog, mandag d. 15/11 2004:

Guud, det er allerede 4 måneder siden jeg sidst skrev!
Nå, men fuck hvor er der sket meget!
Har flyttet skole til …Privatskole! Ihh, altså.
Det er sgu nogle daarjliige mensker der går i min klasse; Nicolai, David og Sarah <3 hihi.

Siden sidst jeg skrev: fået bøjle af, pandehår, stil (altså, var lissom ikke det mest cool tøj jeg gik i før!!?!) prøvet at tungekysse med Anders (Rikke’s x thihi) og har fået nogen daarjlige venner på Parkvej.
Wee..

Da det blev januar, gik det hele så småt i stå.
Alt var blevet en vane, og man kunne ikke længere gøre tingene usædvanlige på samme måde som før.

Dagbog, onsdag d. 5/1 2005:

Kære dagbog.
Det er vidst noget tid siden, hva’?
Der er sket en del siden sidst, og det er ikke ligefrem godt.
Jeg føler mig så fortabt.
Tror ikke engang jeg har nogen venner.
End ikke Rikke længere (altså, Rikke T.)
Ikke fordi jeg ikke tror jeg stadig har Rikke H. længere.
Jeg føler at jeg mangler noget.
En grund til livet måske.
Tror aldrig nogensinde jeg har følt sådan før.

Det blev februar, og så pludselig skete det.
Som havde det luret under overfladen hele tiden, brød det ud som en vulkan, uventet, ødelæggende og tabene kan aldrig gøres helt op.
Februar bød på problemer, og masser af dem.
De største af dem skal jeg nok fortælle.

I vinterferien var med mine forældre i et sommerhus i Jylland.
Det er vi ofte, for at se mine kusiner og min fætter.
På vej op til sommerhuset, overnattede vi ikke så langt derfra, hos min mormor og morfar, fordi vi også ville se dem.
Vi kørte op til dem fredag, og skulle først hen i sommerhuset mandag.
Om fredagen i bilen på vej op til mine bedsteforældre, fortalte mine forældre mig, at min morfar havde prostatakræft.
Det var på ingen måde alvorligt, men en lille klokke ringede alligevel inden i mig, som var det en alarm.
Jeg havde på fornemmelsen, at jeg ville fortryde det, hvis jeg ikke nød den stille tid med mine bedsteforældre.
Det gjorde jeg derfor, og ugen derefter i sommerhuset var dejlig, jeg nød virkelig en ”stille og rolig” vinterferie.
Dog fortalte min mor mig om torsdagen, at min morfar var blevet syg, men hun fortalte det ikke, så det varslede om at det var noget specielt slemt, andet end måske en influenza.
Om fredagen var han så blevet indlagt, hvilket bekymrede mig lidt, men jeg vidste ikke hvad jeg skulle forvente.
Så vi tog hjem til min mormor fra sommerhuset om fredagen, og besøgte min morfar på Hobro sygehus.
Det var noget af det mest chokerende jeg nogensinde har oplevet.
Ikke kun så jeg min mor og mormor græde, det havde jeg kun set én gang før, da min onkel døde, men min morfar græd.
Ikke nok med at han græd, han græd og bad min mormor om tilgivelse, for han sagde at han kunne mærke at han nok snart ville gå bort.
Det var et klamt besøg. ^
Lugten af syge mennesker og medicin, at se min morfar ligge hjælpeløs, grædende, og bedende for min mormor tilgivelse, fordi han da ville efterlade hende med gården at tage sig af helt alene!
Det var meget for mig.
Dog var det lørdag nemt at lægge til siden, da det ikke var så tæt på; Jylland lå pludselig meget langt væk.

Om lørdagen var jeg til fest, jeg drak mig så stiv, som jeg aldrig havde været stiv før.
Det løsnede lidt op for det hele.
At få lov til at være dum, og bare lægge det hele til siden.
Jeg mødte en jeg gerne ville se igen.
Hun var lidt speciel, men virkede flink nok, og jeg fandt hende på en eller anden måde interessant.
Vi aftalte mandag kl. 16.00.

Det blev mandag, tre dage efter jeg havde besøgt min morfar.
Jeg havde en aftale med Ditte, pigen fra festen.
Jeg kom hjem fra skole kl. 3, og et kvarter senere kom min far hjem.
Vi satte os i forstuen, hvor vi talte lidt trist og alvorligt om min morfar.
Da ringede telefonen, min far tog den.
Jeg kunne se på ham det var noget skidt, men kunne høre det var min søster i telefonen så jeg tænkte at det var nok ingenting, det var sikkert bare arbejde eller sådan noget.
Egentlig var jeg mest lykkelig over, at det ikke var min morfar den var gal med.
Da min far havde talt færdig, kunne jeg alligevel godt se, at den var helt gal.
Så jeg satte mig ned, og spurgte hvem det var, og hvad der var galt.
Det var som sagt min søster, hun ringede fra bilen på vej hjem fra Herlev Hospital, hvor hun lige havde fået at vide, at hun havde en kræftknude i det ene bryst, der var negativ.
Jeg aflyste min aftale med Ditte.

Dagbog, tirsdag d. 15/3 2005:

Jeg vil give meget for at være et barn igen.
Det var rarere dengang, man var barn lige meget hvad.
Nu føler jeg, at jeg ikke kan vende tilbage.
Bogstavelig talt.
Det er som om at alt det jeg har længdes efter at erfare er alt sammen pludselig blevet smidt i hovedet på mig.
Alting på samme tid.
Der er 15 dage til min fødselsdag, og jeg frygter virkelig den dag.
Jeg frygter at blive skuffet, for det er jeg næsten sikker på at jeg bliver.
Tænk at frygte sin fødselsdag på sine egne vejne!

Min nonfirmation er aflyst, eller ”bare udsat” som mor og far så pænt udtrykker det!
Morfar er meget syg, mor og far siger at han måske dør.
Karina, min søster, skal snart begynde på kemo, og når hun er færdig med det, skal hun have stråler.
Jeg har det så dårligt!

Derhjemme kan jeg ikke lade være med at være så ked hele tiden, og når jeg er ude drikker jeg hele tiden.
Er ikke afhængig.
Jeg har ikke drukket i dag.
Men som jeg skriver, går det op for mig, at det er den eneste dag i løbet af en hel uge, hvor jeg ikke har drukket.
Tænk at de ikke lægger mærke til det.
Hvorfor ser de ingenting?
Jeg ved godt at forældre tit ikke ser ud til at vide så meget som der gør, men alligevel.
Jeg følger ikke med i skolen, dukker heller ikke så tit op, og når jeg gør, er jeg stadig stiv.
Men det er der vidst ikke så mange der lægger mærke til.
Udover den dag jeg var faldet.

Jeg spiser ikke så meget længere, lige meget hvad det er, har det en tildens til at komme op igen ...!
Det er som om, at når jeg er i skole er jeg glad udenpå, men bare aldrig glad indvendigt. ^
Men jeg bliver nødt til at tage mig sammen, det ved jeg.
Måske skal jeg bare give det tid?

Uddrag fra dagbog, søndag d. 27/3 2005:

Har været ude med Ditte.
Har røget og er mega stiv.
Mor og far er ikke hjemme.
De ved ik en skid.
De lægger fandme aldrig mærke til noget.
Kyssede med ditte i dag.
Jeg ved ikke om hun tror det var mer, men jeg er helt væk.
Bliver nødtil at ta i skole i morgen har ikk været der lang tid.

Dagbog, mandag d. 28/3 2005:

Var i skole.
Savner Ditte.
Min lærer tror der er noget galt med mig derhjemme, men jeg sagde at det var der ikke ...!
Sarah har spurgt mig om der er noget galt.
Flot initiativ SARAH!.
Som om.
Møgluder.
Tror jeg hooker up med Jack, Dittes kæreste.
Hun skal ned i Ungeren i dag, og hun vil ikke ha mig med … fuuuck jeg er stadig skæv.

Mor og far skal til bridge i aften
Jack, Kim og nogle venner kommer her og ryger fed.

Dagbog, søndag d. 22/5 2005:

Mor og far synes det går bedre med mig.
Fuuck dem de aner ikke hvad der foregår lige under næsen på dem.
De tror ikke jeg drikker så tit, og tror da aldrig jeg har så meget som fået tilbudt hash.. i-d-i-o-t-e-r.
Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har været så ædru.

Jeg skal i praktik i min gamle børnehave i morgen. ^
Ditte er sur fordi jeg har været sammen med Jack, også selvom hun selv lægger an på mig hele tiden.
Jeg har ikke brug for hende.
Savner Kim, min søde kineser pige.

Uddrag fra dagbog, onsdag d. 25/5 2005:

Har brudt med Ditte.
Er bedst jeg koncentrerer mig om terminsprøverne ... som om.
Skulle ha’ været i praktik i børnehaven i dag, men i går var jeg lidt bagstiv da jeg kom, så pædagogen spurgte om der var noget i vejen.
Sagde at jeg ikke kunne overskue at være der.
Har fri resten af ugen, mor og far ved intet.

Tror jeg vil bruge resten af ugen med dem fra klassen.
Kæft de er overfladiske, men det her kan jo ikke blive ved ...!

Uddrag fra dagbog, torsdag d. 7/11 2005:

Simon, Simon, Simon.
Han er bare så dejlig.
Har aldrig før haft det på den måde med en fyr.
Vi har månedsdag i morgen, wee. <3
Han betyder virkelig meget for mig.
Det går MEGET bedre i skolen.
Har ikke drukket i 4 måneder.
Mor og far ved stadig intet.
De er lige nu i Thailand, og spurgte hvad jeg ønskede i julegave, som om jeg ville ønske mig noget når de skal til Thailand, så kan de forære mig et eller andet billigt bras derfra.
Så sagde at jeg ønsker mig perler.
As if, de kommer sgu ikke hjem med nogle perler til mig.

Havde gennemsnit på 10 i årskarakter, så mor lovede mig over sms fra Thailand, og jeg ville få nogle støvler jeg har kigget på.

Dagbog, torsdag d. 22/12 2005:

Slog op med Simon.
Han var mig utro.
Svin ... stolede virkelig på ham.
Og så lige før juleaften ... hader juleaften.
Bliver altid så skuffet.
Lorte dag.
Vil gerne se Jack igen.
Ditte skrev i dag at hun savner mig.
Savner også hende.
Jeg tror jeg vil holde nytår sammen med Kim.
Ja, nytår med Kim, Ditte, Jack og alle de andre.
Håber bare ikke Kims kæreste, Stefan, er der, kæft han er et røvhul.
Han er en lort ... behandler hende dårligt ... tænk at hun ikke selv kan se det ... han har aldrig gjort hende noget fysisk, han virker bare som typen.
Han er hende hele tiden utro, men så tilgiver hun ham bare.

Dagbog, tirsdag d. 3/1 2006:

Det nye år, hmm ... det fejrede jeg så i Jylland.
Ville hellere ha’ været i kbh med de andre ... var i stedet i Jylland for at holde nytår med min kusine.
Ja, Anni.
Fuck hun er et svin.
Hun aner ikke hvad der foregår i mit liv, taler kun om sin egen lykke.
”du skulle også ta’ at få dig en kæreste der er lisså daarjlig som min Christoffer” kælling.

Simon betyder stadig meget for mig.
Var til fest med ham i går ... var ret stiv ... kyssede med ham ... godt jeg tog hjem i tide, var så tæt på at gå tilbage til ham.
Det er lidt dejligt at han stadig vil ha mig ........ Julegave: hmm, du havde ret mor, det gættede jeg aldrig.
Tror jeg vil gemme gavekortet til at flytter hjemmefra.!
- Fik ingen støvler, ved heller ikke hvad fuck jeg hvade regnet med.

Dagbog, mandag d. 23/1 2006:

Skal ses med Kim i aften.
Hun forstår så meget ... vi skal hjem til hendes søster og sove, for så er det nemmere for mig hvis jeg skal i skole i morgen.
Kan godt li hendes søster.
Hun er cool.
Hun har sin egen lejlighed.
Fuck hvor ville jeg give meget for ikke at skulle bo hjemme.
Skal først mødes med Kim på stationen kl. 22.00, for hun skal være sammen med sin kæreste!!!

Dagbog, onsdag d. 25/1 2006:

Fuuuck, det hele er noget lort.
Mødte kim i forgårs, sagde at hun havde været i seng med sin kæreste.
Hun tuede og sagde at hun ikke ville ...
Spurgte hende om han havde voldtaget hende ... hun svarede bare at det kunne han aldrig finde på, og at hun måske selv havde lagt op til det ... hun havde blå mærker på kroppen.

Mødte Harun og nogle af hans venner i dag, de har tænkt sig at gå efter Stefan.

Dagbog, senere samme dag:

De har tæsket Stefan sønder og sammen.
Harun ringede lige til mig.
Han sagde at han altid ville være der for mig hvis der skulle ske mig noget.

Dagbog, torsdag d. 9/2 2006:

Har ikke været hjemme siden i fredags.
Var på vej hjem fra Kim i toget, da jeg så Stefan med en ven, på vej i min kupé.
De bar mig ud på station da toget standsede.
Havde aldrig prøvet at få slag før.
Der har altid været nogen til at forsvare mig.
Godt jeg var fuld, så gjorde det ikke lisså ondt.
Det var mere chokket og måde de gjorde det på.
Stefan var rasende på mig, synes åbenbart det var min skyld, at Kim anklagede ham for voldtægt.

Jeg ville ikke ta hjem sån som jeg så ud ... kunne næsten ikke gå.
Ringede til simon.
Han kom og hentede mig, har været hos ham indtil i dag.
Jeg har aldrig været så bange.
Han trøstede mig.
Harun og hans fætter fulgte efter Stefan i forgårs.
Harun har stukket Stefan med en kniv.
Stefan har politianmeldt det.
Men Haruns fætter siger at det var ham, for Harun har en betinget dom på 2 år.

Uddrag fra dagbog, tirsdag d. 21/2 2006:

Jeg er fanget i en ond cirkel, og jeg kan kun bede til at den snart slides ned, for jeg er begyndt at tvivle på at jeg har kræfter til at bryde den.
Jeg ville ønske at jeg var en stærk kvinde, og et forbillede, men jeg er bare mig; .......... 14 år, privatskole, min mor og fars datter.
Det er min identitet, det kan jeg ikke løbe fra.

Dagbog, lørdag d. 11/3 2006:

Min søster kom hjem fra Sydamerika i onsdags, og det er rigtig hyggeligt når hun sover inde hos mig.
Det er som om denne periodes emne er usikkerhed.
Jeg er usikker omkring alt.
Mor har malet loftet så det så pænt ud til min søster kom hjem.
Ville mor gøre det samme for mig?
Jeg tvivler.
Det er rigtig dejligt at have hende hjemme, men jeg bliver så ked af det når hun ikke vil dele sine oplevelser med mig.
Jeg føler, at jeg ville kunne fortælle hende alt, men ved at hun ikke har det på samme måde.
Det gør mig trist, når at jeg i alles øjne er ”lille”.
Jeg kæmper så hårdt for at folk skal se at jeg ved mere end jeg ser ud til.
Ingen ser det, og hvis de gør, siger de ingenting.
Jeg bliver at rost af mine forældre hvor det er unødvendigt.
Deraf kommer mine brud i mit selvværd.
De mærker ingenting.
No wonder, at jeg til tider er ulykkelig.
Jeg mangler opmuntring og opbakning på hjemmefronten.
Ville ønske jeg kunne flytte hjemmefra.
Det ville gøre tingene en hel del nemmere, og jeg ville ikke have noget imod at kæmpe for det!
Går og venter på at jeg skal på efterskole.
Med der går 5 måneder og 2 dage endnu!!

Dagbog, mandag 24/7 2006:

Jeg er glad.
Det går godt ... jeg nyder at det er sommer.
Jeg har ikke set Ditte eller nogle af de andre længe ... tror det er bedst, der er sket så meget mens jeg har kendt dem.
Er i øjeblikket 3 måneder siden jeg sidst drak, og det var til en fest, hvor jeg kun fik 2 øl.
Min mor og far synes jeg er en pligtopfyldende datter, der er lidt naiv og ikke ved bedre, men det gør jeg.
Er bare træt af at prøve og overbevise dem om det, så er blevet enig med mig selv om at det er et godt kort at have på hånden, at modparten synes man er umoden og naiv.
Jeg har det så godt i øjeblikket, for et par dage siden var jeg til Rikke T’s fødselsdag.
Det var dejligt at se hende og hendes bror igen.
Nu er der ikke længe til jeg skal starte på efterskole.

 


Tilbage