Kom i gang med gratis alkoholbehandling

Grønært, 26 år, Pårørende

Tilbage

"Ung kvinde af en luksus alkoholiker"
Jeg er en ung kvinde på 26 år, som nu i mange år har haft en alkoholisk far.
Han er jordens bedste far og så alligevel ikke.
Han drikker nemlig ... meget!!!
I hvert fald efter kl. fem hver dag.

Jeg kan ikke huske hvornår han ikke har drukket, andet end de få perioder hvor han har været på antabus eller lign.
Det skal siges at han har en meget depressiv side, som meget af tiden, gør livet svært for ham.
Jeg har måttet kæmpe i mange år for ikke at gå ned med flaget fuldstændigt ... det er vel sket et par gange (næsten da), men heldigvis er det lykkes mig at komme op på stigen igen, i hvert fald til første trin.

Jeg føler en sorg indeni (nu større end nogensinde)som ikke kan beskrives, andet end at det føles som et sort hul, hvor jeg ser min far falder dybere og dybere ned i.
Hvordan skal jeg nogensinde opnå en tilfredsstillese i livet når jeg konstant skal gå rundt og være bange.
Det lader til at jeg ikke er god nok til at nå ind til ham for så var han vel stoppet, eller var han???
Jeg ville give afkald på alt andet i verden for en ædru far, for han er mit et og alt.

Jeg tænker på ham som Dr. Jekyll and mr. Hyde.
Den skønneste far når han er ædru men rigtig svær at finde ud af når han er fuld.
Han "elsker" sin Whisky så fucking højt og jeg hader det så meget!!!
Kan huske mig selv gå op til den lokale sprutforhandler da jeg var yngre og skulle købe for ham og min mor.
I dag tænker jeg at det var jo let for dem begge at skjule den var gal derhjemme.
Men det stik modsatte signal blev vel givet ... tror jeg!!!

Jeg arbejder meget med mig selv men tilsyneladende virker det ikke rigtigt, for det eneste jeg vil er at han bliver ædru.
Jeg NÆGTER at acceptere at han ikke ønsker ædrueligheden.
For hvis jeg accepterer så er det lig med at give slip, og det vil jeg ikke. Min far skal ikke begraves i en alder af 60-65 år.
Mine fremtidige børn skal have den samme glæde som han i ædru tilstand har tilført min søsters lille dreng.

Jeg elsker min far så inderligt og jeg ved bare ikke hvordan jeg nogensinde skal få ham til at få øjnene op for livet, hans kone, hans børn og barnebarn.

Min far drikker sig langsomt ihjel og jeg ved ikke hvordan jeg skal kapere det.
Julen er i fare, for jeg har sagt jeg ikke kan være der, hvis han drikker. Kan bare ikke, for det gør for ondt at se på.

Far, when is enough ENOUGH?????

Grønært

 


Tilbage