Kom i gang med gratis alkoholbehandling

Heidi 4, 32 år, Pårørende

Tilbage

Dette brev skrev jeg til min far da han døde i februar 06.
Min far blev 49 år gammel og levede de sidste 25 år af sit liv som alkoholiker.
Han fik i 2004 konstateret kræft, dette fik ham til i perioder at drikke mere og nogle perioder mindre.
De sidste 3 år af min fars liv, var det meget begrænset hvor meget jeg så ham, det var ret anstrengt for os begge, men jeg var i lange perioder nød til at vælge ham fra, da jeg ikke kunne leve med den uvished alkohollen bragte ind i vores liv.
Alligevel valgte jeg at tage plejeorlov for at være hos ham den sidste tid, hvor han var helt havde valgt alkoholen fra.
Dette brev læste jeg op for min far i kirken ved hans bisættelse, det var ikke nemt, men jeg gjorde det!
Og jeg havde det virkeligt godt bagefter, ret sikker på han lyttede et sted ...

Kære far.
En sidste hilsen herfra mig, vi havde i dag møde med bedemanden, det føltes godt nok underligt, at sidde i dit køkken og planlægge din begravelse alt imens du lå inde i stuen og havde forladt din krop.
Men jeg synes vi fik bestilt din sidste rejse på bedste vis, alt bliver fint og lige præcis som du ville have haft det.
Det eneste jeg kan have min tvivl omkring, er den sten som vi har bestilt til dig, for far, jeg ved jo godt, at dit ønske var at komme på de ukendtes, men der står tilbageblivende familie, som har det svært ved det valg og efter mange overvejelser og snak, kom vi frem til, at havde du, selv kunne svare, ville du ikke have gjort de store indvendinger imod det.
Så far jeg håber at du accepter vores valg, derfra hvor du er nu.
Vi har valgt en sten med fine bogstaver og det sødeste lille efterskrift.
Det var en mærkelig fornemmelse, da vi snakkede med bedemanden, at skulle sidde og vælge din kiste, sten, bogstaver til stenen, blomster dødsannoncer, urne og hvad der ellers skulle vælges.
Det hele føltes jo bare som døde ting, men blev alligevel valgt med omhu, varme og kærlighed, vi sad nok alle med følelsen af, at det her var vores sidste chance for at gøre noget for dig.
I morgen kommer præsten, det er også utroligt svært, tænk at skulle sidde og på ganske kort tid fortælle en helt fremmet mand, hvem du var i hele dit liv.
Vi har samlet dem som har kendt dig bedst til den opgave.
Så håber jeg meget at præsten kan få skrevet en smuk og sandfærdig tale til dig.
Det er jo ikke nogen hemmelighed, at dit liv ikke hele vejen igennem har været en dans på roser.
Meget af tiden har du måtte kæmpe dig frem og ud af alkoholens grimme greb.
Det har jo desværre også været skyld i at dit og mit forhold, ikke altid har været lige godt og aldrig blev så tæt som vi vist begge ønskede.
Jeg har været ked af det mange gange de foregående år, men jeg ved, at der ikke var noget du eller jeg kunne have gjort for at ændre det og nu hvor jeg sidder her, må jeg acceptere det fuldt ud.
Jeg er meget glad for det valg, vi tog sammen den dag, hvor vi besluttede os for at jeg skulle søge plejeorlov for at kunne få noget tid sammen, jeg var meget i tvivl om, hvor vidt jeg kunne leve op til den opgave der jo var i det, men jeg kunne ikke se, hvordan du ellers skulle kunne klare dig og jeg var bange for at fortryde det, hvis jeg ikke kastede mig ud i det, så heldigvis tog jeg springet.
Det har været barsk at være hos dig den sidste tid, men alligevel det hele værd.
Specielt når jeg så samtidig kunne mærke på dig, at du også var glad for at være sammen med mig, det er som om at de sidste 14 dage vi fik sammen, kan opveje alle de år, hvor vi ikke havde nær kontakt.
Torsdag nat da jeg sov hos dig snakkede du i vildelse pga. medicinen, du snakkede om en mand som havde sat sig på en talerstol, og som alligevel ikke ville sige noget, jeg grinte lidt af dig og sagde, at hvis han alligevel ikke ville sige noget, kunne han da ikke forstyrre vores nattesøvn og så puttede jeg dig.
Da jeg igen lå på sofaen under dynen tænkte jeg, at havde jeg kunne sætte mig på den talerstol foran dig ville jeg sige: Far, jeg er ked af alle de år hvor det gik os a h... til, men jeg er glad for at være hos dig nu.
Det har været hårdt at se dig lide og ikke kunne finde ro, det har også været hårdt at være med til, at gennemgå den forandring din krop har taget, på det sidste - nærmest fra dag til dag.
Jeg kan huske første gang, jeg rigtigt så et af dine sår, som du havde fået af at ligge så meget i sengen, det gjorde ondt på mig.
En ting var at vide, at de var under forbindingen, men noget andet var at se med egne øjne hvor dybe de var.
Jeg havde det rigtig skidt, da jeg kørte fra dig den dag og det var endnu en af de dage, hvor jeg følte at jeg græd for dig.
Det er utroligt så " flot", du har klaret det at ligge der og være SÅ syg og så hjælpeløs, du har ikke klaget eller ynket.
Ikke engang når snakken kom ind på at dit liv gik i den forkerte retning, kunne du se nogen uretfærdighed i, at det var dig den pokkers sygdom havde ramt.
Derimod var du taknemmelig over at det ikke var en anden du kendte.
- Det beundrer jeg dig.
Jeg ville på ingen måde kunne have fundet den samme styrke og sindsro, hvis det var mig.
Nogle gange forventede jeg ligefrem at tårerne ville komme frem i dine øjne, men jeg var også lidt bange for hvordan jeg ville tackle det hvis det skete - var det mon det du kunne fornemme?
Børnene har tegnet tegninger til dig i dag, de skal med dig ud på den sidste rejse og da var det at det slog mig, at jeg også måtte have min hilsen med, jeg har igennem årerne skrevet mange mange breve til dig som aldrig er blevet sendt, men dette her leverer jeg personligt og så håber jeg at du igennem det vil kunne forstå hvor meget du betyder for mig.
At alle de gange jeg tog afstand fra dig, var det for at beskytte mig selv, og ikke fordi jeg var ligeglad med dig, men det var simpelthen for hårdt for mig, at se hvad du bød dig selv, og ja jeg må vel også indrømme at lille pigen kom op i mig og jeg følte det meget uretfærdigt, at du ikke var i stand til, at tage valget og vælge mig i stedet for at drikke videre.
Alt det kan jeg ikke bruge til noget nu, men det er vigtigt for mig at du også får disse tanker med på vejen.
Kære far jeg er jo af den overbevisning, at vi alle skal ses igen en dag, så mine sidste ord til dig da jeg gik fredag eftermiddag er meget passende, også selvom jeg ikke dengang vidste at det var mit sidste farvel til dig.
Farvel med dig, vi ses en dag og kan du nu sove godt.

 


Tilbage