Kom i gang med gratis alkoholbehandling

Kim 2, 39 år, Afhængig

Tilbage

Hej,

Første gang her på Hope.
Er ædru på 4 år.
Jeg har haft problemer med alkohol siden 12-13 års alderen.
Har været på Antabus utallige gange, men ak uden det store held.
For 4 år siden, ja ikke spor underligt gik lyset helt ud.
Trods adskellige advarsler fra læge om at jeg nok ikke blev særlig gammel, ja det ved jeg i dag kun var endnu en god grund til at have ondt i moralen, mså jeg tog lige et par måneder mere,
Pudsigt nok fik lægen ret, faldt om, hjertet stoppede´.*
Vågnede op senere, ca 2 uger på intensiv, anede ikke noget som helst om hvem jeg var eller hvor jeg kom fra.

Da jeg ikke selv mente at jeg havde noget sted at bo, blev jeg anbragt på et sted her kaldet Svenstrup Gård.
Endnu engang var jeg sikker på at der var sket en fejl.
Hvad var det dog for nogle mennesker jeg var havnet iblandt?
Dér hørte jeg BESTEMT da ikke til!
Tak skæbne hvor blev jeg klogere og tak for det,

Jeg kom til mig selv, tog hjem til min noget rodede lejlighed.
Min første tanke var at Carlsberg måtte da absolut have sat en ekstra produktion i gang af nye flasker, efter så mange der stod på mit bord, gulv, ja overalt.
Nå, jeg tog ned til min egen læge og spurgte om hvad jeg skulle gøre.
Fantastisk svar: "Du får noget Antabus og lader være med at drikke".
Egentligen meget nem løsning:

14 dage efter hed det igen 20-30 årgangs øl i døgnet.
Kiggede ind imellem i spejlet, gad vide hvad det var jeg havde misforstået?
Blev kaldt op til lægen efter flere besøg på skadestue og socialforvaltning.
Lægen sagde: "Hvis du ikke stopper nu, så dør du".
Igen, igen - ja, ja, det sagde han også sidst.

Pludselig en dag tog jeg mig sammen, kontaktede Damgård i Frederikshavn.
Kort efter blev jeg hentet, da vidste jeg pludselig at mit liv manglede en meget stor del for at komme frem, nemlig tillid, omsorg, tryghed.
I dag ved jeg at det kommer af min mors misbrug.

Jeg har siden hen arbejdet på at få et godt liv, fundet de små ting her i livet, selvværd, et godt arbejde, ordnet forhold til bank og familie, men mest af alt har jeg lært at være mig.
Tillade mig selv at mærke, det at føle, givet mig selv lov til at modtage omsorg og kærlighed fra mine næmeste, lært at give et knus, et kram.
Lært at være en del af andres proces.

Så mellem os var det bare det jeg ville.
Der er en vej, et skridt af gangen.

Knus KIM

 


Tilbage