Kom i gang med gratis alkoholbehandling

13 år & 3 år i druk! , 18 år, Afhængig

Tilbage

17 år & med et stempel i panden hvor der stod "jeg er afhængig af alkohol" .
Sådan følte jeg det da jeg gik fra alkoholambulatoriet første gang. 

Som lille blev jeg aldrig rost for noget, fik aldrig den kærlighed & omsorg alle mennesker burde få i deres barndom.
Tværtimod var jeg bare noget der var der og kunne passe sig selv.

Min mor er 37 år & handicappet og jeg er bestemt ikke et ønskebarn i hverken hendes eller min fars øjne.

Min far har drukket hele min barndom & den dag i dag sidder han desværre også dybt begravet i øllene.
Jeg har ingen kontakt med ham længere da jeg selv har valgt at skippe den.
Jeg er blevet misbrugt seksuelt igennem fire år af ham.
I retten var han sikker på det var ham der var offeret og ikke mig!
På det tidspunkt var jeg 13 år.
Mine forældre bliver da skilt & jeg har ikke set ham siden.

Som 14 årig får jeg paranoia, som stille & rolig vender sig til socialangst & forventningsangst.
& det er der mit drikkeri alvorligt begynder.
Jeg skubbede mine tanker væk, glemte min barndom, min far, min mor, glemte alt det jeg ikke ville mindes om.
Min angst bliver stærkere & stærkere.
Som 16 årig mister jeg mit arbejde i en børnehave, flytter hjemmefra & mit liv var midest talt et KAOS.
Jeg kunne ikke selv se det dengang, men det kan jeg absolut godt i dag.

Jeg fik min første Antabus den 20. marts i år & har med stolthed ikke drukket siden.
For mig troede jeg det var afhængeligheden & abstinenserne der ville være værst, men det vat det helt klart ikke.
Det er det psykiske bagefter, når affaldsstofferne er ude af kroppen.
Jeg er oevnud lykkelig for at min misbrugskonsulent har hjulpet godt til.
Hvordan havde jeg ikke set ud som 40 årig?

Jeg håber I kan forstå alvoren i det.
Det er første gang jeg fortæller min historie.

 


Tilbage