Kom i gang med gratis alkoholbehandling

Tanja, 30 år, Afhængig

Tilbage

Besøger min far på Bisbebjerg for tiden.

Vi har ellers i mange år ikke haft kontakt, på grund af hans alkoholmisbrug.
Et misbrug der har stået på i snart 30 år og nu er ved sin afslutning ... ikke fordi han holder op med at drikke, men fordi han er ved at dø af det.

Han ligger på medicinsk intensivafdeling ... igen.
Sidst han røg ind var ca en måned siden.
Han bløder fra spiserøret.
Flere liter af gangen kaster han op.
Det er på grund af skrumpeleveren.
Det giver åreknuder i spiserøret der springer op og blodet kan ikke koagulere af sig selv pga. noget med de hvide eller de røde blodlegemer.
Det lyder alt sammen meget heftigt, men det er ikke det jeg ser.
Det jeg ser er en slidt, tynd mand med oppustet mave og et forvirret udtryk i sine gule øjne.
Han har ikke været ude af sengen i 2 uger snart og ved i skrivende stund ikke om han nogensinde kommer det.

På trods af alle de ting jeg igennem årene har oplevet med denne mand, bl.a. ca 30 hosptalsindlæggelser pga. delirium tremens, abstinenskramper og blodig opkast, barndom med et humørsvingende uhyre man ikke vidste hvor man havde, drikker jeg alligevel mere end jeg burde.
Jeg røg som 17 årig ud i et stof og alkoholmisbrug der eksalerede meget hurtigt og som først stoppede da jeg som 24 årig blev gravid.
Jeg endte med at være alene med min søn og kæmpede for både ædruelighed og for at lære at leve livet som alle andre menensker gør det.
På godt og ondt.
Desværre gik der ikke mere end ca 9-10 mdr. efter jeg havde født før end jeg satte mig med den første flaske vin.
Det er sidenhen blevet til flere.

Det er i perioder jeg drikker.
Ikke hver dag ... men minimum en gang om ugen.
Der er længere og længere mellem de perioder hvor jeg ikke drikker.
Kan sagtens finde på at drikke alene, men er bedre til at finde på situationer hvor jeg finder sammen med nogen der osse har lyst til vin.
Og jeg går som regel hjem inden jeg bliver for fuld og køber så øl eller vin med på vejen hjem.
Og min søn ... ja, når jeg er lidt beruset tror jeg seriøst ikke han mærker det på mig.
Jeg klarer jo alle tingene i hverdagen ... er under uddannelse og har mange venner.

Jeg ligner ikke en alkoholiker.
Men er jeg?
Jeg vil gerne videre.
Jeg vil gerne stoppe.
Og jeg håber at jeg måske om et år fra nu af kan fortælle at jeg har søgt og fået den hjælp jeg havde brug for og er kommet hel ud på den anden side.

Er kun ved at tage det første skridt ...

 


Tilbage